Statsmand
En statsmand eller statskvinde er en respekteret, dygtig og erfaren politisk leder eller person. I de fleste henseender er en statsmand det modsatte af en politiker. Politikere opfattes som mennesker, der vil sige eller gøre alt for at blive valgt eller få magt. En statsmand er en person, der gør alt for det fælles bedste for det folk, han eller hun repræsenterer. At kalde en person en statsmand er et tegn på høj respekt for personens integritet. At kalde en person for en politiker betyder normalt, at personen er meget lidt værd at værdsætte. George Washington bliver f.eks. næsten altid kaldt en statsmand. En ældre statsmand er et begreb, der ofte defineres som en ældre politiker eller rådgiver, der anses for at stå over normal politik.
Statesman-principper
I 51 f.Kr. udgav Cicero sit værk De re publica (Om Republikken). Dialogen handlede om, hvad der gjorde en sand statsmand til en sand statsmand. Den handlede om de dyder og idealer, som en sådan leder skal have. Cicero skrev, at en stor statsmand ikke behøvede at nedstamme fra aristokrater. Men han skal have virtus (dyd), iustitia (retfærdighedssans) og visdom. Han skal også have dignitas (groft oversat som værdighed), mådehold, og han skal udvise generøsitet og være storsindet.
En statsmand har visse kerneværdier og vil ikke ændre sine holdninger blot for at fremme en politisk karriere. Hvis en ændring i politikken er nødvendig for at gavne det folk, han eller hun tjener, vil ændringen blive gennemført, uanset hvor meget den bliver kritiseret. Ifølge Hans J. Morgenthau, forfatter til Politics Among Nations, ser statsmænd tingene realistisk, som de virkelig er. De ser på, hvordan en politik vil påvirke en nation. En statsmand er ikke det samme som en monark eller konge, fordi deres mål ikke er de samme. En statsmand ønsker ikke at dominere eller kontrollere folk, han eller hun ønsker at uddanne dem, så de er i stand til at leve i et demokrati. Ligesom Platon før ham mente Alexis de Tocqueville, at en statsmand ikke blot uddannede sit folk, men også på en eller anden måde formede deres karakter.
Da Abraham Lincoln blev USA's præsident i 1861, så de fleste mennesker en akavet, rynket landmand. Han havde aldrig rejst i Europa og blev af både det amerikanske folk og udenlandske dignitarer opfattet som grov og ufine. Den hollandske minister rapporterede om Lincoln: "Han og hans kone virker som .... vestlige bønder, og selv i dette land, hvor man ikke har ret til at være kræsen, udsættes de på uheldig vis for latterliggørelse på grund af deres almindelige manerer og deres måde at være på." Selv om mange ikke husker Lincoln som en stor udenrigspolitisk præsident, var han faktisk en stor udenrigspolitisk præsident. Som en sand statsmand styrede Lincoln dygtigt udenrigspolitikken i en tid med stor fare under borgerkrigen, hvor USA var sårbart over for udenlandsk indblanding. Ifølge Kevin Peraino bør Lincoln "betragtes som en af USA's vigtigste udenrigspolitiske præsidenter - et værdigt forbillede for studerende på globale anliggender". Historikere har længe vist, at Lincoln har været en stor statsmand, som arbejdede utrætteligt for at opbygge sit land til noget større end det var. Han lagde grunden til USA's senere opstigning til en verdensmagt.
Bemærkelsesværdige statsmænd og -kvinder
- Aung San Suu Kyi
- Nelson Mandela
- Margaret Thatcher
- Noam Chomsky
- Dalai Lama
- Simón Bolívar
- Hans Blix
- Otto von Bismarck
- Benjamin Franklin
- John Marshall
- Martin Luther King
- Demosthenes
Relaterede sider
- Politiker
- Diplomat
- Ed på embedet
