Ph.d./DPhil (doktorgrad) – Hvad er en ph.d.? Definition, typer og historie
Ph.d./DPhil (doktorgrad) forklaret: definition, typer, forskelle og historisk udvikling. Få indsigt i fagområder, karriereveje og betydningen af en ph.d.
Ph.d. (PhD, Ph.D., DPhil eller D.Phil.) er en grad, som en person får fra et universitet ved at afslutte et ph.d.-program. Inden for mange fagområder er ph.d./DPhil den højeste grad, som en person kan opnå (dette kaldes den "afsluttende grad"). Der findes ph.d./DPhil-grader inden for mange forskellige områder, f.eks. ph.d./DPhils i litteratur, filosofi, historie, naturvidenskab, matematik og ingeniørvidenskab. Nogle ph.d./DPhil-grader har eksisteret i flere hundrede år, f.eks. ph.d./DPhil i kanonisk ret. Andre ph.d./DPhil-grader blev udviklet i 1970'erne og 1980'erne, f.eks. ph.d./DPhil i datalogi.
Hvad er en ph.d.?
Ph.d. er en forskeruddannelse, hvor hovedformålet er at gennemføre et selvstændigt forskningsprojekt, der bidrager med ny viden inden for et fagområde. Uddannelsen afsluttes normalt med en skriftlig afhandling (en doktorafhandling eller dissertation) og en mundtlig forsvarssession (disputation eller viva), hvor kandidatens arbejde vurderes af eksterne bedømmere.
Typer af doktorgrader
- Forskerdoktorater (fx Ph.d., DPhil): Traditionelle doktorgrader baseret på original forskning.
- Professionelle doktorgrader (fx EngD, DBA, MD/PhD i nogle lande): Rettet mod praksisnær forskning og professionel udvikling inden for erhverv, ingeniørarbejde eller ledelse.
- Højere doktorgrader (fx DSc, DLitt): Tildeles i nogle lande til etablerede forskere for en samlet, fremragende forskningsindsats; adskiller sig fra en ph.d. ved at være baseret på et større corpus af allerede publiceret arbejde.
- Honorære doktorgrader (Dr. h.c.): Givet som anerkendelse, uden krav om gennemført ph.d.-uddannelse.
Historie og udvikling
Doktorgraden har rødder i middelalderens europæiske universiteter, hvor graden oprindeligt var et bevis på ret til at undervise. Den moderne ph.d.-form, som fokuserer på original forskning, blev især formaliseret i 1800-tallet i Tyskland og spredte sig derefter til andre lande. I England og andre steder findes betegnelsen DPhil (særlig kendt fra University of Oxford), men indholdet svarer ofte til en PhD. I løbet af 1900- og 2000-tallet er ph.d.-uddannelser blevet udvidet til mange nye fag, f.eks. informatiks/datalogi i 1970'erne og 1980'erne.
Opbygning og krav
- Adgangskrav: Typisk kræves en relevant kandidatuddannelse (master). I nogle lande kan særlige ordninger give adgang fra bachelor med supplerende krav.
- Varighed: Fuldtidsph.d. varer almindeligvis 3–4 år, men kan variere efter land, fag og funding (ofte 3–6 år inkl. projekt- og undervisningsforpligtelser).
- Supervision: Kandidaten arbejder under vejledning af en eller flere vejledere (supervisorer), som følger projektets faglige progression.
- Undervisning og kurser: Nogle programmer indeholder kursusforløb, undervisningsopgaver eller obligatorisk forskeruddannelse i forskningsmetoder, etiske regler mv.
- Finansiering: Ph.d.-kandidater er ofte ansat som forskere, modtager stipendier, eller finansieres af forskningsprojekter eller industrisamarbejder.
Afhandling, bedømmelse og forsvaret
Kandidaten skal skrive en afhandling, der dokumenterer original forskning og en klar faglig indsigt. Afhandlingen bedømmes normalt af eksterne, uafhængige bedømmere. Mange lande har en offentlig forsvarssession (disputation eller viva voce), hvor kandidaten præsenterer og diskuterer sit arbejde. Efter en positiv vurdering tildeles ph.d.-graden formelt af universitetet.
Internationale variationer
Navn, struktur og krav til en ph.d. varierer mellem lande og universiteter. For eksempel bruger nogle britiske universiteter betegnelsen DPhil i stedet for PhD. I USA er ph.d.-uddannelser ofte længere og kan indeholde mere formaliseret kursusarbejde end i mange europæiske lande. Bedømmelsesformer (skriftlig vs. offentlig mundtlig prøve) og finansieringsmodeller adskiller sig også internationalt.
Hvad kan man bruge en ph.d. til?
- Akademisk karriere: Forskning og undervisning på universiteter (postdoc, lektor, professor).
- Industri og erhverv: Avanceret forskning og udvikling, specialiserede analytiske roller, ledelse af R&D-projekter.
- Offentlig sektor og NGO'er: Politikudvikling, ekspertroller, datadrevet rådgivning.
- Entreprenørskab: Start af teknologivirksomheder baseret på forskningsresultater.
Afsluttende bemærkning
En ph.d. er både en formel akademisk kvalifikation og en proces, hvor man lærer at planlægge, gennemføre og formidle selvstændig forskning. Det er et krav om tid, faglig fordybelse og ofte samarbejde med vejledere og forskningsmiljøer, men giver også mulighed for at bidrage væsentligt til viden og innovation inden for sit felt.
Krav til eksamen
For at blive optaget på et PhD/DPhil program skal man normalt have afsluttet en bachelor- eller kandidatgrad, der er relateret til PhD/DPhil-uddannelsen. For eksempel skal en person, der ansøger om at blive optaget på en ph.d./DPhil.-uddannelse i teater, normalt have en kandidatgrad som f.eks. en Master of Arts (MA) i teater, engelsk litteratur eller et beslægtet område.
Elementer i en ph.d./Phil.-grad
Ph.d./Phil-uddannelsen tager normalt mellem tre og seks års fuldtidsstudier at gennemføre. De kræver måske eller måske ikke nødvendigvis en kandidatgrad på forhånd. Mange ph.d./DPhil-uddannelser begynder med en periode med graduate kurser. Når den ph.d./DPhil-studerende har taget disse kurser, tager de eksamener for at teste, hvad den studerende ved om deres studieområde. Når den studerende har bestået eksamenerne, begynder han/hun at udføre original forskning. Produktet er en lang forskningsrapport, der kaldes en afhandling (eller en "thesis"). Nogle ph.d./ph.d.-grader kræver også, at de studerende består eksamener i sprog (f.eks. fransk, tysk eller andre sprog). Mange ph.d./DPhil studerende underviser studerende på grundniveau eller hjælper professorer med forskning under deres ph.d./DPhil studier.
Som et krav til universitetsundervisning
Kravene til universitetsundervisning varierer i forskellige fag og i forskellige lande. En ph.d./DPhil. er nødvendig eller sædvanlig for at blive universitetsprofessor inden for mange områder, især inden for naturvidenskab. Mange berømte professorer har dog ikke haft en højere grad, selv om det er mindre almindeligt i dag. På nogle områder findes der ikke nogen ph.d./DPhil., og derfor kræves der en anden grad for at blive universitetsprofessor. F.eks. er den højeste grad inden for de skønne kunstområder som f.eks. grafik eller grafisk design en Master of Fine Arts-grad (MFA). En person med en MFA-grad kan blive universitetsprofessor inden for visse områder af de skønne kunstarter.
Spørgsmål og svar
Q: Hvad er en doktorgrad i filosofi?
A: En doktorgrad i filosofi, også kendt som en ph.d., Ph.D., DPhil eller D.Phil., er en grad, som en person får efter at have afsluttet et ph.d.-program på et universitet.
Q: Er PhD/DPhil den højeste grad, en person kan opnå inden for mange studieområder?
A: Ja, PhD/DPhil betragtes ofte som den højeste grad, en person kan opnå inden for mange fagområder, og det er derfor, den kaldes den "afsluttende grad".
Q: Inden for hvilke områder tildeles ph.d./DPhil-grader?
A: Ph.d./DPhil-grader tildeles inden for mange forskellige områder, såsom litteratur, filosofi, historie, videnskab, matematik og ingeniørvidenskab.
Q: Hvilken type ph.d./DPhil-grad har eksisteret i flere hundrede år?
A: Ph.d./DPhil i kanonisk ret har eksisteret i flere hundrede år.
Q: Hvornår blev nogle af de nyere ph.d./ph.d.-grader, såsom den i datalogi, udviklet?
A: Nogle af de nyere PhD/DPhil-grader, såsom den i datalogi, blev udviklet i 1970'erne og 1980'erne.
Q: Tilbyder alle universiteter ph.d./DPhil-grader?
A: Nej, ikke alle universiteter tilbyder PhD/DPhil-grader, men mange universiteter tilbyder dem inden for forskellige områder.
Q: Kan man få en ph.d./DPhil-grad uden at gennemføre et ph.d.-program?
A: Nej, man kan ikke få en ph.d./phil-grad uden at gennemføre et ph.d.-program på et universitet.
Søge