Guillaume Dufay

Livet

Ud fra det, der står i hans testamente, er det sandsynligt, at han blev født i Beersel, som ligger i nærheden af Bruxelles i det, der i dag er Belgien. Han var uægte barn af en ukendt præst og en kvinde ved navn Marie Du Fayt. Da han var lille, flyttede Dufay med sin mor til Cambrai, hvor de boede hos en slægtning, som var kanon ved katedralen der. Dufay viste hurtigt musikalsk talent, og han fik en musikalsk uddannelse i katedralen. Han sang i koret der. Da han kun var 16 år gammel, fik han et benefice som kapellan i nærheden af Cambrai. Han rejste til Konstanz til et møde.

Fra november 1418 til 1420 var han subdiakon ved katedralen i Cambrai. I 1420 forlod han Cambrai igen og arbejdede i Rimini i Italien hos en rig familie. I 1424 vendte han tilbage til Cambrai, fordi den slægtning, i hvis hus hans mor boede, var syg. Efter at slægtningen døde, rejste han tilbage til Italien. Han arbejdede i Bologna for en kardinal. Han blev diakon og derefter præst.

Da kardinalen blev tvunget til at forlade Bologna i 1428, tog Dufay til Rom for at arbejde for paven. Han blev medlem af det pavelige kor. I 1434 blev han udnævnt til maistre de chappelle i Savoyen. Han synes at have forladt Rom, da det pavelige kor fik pengeproblemer. Alligevel var han i 1435 igen i det pavelige kapels tjeneste, men denne gang var det i Firenze. I 1436 komponerede Dufay den festlige motet Nuper rosarum flores, en af sine mest berømte kompositioner, som blev sunget ved indvielsen af Brunelleschis kuppel i domkirken i Firenze.

I denne periode indledte Dufay også sit lange samarbejde med d'Este-familien i Ferrara, nogle af renæssancens vigtigste musikalske mæcener. Han kan have lært dem at kende under sit første ophold i Italien. Rimini lå ikke langt fra Ferrara, og han opholdt sig i begge byer, hvor han fik økonomisk støtte.

På dette tidspunkt fortsatte diskussionerne mellem paven og Basel-koncilet. Dufay troede, at han måske ville stå uden arbejde, så han tog tilbage til Cambrai. For at blive kanoniker i Cambrai skulle han have en juridisk embedseksamen, som han fik i 1437; han kan have studeret ved universitetet i Torino i 1436. Et af de første dokumenter, der omtaler ham i Cambrai, er dateret 27. december 1440, da han fik 36 partier vin til festen for Sankt Johannes Evangelisten. Vi ved ikke, hvor lang tid han brugte på at drikke det.

Dufay opholdt sig i Cambrai i 1440'erne. Samtidig var han også i tjeneste hos hertugen af Burgund. Mens han var i Cambrai, arbejdede han sammen med Nicolas Grenon på en fuldstændig fornyelse af katedralens musiksamling. Det betød, at han skulle skrive en stor samling af polyfonisk musik til gudstjenester. Han arbejdede også i katedralens administration. I 1444 døde hans mor og blev begravet i katedralen, og i 1445 flyttede Dufay ind i huset hos den person, der lige før havde været kanon. Han beholdt dette hjem resten af sit liv, selv om han tilbragte yderligere seks år i Italien, hvor han skrev mange af sine kompositioner. Da han igen vendte tilbage til Cambrai, blev han kanon i katedralen. På det tidspunkt var han den mest berømte komponist i Europa. Han komponerede ofte musik til hoffet i Bourgogne, og han mødte mange yngre komponister, der var ved at blive berømte, såsom Busnois, Ockeghem, Tinctoris og Loyset Compère. I denne periode skrev Dufay sandsynligvis sin messe baseret på sangen L'homme armé, samt chansonen baseret på samme sang. Måske skrev han den, da Filip den Gode opfordrede til et nyt korstog mod tyrkerne, som for nylig havde indtaget Konstantinopel. Han skrev også en Requiem-messe omkring 1460, som er gået tabt.

Efter flere ugers sygdom døde Dufay den 27. november 1474. Han havde bedt om, at hans motet Ave regina celorum skulle synges for ham, da han døde, med bønner om nåde læst mellem nogle af satserne, men der var ikke tid nok til at arrangere dette, så den blev sunget ved hans begravelse i stedet. Dufay blev begravet i St. Etienne-kapellet i katedralen i Cambrai; hans portræt blev indhugget på hans gravsten. I de senere år blev katedralen ødelagt, og gravstenen gik tabt, men den blev fundet i 1859 (den blev brugt til at dække en brønd) og befinder sig nu i museet Palais des Beaux Arts i Lille.

Musik og indflydelse

Dufays musik blev opført over hele Europa. Folk, der ønskede at opføre hans musik, måtte skrive den i hånden. Dengang fandtes der ikke noget musiktryk.

Dufay skrev kirkemusik, herunder messer, motetter, magnificats, salmer, enkle sangtekster og antifoner. Hans verdslige (ikke-religiøse) musik omfatter rondeaux, ballader, virelais og nogle få andre slags chanson. Hans kompositionsstil dannede grundlaget for de næste generationer af renæssancekomponister. Nogle af hans teknikker var gammeldags. Han brugte isorytmer i sine motetter, som havde været populære i middelaldermusikken. Han brugte en måde at harmonisere sangene på, som blev kendt som fauxbourdon. Han var populær, fordi han var dygtig til at skrive melodier, som var smukke at synge.