Fænotype
En organismes fænotype er hele sættet af karakterer (eller træk) hos den pågældende organisme.
Det betyder ikke kun "det, man kan se på overfladen". Det betyder snarere alt, hvad der kan gøres synligt med passende midler. F.eks. er blodgrupper helt klart en del af fænotypen. De er dog ikke synlige ved blot at se på en person.
I biologien skelnes der mellem fænotype og genotype. Dette blev foreslået af Wilhelm Johannsen i 1911 for at tydeliggøre forskellen mellem en organismes arvelighed og det, som arveligheden producerer. Denne sondring svarer til den sondring, som August Weismann foreslog, idet han skelner mellem kimplasma (kønsceller eller deres stamceller) og somatiske celler (kroppen).
Fænotypen er vigtig, fordi den er udsat for naturlig udvælgelse:
"Fra Darwin til i dag har de fleste evolutionister anset den enkelte organisme for at være det vigtigste objekt for udvælgelsen. I virkeligheden er det fænotypen, som er den del af individet, der er "synlig" for udvælgelsen". Ernst Mayr
Fænotyper bestemmes hovedsagelig af gener og påvirkes af miljøfaktorer. Så når man kender en organismes genom, kan man ikke forudsige dens fænotype nøjagtigt.
Der er stor forskel på, hvor meget de skyldes arvelighed (natur vs. opdragelse). Samspillet mellem genotype og fænotype er ofte blevet begrebsliggjort ved følgende forhold:
Individer i bløddyrsarten Donax variabilis har forskellige farvetegninger og mønstre i deres fænotyper.
Udvidelser
Udtrykket "fænotype" skal omfatte egenskaber, der kan gøres synlige ved hjælp af en teknisk procedure (f.eks. blodtyper). En anden udvidelse tilføjer adfærd til fænotypen, da adfærd også påvirkes af både genotypiske og miljømæssige faktorer.
Ideen om den udvidede fænotype er blevet udviklet af Richard Dawkins for at betegne alle de virkninger, som et gen har på omverdenen, og som kan påvirke dets chancer for at blive nedarvet. Det kan være virkninger på den organisme, der bærer egenskaben, på miljøet eller på andre organismer. F.eks. kan en bæverdam betragtes som en fænotype af bævergener, på samme måde som bæverens kraftige fortænder er fænotype udtryk for deres gener. Dawkins nævner også en organismes virkning på en anden organismes adfærd (f.eks. gøgens hengivne opdragelse af en gøg af en forælder af en helt anden art) som et eksempel på den udvidede fænotype.
Relaterede sider
Spørgsmål og svar
Spørgsmål: Hvad er en organismes fænotype?
Svar: En organismes fænotype er hele det sæt karakterer eller træk, som udgør organismen. Det omfatter både synlige og ikke-synlige træk, f.eks. blodgrupper.
Spørgsmål: Hvordan adskiller fænotype sig fra genotype?
A: Fænotype henviser til en organismes fysiske karakteristika, mens genotype henviser til dens genetiske sammensætning. Genotypen bestemmer, hvordan en bestemt fænotype vil være, men miljømæssige faktorer kan også påvirke den.
Spørgsmål: Hvem foreslog at skelne mellem kimplasma og somatiske celler?
A: August Weismann foreslog at skelne mellem kimplasma (kønsceller eller deres stamceller) og somatiske celler (kroppen).
Spørgsmål: Hvorfor er fænotype vigtig i biologien?
A: Fænotypen er vigtig, fordi den er udsat for naturlig udvælgelse; det er den, som udvælgelsen virker på, når den afgør, hvilke individer der overlever og formerer sig.
Spørgsmål: Hvor meget afhænger fænotyper af arvelighed vs. miljø?
Svar: Der er stor forskel på, hvor meget de skyldes arvelighed (natur vs. opdragelse). Arvelighed spiller en stor rolle i bestemmelsen af fænotyper, men miljømæssige faktorer kan også have indflydelse.
Spørgsmål: Hvilket forhold er blevet brugt til at beskrive samspillet mellem genotype og fænotype?
Svar: Forholdet mellem genotype og fænotype er ofte blevet begrebsliggjort ved "nature vs. nurture". Det betyder, at arvelighed spiller en stor rolle i bestemmelsen af fænotyper, men at miljømæssige faktorer også kan have indflydelse.
Spørgsmål: Hvem sagde, at "det er fænotypen, som er den del af individet, der er "synlig" for udvælgelsen"?
Svar: Ernst Mayr sagde, at "det er fænotypen, som er den del af individet, der er "synlig" for udvælgelse".
