Map of Andaman Sea

Andamanhavet eller Burmahavet er en vandmasse sydøst for den bengalske bugt. Det ligger syd for Burma, vest for Thailand og øst for Andamanerøerne i Indien. Det er en del af Det Indiske Ocean.

Havet har været brugt til fiskeri og transport af varer mellem kystlandene. Koralrevene og øerne er populære for turisme. Mange bygninger blev alvorligt beskadiget af jordskælvet og tsunamien i 2004 i Det Indiske Ocean.

Havets gennemsnitlige dybde er ca. 1.000 meter (3.300 fod). De nordlige og østlige dele er mindre end 180 meter dybere på grund af det slam, som Irrawaddy-floden har aflejret. Denne store flod løber ud i havet fra nord gennem Burma. De vestlige og centrale områder er 900-3.000 meter dybe (3.000-10.000 fod). Mindre end 5 % af havet er dybere end 3 000 meter (10 000 fod). I et system af undersøiske dale øst for Andaman-Nicobarryggen er dybden mere end 4 000 meter (13 200 fod). Havbunden er dækket af småsten, grus og sand.

Geografi og grænser

Andamanhavet strækker sig over et stort området af det østlige Indiske Ocean og afgrænses af kysterne til Myanmar (Burma) i nordvest og Thailand i nordøst og øst samt af Andaman- og Nicobar-øerne mod vest. Flere ø-arkipelager ligger i havet, herunder de indiske Andaman- og Nicobar-øer, Thailands berømte øer (fx Phuket, Phi Phi, Similan og Surin) samt Mergui-øerne ud for Burmas kyst. Havet fungerer som en vigtig forbindelsesvej mellem Den Bengalske Bugt og det sydøstasiatiske søområde mod Malaccastrædet.

Dybder, havbund og geologi

Gennemsnitsdybden på omkring 1.000 meter dækker over store variationer:
  • Nordlige og østlige områder er relativt lave (ofte under 180 meter) på grund af omfattende sedimentaflejring fra floder som Irrawaddy.
  • Vestlige og centrale områder når typisk 900–3.000 meter, mens mindre områder i undersøiske dale kan overstige 4.000 meter.
  • Havbunden består hovedsageligt af småsten, grus og sand, med lokalt tykkere sedimentlag ud for større flodmundinger.
Havbundens geologi er præget af undervandsrygge (fx Andaman–Nicobar-ryggen), forkastninger og sedimentbassiner, hvilket også gør området seismisk aktivt — en væsentlig årsag til store jordskælv som det i 2004.

Klima, strømme og sedimenttransport

Monsoonsæsonerne (vestmonsunen og nordøstmonsunen) styrer vindforhold, nedbør og overfladestrømninger i Andamanhavet. Sæsonbestemte strømme påvirker næringsstoftilførslen og opblanding i vandsøjlen, hvilket har betydning for produktivitet og fiskeri. Store floder fra Myanmar, især Irrawaddy, aflejrer betydelige mængder slam og sediment i de nordlige og østlige dele af havet, hvilket ændrer kystlinjer og påvirker koral- og mangrovelokaliteter.

Øer og økosystemer

Andamanhavet rummer en mosaik af marine økosystemer:
  • Koralrev: Omfattende koralrev findes især omkring de lavtliggende øer og i klare, beskyttede vande. De understøtter et rigt fiskeliv og er populære dykkerområder.
  • Mangrover: Kystnære mangroveskove langs flodmundinger og lavvandede kyststrækninger fungerer som yngle- og opvækstområder for fisk og krebsdyr samt som kystbeskyttelse.
  • Marine pattedyr og skildpadder: Forekomster af delfiner, hvaler, dugong og flere arter havskildpadder er dokumenteret i området.

Fiskeri, skibstrafik og økonomisk betydning

Fiskeri er en vigtig erhvervsaktivitet for kystsamfundene: fangster af tun, makrel, rejer, blæksprutter og forskellige bundfisk er centrale. Andamanhavet ligger også på vigtige handelsruter mellem det sydasiatiske subkontinent og det sydøstasiatiske farvand, hvilket gør det strategisk vigtigt for handel og skibsfart. Turisme, især dykning, snorkling og ø-turisme, bidrager betydeligt til lokaløkonomien i Thailand og på de indiske øer.

Turisme og populære steder

Mange øer og marine nationalparker i Andamanhavet er populære turistmål:
  • Dykning og snorkling ved koralrev (fx i Similan- og Surin-øerne i Thailand) tiltrækker dykkerentusiaster fra hele verden.
  • Kystbyer og øer tilbyder økoturisme, bådture, kajakroning i mangrover og kulturelle oplevelser.
Samtidig kræver bæredygtig turismeplanlægning balance mellem indtægter og bevarelse af sårbare økosystemer.

Naturkatastrofer, beredskab og genopbygning

Jordskælvet og den efterfølgende tsunami i 2004 ramte kyster rundt om Andamanhavet hårdt og viste sårbarheden af lavtliggende kystsamfund. Efterfølgende investeringer i varslingssystemer, kystbeskyttelse og restaureringsprojekter (fx genplantning af mangrover og koralrestaurering) har styrket beredskabet og hjælpet lokalsamfund med genopbygning.

Trusler og bevaringsindsats

De største trusler mod Andamanhavets økosystemer omfatter:
  • Overfiskeri og destruktive fiskemetoder
  • Kystudvikling og tab af habitat (mangrover, koralrev)
  • Forurening fra landbaserede kilder og skibstrafik
  • Klimaændringer: havopvarmning og koralblegning samt stigende havniveau
  • Øget sedimentation fra floder, som reducerer vandkvalitet og lysindfald til koralrev
Bevaringsindsatser omfatter oprettelse af marine beskyttelsesområder, nationalparker, lokalsamfundsbaseret forvaltning, internationale samarbejder mellem kyststaterne samt genopretningsprojekter for koraller og mangrover. Uddannelse og bæredygtig turisme er også centrale elementer i bestræbelserne på at beskytte havets natur og sikre økonomisk levebrød for fremtidige generationer. Andamanhavet er dermed både et biologisk rigt og økonomisk vigtigt havområde med store udfordringer og muligheder for bæredygtig forvaltning og internationalt samarbejde.