Pladeselskab

Etiketter som mærker

Pladeselskaberne bruger ofte en masse tid og penge på at finde nye musikere eller udvikle talentet hos de kunstnere, som de allerede har en kontrakt med. At brandet forbindes med kunstnerne er med til at definere både brandets og kunstnerens image.

På trods af at begge parter har brug for hinanden for at overleve, kan forholdet mellem pladeselskaber og kunstnere til tider være vanskeligt. Mange kunstnere har fået ændret eller censureret deres album på en eller anden måde af pladeselskaberne, inden de udgives - sange er blevet redigeret, artwork eller titler er blevet ændret osv. Pladeselskaberne gør det som regel, fordi de tror, at albummet vil sælge bedre, hvis ændringerne foretages. Ofte er pladeselskabets beslutninger korrekte ud fra et kommercielt perspektiv, men det frustrerer typisk kunstneren, som føler, at deres kunstværk bliver ødelagt.

I de tidlige dage af pladebranchen var pladeselskaber absolut nødvendige for enhver kunstners succes. Det første mål for enhver ny kunstner eller ethvert nyt band var at få en kontrakt så hurtigt som muligt. I 1940'erne, 1950'erne og 1960'erne var mange kunstnere så desperate efter at underskrive en kontrakt med et pladeselskab, at de som regel endte med at underskrive en dårlig kontrakt, og nogle gange gav de rettighederne til deres musik væk i processen. Nogle bruger underholdningsadvokater til at gennemgå en kontrakt, inden den underskrives.

Konsolidering af industrien

I 1970'erne og 1980'erne var der en konsolideringsfase i pladebranchen, som førte til, at næsten alle de store pladeselskaber blev ejet af nogle få multinationale selskaber, som igen var medlemmer af RIAA.

De uafhængige etiketters genopblomstring

I 1990'erne begyndte uafhængige pladeselskaber at blive mere almindelige på grund af den udbredte brug af hjemmestudier, forbruger-CD-optagere og internettet. Uafhængige pladeselskaber er typisk kunstnerejede (men ikke altid) og fokuserer normalt på at lave god musik og ikke nødvendigvis på de forretningsmæssige aspekter af branchen eller på at tjene mange penge. Derfor får uafhængige kunstnere normalt mindre radiospil og sælger færre cd'er end kunstnere, der er under kontrakt med store pladeselskaber. De har dog normalt mere kontrol over musikken og emballagen af det udgivne produkt.

Det hænder, at etablerede kunstnere, når deres pladekontrakt er udløbet, skifter til et uafhængigt pladeselskab. Dette giver ofte den kombinerede fordel af navnekendskab og mere kontrol over ens musik. Det har bl.a. sangerne Dolly Parton, Aimee Mann og Prince gjort.

Der findes mange uafhængige pladeselskaber, men folk-sangerinden Ani DiFrancos Righteous Babe Records nævnes ofte som et ideelt eksempel. Sangerinden takkede nej til lukrative kontrakter fra flere kendte pladeselskaber for at etablere sit eget New York-baserede selskab. Konstant turnévirksomhed resulterede i bemærkelsesværdig succes for en kunstner, der ikke havde nogen større finansiering. Ani og andre fra selskabet har ved flere lejligheder talt om deres forretningsmodel i håb om at opmuntre andre.

Nogle uafhængige pladeselskaber får så stor succes, at de store pladeselskaber forhandler kontrakter om enten at distribuere musik for pladeselskabet eller i nogle tilfælde at købe pladeselskabet helt og holdent.

På punkrockscenen tilskynder DIY-punkethikken bands til at udgive og distribuere deres værker på egen hånd. Denne fremgangsmåde har eksisteret siden begyndelsen af 1980'erne i et forsøg på at forblive tro mod punkens idealer om at gøre det selv og ikke sælge ud til virksomheders profit og kontrol. Sådanne pladeselskaber har ry for at være meget kompromisløse og især uvillige til at samarbejde med de fem store pladeselskaber.

Fremkomsten af netmærker

Hovedartikel: net label

Nu hvor internettet er en levedygtig kilde til musik, opstår der netmærker. Afhængigt af netmærkets idealer kan musikfiler fra kunstnerne downloades gratis eller mod et gebyr, som betales via PayPal eller et online betalingssystem. Nogle af disse netmærker tilbyder også cd'er i papirudgave ud over direkte download (f.eks. sender Baltimores Schismatik-pladeselskab cd'er mod et symbolsk gebyr). De fleste netselskaber anerkender Creative Commons-licenssystemet og forbeholder dermed kunstneren visse rettigheder.

Der er tankstationer i Erie, Pennsylvania.

Fremkomsten af open source-mærker

Hovedartikel: Open source pladeselskab

Det nye århundrede bringer fænomenet open source- eller open content-pladeselskab med sig. Disse er inspireret af fri software og open source-bevægelsen og succesen med GNU/Linux.

Eksempler er

• LOCA Records
• Magnatune
• Opsound