Renæssancemand (polymath): Hvad er det? Definition og eksempler
Renæssancemand (polymath): Kort og tydelig definition plus historiske og moderne eksempler — fra Leonardo til nutidens tværfaglige mestre.
Udtrykket renæssancemand eller -kvinde eller polymath bruges om en meget klog person, som er god til mange forskellige ting. Begrebet stammer fra en periode i historien, der kaldes renæssancen, som varede fra ca. 1400 til ca. 1600. En af de mest berømte personer, der levede i denne periode, var Leonardo da Vinci. Han var mest berømt som maler, men han var også videnskabsmand, ingeniør og matematiker. Leonardo kaldes en "renæssancemand". En anden "renæssancemand" var Michelangelo, som var billedhugger, maler, arkitekt og digter.
Når udtrykket "renæssancemand/kvinde" bruges, betyder det IKKE, at manden/kvinden virkelig levede i renæssancen. Det kan bruges om enhver, der er meget dygtig til mange forskellige ting, uanset hvornår personen levede. Albert Schweitzer var en "renæssancemand" fra det 20. århundrede, som var teolog, musiker, filosof og læge. Benjamin Franklin var en "renæssancemand", der levede i 1700-tallet og var forfatter og trykker, politiker, videnskabsmand, opfinder og soldat.
Hvad kendetegner en renæssancemand/kvinde?
- Bred viden: En polymath interesserer sig for mange fagområder og tilegner sig viden på tværs af discipliner.
- Tværfaglig tænkning: Evnen til at se forbindelser mellem forskellige fag og bruge idéer fra ét område i et andet.
- Skabende og nysgerrig: En konstant søgen efter svar, nye problemstillinger og praktisk anvendelse af viden.
- Færdigheder i praksis: Ikke kun teoretisk viden, men også praktiske evner — for eksempel både at skrive, bygge og eksperimentere.
- Lifelong learning: En vane med at lære gennem hele livet og opdatere sin viden løbende.
Historisk baggrund
I renæssancen blev mennesket og menneskets muligheder i centrum i den intellektuelle kultur — det vi kalder humanisme. Tiden fremhævede vigtigheden af at studere både de klassiske tekster (fra antikkens Grækenland og Rom) og naturen. Det skabte et miljø, hvor enkeltpersoner som Leonardo da Vinci kunne arbejde på tværs af kunst, videnskab og teknik. Begrebet er siden blevet brugt bredere til at beskrive folk med mange talenter, også uden for renæssancens tid.
Moderne betydning og eksempler
I dag kan man stadig tale om polymaths selvom samfundet er mere specialiseret. Historiske eksempler udover dem, der allerede er nævnt, er fx Isaac Newton (matematiker, fysiker, naturfilosof og alkymist) og Thomas Jefferson (statsmand, arkitekt, videnskabsmand og forfatter). I en dansk sammenhæng kan man pege på personer som Hans Christian Ørsted, der var både naturvidenskabsmand og forfatter til filosofiske skrifter. Moderne eksempler er ofte sammensatte: nogle har kombineret videnskab, kunst og iværksætteri eller arbejde i flere fagområder gennem karrieren.
Hvordan kan man udvikle sig i en renæssance-ånd?
- Lær at læse bredt: fagbøger, skønlitteratur, fagjournaler og populærvidenskab.
- Arbejd tværfagligt: forsøg at koble to eller flere interesser i et projekt.
- Sæt tid af til at eksperimentere og lave praktisk arbejde — teori alene er sjældent nok.
- Øv dig i at formidle: evnen til at forklare komplekse idéer enkelt gør viden brugbar.
- Bevar nysgerrigheden: stil spørgsmål, deltag i kurser og udnyt biblioteket og internettet til at lære nyt.
Begrænsninger og kritik
At være bredt interesseret er værdifuldt, men der er også en afvejning mellem dybde og bredde. I moderne forskning og mange fag kræves stor specialistisk viden for at nå de mest avancerede resultater. Desuden kan tid og ressourcer begrænse, hvor mange områder én person realistisk kan mestre. Mange store resultater i dag er også resultatet af tværfagligt samarbejde, hvor flere eksperter med forskellig baggrund arbejder sammen.
Samlet set beskriver udtrykket renæssancemand/kvinde en person med brede evner og stor nysgerrighed. Det er et ideal om at kombinere flere faglige interesser og skabe nye forbindelser mellem dem — noget der stadig kan være nyttigt og inspirerende i dag.
Leonardo da Vincis "Vitruvianske mand" er en undersøgelse af, hvordan en menneskelig figur kan indpasses i to geometriske former, cirklen og kvadratet.
Liste over polymater
- Aristoteles (græsk: Ἀριστοτέλης, Aristoteles) (384 f.Kr. - 322 f.Kr.) var en græsk filosof, der studerede og skrev om mange emner, herunder fysik, metafysik, poesi, teater, musik, logik, retorik, politik, regering, etik, biologi og zoologi.
- Archimedes (græsk: Ἀρχιμήδης; ca. 287 f.Kr. - ca. 212 f.Kr.) var en græsk matematiker, fysiker, ingeniør, opfinder og astronom.
- Abū Alī ibn Sīnā (Avicenna) (980-1037) var en persisk læge, farmakolog, filosof, matematiker, astronom, kemiker, Hanafi-jurist og -teolog, videnskabsmand, statsmand og soldat.
- Ibn Rushd (Averroes) (1126-1198), en andalusisk arabisk filosof, læge, jurist, astronom, matematiker og teolog.
- Roger Bacon, O.F.M. (ca. 1214-1294), også kendt som Doctor Mirabilis (latin: "vidunderlig lærer"), en engelsk franciskanermunk, som var filosof, teolog og videnskabsmand. En af de første personer, der udførte videnskabelige eksperimenter på moderne vis.
- Leonardo da Vinci (1452-1519) Italiensk maler, billedhugger, ingeniør, astronom, anatom, biolog, geolog, fysiker, arkitekt, musiker, filosof og humanist.
- Michelangelo (6. marts 1475 - 18. februar 1564) var en italiensk renæssancemaler, billedhugger, arkitekt, poet, ingeniør og teolog (bibelstuderende).
- Galileo Galilei (1564-1642) var en italiensk videnskabsmand, matematiker, astronom, fysiker og filosof.
- Johann Wolfgang von Goethe (1749-1832) tysk forfatter, digter, kritiker, dramatiker og romanforfatter.
- Robert Hooke (1635-1703) var en engelsk naturfilosof og arkitekt. Han var Gresham-professor i geometri, sekretær for Royal Society og landmåler for London efter den store brand. Ud over sin lov om elasticitet var han en af grundlæggerne af mikroskopi og udviklede verdens første sæt af bygningsreguleringer. Han tegnede mange vigtige bygninger i London. Han hjalp Robert Boyle med at udvikle sin gaslov. Han vidste, at fossiler var forstenede levende væsner, og at tyngdekraften følger en omvendt kvadratisk lov.
- Isaac Newton (1643-1727) var en engelsk fysiker, matematiker, astronom, teolog, naturfilosof og alkymist. Hans udvikling af regnearket og hans tre bevægelseslove var milepæle i den anvendte matematik.
- Gottfried Leibniz (1646-1716) var en tysk filosof, teolog, fysiker, matematiker, historiker, bibliotekar og opfinder.
- Mikhail Lomonosov (1711-1765) var en russisk digter, pædagog, kunstner, fysiker og kemiker uddannelse.
- Thomas Jefferson (1743-1826). Amerikansk præsident, der var gartner, arkitekt, arkæolog, opfinder og grundlægger af et universitet.
- Rabindranath Tagore (7. maj 1861 - 7. august 1941) var en bengalsk digter, kunstner, dramatiker, forfatter, romanforfatter, pædagog, socialreformator, nationalist, forretningsmand og komponist.
- Albert Einstein (14. marts 1879 - 15. april 1955) var en tysk-amerikansk fysiker, matematiker, kosmolog, professor, køleingeniør (patent), patentanalytiker, essayist, aktivist, pianist og koncertviolinist.
- Sir Winston Churchill (30. november 1874 - 24. januar 1965) var en britisk premierminister, militærleder, historiker, forfatter, maler og sportsmand.
- G. Spencer-Brown (2. april 1923-2016) er en engelsk matematiker og forfatter af Laws of Form.
Spørgsmål og svar
Q: Hvad er et renæssancemenneske?
A: Et renæssancemenneske er en meget klog person, som er god til mange forskellige ting.
Q: Efter hvilken periode i historien er udtrykket "renæssancemand" opkaldt?
A: Udtrykket "renæssancemenneske" er opkaldt efter renæssanceperioden i historien (fra det 14. århundrede til det 16. eller 17. århundrede i Europa).
Q: Hvem er to berømte renæssancemænd fra den periode?
A: To berømte renæssancemænd fra den periode var Leonardo da Vinci og Michelangelo.
Q: Hvad var Leonardo da Vinci berømt for?
A: Leonardo var en berømt maler, men han var også videnskabsmand, filosof, ingeniør og matematiker.
Q: Hvad er det, Michelangelo var kendt for?
A: Michelangelo var en ekstraordinær skulptør, maler, arkitekt og poet.
Q: Bliver udtrykket "renæssancemenneske" kun brugt om folk fra renæssanceperioden?
A: Nej, udtrykket "renæssancemand" bruges også ofte om ekstraordinære mennesker, der levede i forskellige tidsperioder.
Q: Hvem er nogle eksempler på "renæssancemennesker" fra forskellige tidsperioder?
A: Albert Schweitzer var et "renæssancemenneske" i det 20. århundrede, som var teolog, musiker, filosof og læge. Benjamin Franklin var et "renæssancemenneske" fra det 18. århundrede, som var forfatter og trykker, politiker, videnskabsmand, opfinder og soldat.
Søge