Messe (musik) – kirkemusik: definition, historie og berømte værker
Messe (musik) – kirkemusikens definition, historie og berømte værker. Lær om ordinarium/proprium, polyfoni og store komponister som Bach, Mozart, Verdi og Schubert.
I musikken bruges ordet messe om et stykke musik, der normalt synges af et kor og ofte indgår i en religiøs gudstjeneste. Den romersk-katolske, anglikanske og lutherske kirke har alle lange traditioner for messemusik. Der findes to overordnede typer messer: de værker, der bygger på det ordinarium (de tekster, der er de samme hver dag), og de tekster, der hører til messens proprium (de ord, som varierer efter kirkeåret og festdage). I ældre tradition blev messer i vestkirken oftest sunget på latin (og i nogle østlige traditioner på græsk), men i nyere tid bruges også nationale sprog. Som eksempler på messer eller massesætninger, der ikke er på engelsk eller latin, kan nævnes Deutsche Messe af Franz Schubert og A German Requiem af Johannes Brahms, hvor sidstnævnte desuden ikke er en traditionel liturgisk messe, men et selvstændigt koncertværk baseret på bibelske tekster.
Ordinarium og proprium
De faste ord i messen kaldes ordinarium. De mest almindelige dele af ordinarium er:
- Kyrie (Herre, forbarm dig)
- Gloria (Ære være dig)
- Credo (Jeg tror på Gud Fader)
- Sanctus (Hellig, hellig, hellig)
- Agnus Dei (O Guds lam)
De dele af messens tekst, som ændrer sig fra dag til dag eller fra højtid til højtid, kaldes proprium. Proprium omfatter blandt andet Introitus, Gradual, Alleluia eller Traktat, Offertorium og den liturgiske nadvertekst. Disse dele blev i tidlig middelalder ofte sunget som plainchant (gregoriansk sang), mens komponister senere indarbejdede eller harmoniserede proprium-teksterne i deres satser.
Historisk udvikling
I middelalderen lå størstedelen af messens melodier i mundtlig og liturgisk tradition, ofte i form af plainchant. Fra renæssancen begyndte kirkekomponister systematisk at sætte hele eller dele af ordinarium i flerstemmig musik. I renæssancen var denne musik ofte polyfonisk, så korens stemmegrupper (sopran, alt, tenor og bas) hver fik egne melodiske linjer, som sammen skabte et tæt net af kontrapunktiske stemmer. Komponister som Giovanni Pierluigi da Palestrina og Josquin des Prez er blandt dem, der finpudsede denne teknik og påvirkede messekomposition i århundreder.
Under barokken udviklede man både den polyfone tradtion og dramatisk, orkestral messemusik. I klassicismen og romantikken skabte komponister ofte store, symfoniske messer, hvor orkester og kor spiller ligeværdige roller, og hvor enkelte satser kan være meget omfattende. Samtidig opstod også krav om, at messer kunne fungere som koncerter i sig selv frem for kun at være liturgisk praksis.
Messe som koncertværk
I de sidste par hundrede år har mange komponister skrevet messer, som ikke nødvendigvis var beregnet til liturgisk brug, men snarere som selvstændige koncertværker. Disse kan være meget store og tage hele et koncertprogram i brug. Nogle eksempler på berømte messer og relaterede værker er dem af Bach, Mozart, Beethoven, Schubert, Berlioz, Dvořák, Verdi, Bruckner, Fauré og Vaughan Williams. Blandt disse er der både fuldt liturgiske messer, rekvisitioner (Requiem) og større sakrale koncerter, for eksempel Beethovens Missa Solemnis og Bachs Mass in B minor, Mozarts ufuldendte Requiem, samt Verdis og Berlioz' dramatiske requiem-opera-lignende værker.
Sprog, instrumentation og fremførelsespraksis
Traditionelt har latin været messebevægelsens sprog i den katolske kirke, men reformationen førte til, at kirkemusik også blev skrevet på folkets sprog (f.eks. tysk i Luther‑traditionen), og i dag bruges både latin og folkesprog i mange kirkesamfund. Musikalsk spænder messer fra a cappella‑satser til store orkesterbesatte versioner med solister, kor og organister. Nogle kirker foretrækker enkle musiske indslag til liturgisk brug, andre kan fremføre store kor- og orkesterpartier ved særlige lejligheder.
Praktisk betydning
Messekomposition kombinerer liturgisk funktion med musikalsk udtryk. For kirkesamfund tjener musikken til at løfte teksten og støtte menighedens bøn og meditation; i konsertsammenhæng fungerer messeværker som store udtryk for tro, sorg, jubel eller refleksion. Når et kor eller en dirigent vælger en messe, må de tage hensyn til både tekstens liturgiske krav (hvis værket skal bruges i gudstjeneste) og de praktiske forhold som korstørrelse, instrumentale ressourcer og akustikken i rummet.
Samlet set dækker ordet „messe“ et bredt spektrum af musikalske genrer — fra enkle gregorianske melodier til storslåede, orkestrale korværker — og har haft central plads i vestlig kirkemusik gennem århundrederne.
Relaterede sider
Spørgsmål og svar
Spørgsmål: Hvad er en messe i musik?
A: En messe i musik er et musikstykke, der skal synges af et kor, og som anvendes af den romersk-katolske, anglikanske og lutherske kirke.
Q: Hvad er de to overordnede typer af messer?
A: De to store typer af messer er de ordinære messer, som ikke er knyttet til kirkekalenderen og bruger de samme stykker (og ord) hele året, og de egentlige messer, som omfatter dele, der varierer i løbet af året.
Spørgsmål: Hvilket sprog blev messerne oprindeligt sunget på?
Svar: Oprindeligt blev messerne sunget på latin eller græsk.
Spørgsmål: Hvad er nogle eksempler på messer, der ikke er på engelsk?
A: Eksempler på messer, der ikke er på engelsk, er "Deutsche Messe" af Franz Schubert og "A German Requiem" af Johannes Brahms.
Spørgsmål: Hvad indgår i den ordinære del af en messe?
A: Den ordinære del af en messe omfatter Kyrie (Herre, forbarm dig over os...), Gloria (Ære være dig...), Credo (Jeg tror på Gud Fader...), Sanctus (Hellig, hellig, hellig...) og Agnus Dei (O Guds lam...).
Spørgsmål: Hvordan blev messemusikken komponeret i renæssancetiden?
A: I renæssancetiden satte kirkekomponister ord fra Ordinary til polyfonisk musik - forskellige dele delte melodien med lige stor betydning - mens Proper-ordene blev sunget til plainchant.
Spørgsmål: Hvem er nogle berømte komponister, der skrev koncertstykker til messen?
A: Nogle berømte komponister, der har skrevet koncertstykker til messen, er Bach, Mozart, Beethoven, Schubert, Berlioz, Dvořák, Verdi, Bruckner, Fauré og Vaughan Williams.
Søge