En økoregion (økologisk region), undertiden kaldet en bioregion, er det næstmindste økologisk og geografisk definerede område under "riget" eller "økozonen". Økoregioner dækker et relativt stort land- eller vandområde og indeholder karakteristiske, geografisk forskellige natursamfund og arter. Når en økoregion er defineret af Verdensnaturfonden (WWF), svarer grænserne for en økoregion tilnærmelsesvis til den oprindelige udstrækning af natursamfundene før større forstyrrelser eller ændringer i den seneste tid. WWF har identificeret 825 terrestriske økoregioner og ca. 450 ferskvandsøkoregioner over hele Jorden.

Hvordan defineres økoregioner?

World Wide Fund for Nature's (WWF) fulde definition af en økoregion, som er bredt accepteret og anvendt inden for naturforvaltning og forskning, lyder:

Et stort land- eller vandområde, der indeholder en geografisk særskilt samling af natursamfund, som

(a) deler et stort flertal af deres arter og økologiske dynamik;

(b) deler lignende miljøforhold, og;

(c) interagerer økologisk på måder, der er afgørende for deres langsigtede overlevelse.

--World Wide Fund for Nature - Økoregioner

Kort fortalt betyder det, at økoregioner:

  • er geografisk afgrænsede områder, hvor planters og dyrs sammensætning og økologiske processer er relativt ensartede;
  • afspejler bestemte klima-, jordbunds- og landskabsforhold;
  • er en praktisk enhed for bevaringsplanlægning, fordi bevaringstiltag inden for en økoregion kan beskytte de vigtigste arter og processer, som området er afhængigt af.

Relation til andre begreber

Økoregioner ligger hierarkisk mellem brede enheder som biomer og økozoner (realm) og mere detaljerede lokale habitater. Hvor biomer beskriver store, globale vegetationstyper (fx tropisk regnskov, tundra eller ørken), afgrænser økoregioner videre underopdelinger, som fanger lokale forskelle i artsammensætning og økologiske processer.

WWF's Global 200

Global 200 er en liste over økoregioner, som Verdensnaturfonden (WWF) har udpeget som særligt værdifulde og prioriterede bevaringsområder. Global 200 omfatter repræsentative økoregioner fra de terrestriske, ferskvands- og marine realm, valgt ud fra kriterier som artsrigdom, endemisme, økosystemets repræsentativitet, truet status og den økologiske integritet (hvor intakte natursamfundene stadig er).

Formålet med Global 200 er at skabe en global prioriteringsliste, der hjælper med at fokusere bevarelsesindsatsen dér, hvor den globalt set har størst betydning for biodiversitetens overlevelse. Udpegningen bruges som grundlag for forskning, finansiering, etablering af beskyttede områder og lokale bevaringsprojekter.

Hvorfor er økoregioner vigtige?

  • De muliggør målrettet naturbeskyttelse ved at indfange funktionelle enheder af arter og processer.
  • De hjælper med at prioritere indsats i områder, hvor trusler som habitatfragmentering, invasive arter, forurening og klimaændringer har størst negativ effekt på økosystemerne.
  • Økoregionbaseret planlægning understøtter bevarelse af økologiske processer som vandkredsløb, migration og genetisk udveksling mellem bestande.

Anvendelse i praksis

Økoregioner bruges af myndigheder, internationale organisationer, NGO'er og forskere til:

  • kortlægning og overvågning af biodiversitet;
  • prioritering af etablering og udvidelse af netværk af beskyttede områder;
  • udvikling af regionale forvaltningsplaner, der tager hensyn til hele økosystemet snarere end enkeltarter;
  • vejledning af genopretningsprojekter og økologisk restaurering for at sikre, at indsatsen er tilpasset områdets naturlige tilstand og dynamik.

Trusler og fremtidige udfordringer

Selvom mange økoregioner har stadig mere fragmenterede og forstyrrede natursamfund, er forståelsen og kortlægningen af økoregioner en vigtig forudsætning for effektiv beskyttelse. Klimaændringer kan forskyde grænserne for, hvilke arter og samfund der kan trives i en økoregion, hvilket stiller krav om adaptiv forvaltning og øget fokus på økologisk sammenhæng (korridorer) mellem områder.

Ved at kombinere viden om økoregioner med lokal forvaltning, samfundsinddragelse og international støtte kan man bedre sikre, at både arter og de økosystemtjenester, vi er afhængige af, bevares for fremtiden.