Andamanhavet – geografi, dybder, øer, økosystem og turisme
Opdag Andamanhavet: dybe farvande, koraløer, rigt økosystem og tropisk turisme — geografi, dybder, øer og naturens kraft efter 2004-tsunamien.
Andamanhavet eller Burmahavet er en vandmasse sydøst for den bengalske bugt. Det ligger syd for Burma, vest for Thailand og øst for Andamanerøerne i Indien. Det er en del af Det Indiske Ocean.
Havet har været brugt til fiskeri og transport af varer mellem kystlandene. Koralrevene og øerne er populære for turisme. Mange bygninger blev alvorligt beskadiget af jordskælvet og tsunamien i 2004 i Det Indiske Ocean.
Havets gennemsnitlige dybde er ca. 1.000 meter (3.300 fod). De nordlige og østlige dele er mindre end 180 meter dybere på grund af det slam, som Irrawaddy-floden har aflejret. Denne store flod løber ud i havet fra nord gennem Burma. De vestlige og centrale områder er 900-3.000 meter dybe (3.000-10.000 fod). Mindre end 5 % af havet er dybere end 3 000 meter (10 000 fod). I et system af undersøiske dale øst for Andaman-Nicobarryggen er dybden mere end 4 000 meter (13 200 fod). Havbunden er dækket af småsten, grus og sand.
Geografi og grænser
Andamanhavet strækker sig over et stort området af det østlige Indiske Ocean og afgrænses af kysterne til Myanmar (Burma) i nordvest og Thailand i nordøst og øst samt af Andaman- og Nicobar-øerne mod vest. Flere ø-arkipelager ligger i havet, herunder de indiske Andaman- og Nicobar-øer, Thailands berømte øer (fx Phuket, Phi Phi, Similan og Surin) samt Mergui-øerne ud for Burmas kyst. Havet fungerer som en vigtig forbindelsesvej mellem Den Bengalske Bugt og det sydøstasiatiske søområde mod Malaccastrædet.Dybder, havbund og geologi
Gennemsnitsdybden på omkring 1.000 meter dækker over store variationer:- Nordlige og østlige områder er relativt lave (ofte under 180 meter) på grund af omfattende sedimentaflejring fra floder som Irrawaddy.
- Vestlige og centrale områder når typisk 900–3.000 meter, mens mindre områder i undersøiske dale kan overstige 4.000 meter.
- Havbunden består hovedsageligt af småsten, grus og sand, med lokalt tykkere sedimentlag ud for større flodmundinger.
Klima, strømme og sedimenttransport
Monsoonsæsonerne (vestmonsunen og nordøstmonsunen) styrer vindforhold, nedbør og overfladestrømninger i Andamanhavet. Sæsonbestemte strømme påvirker næringsstoftilførslen og opblanding i vandsøjlen, hvilket har betydning for produktivitet og fiskeri. Store floder fra Myanmar, især Irrawaddy, aflejrer betydelige mængder slam og sediment i de nordlige og østlige dele af havet, hvilket ændrer kystlinjer og påvirker koral- og mangrovelokaliteter.Øer og økosystemer
Andamanhavet rummer en mosaik af marine økosystemer:- Koralrev: Omfattende koralrev findes især omkring de lavtliggende øer og i klare, beskyttede vande. De understøtter et rigt fiskeliv og er populære dykkerområder.
- Mangrover: Kystnære mangroveskove langs flodmundinger og lavvandede kyststrækninger fungerer som yngle- og opvækstområder for fisk og krebsdyr samt som kystbeskyttelse.
- Marine pattedyr og skildpadder: Forekomster af delfiner, hvaler, dugong og flere arter havskildpadder er dokumenteret i området.
Fiskeri, skibstrafik og økonomisk betydning
Fiskeri er en vigtig erhvervsaktivitet for kystsamfundene: fangster af tun, makrel, rejer, blæksprutter og forskellige bundfisk er centrale. Andamanhavet ligger også på vigtige handelsruter mellem det sydasiatiske subkontinent og det sydøstasiatiske farvand, hvilket gør det strategisk vigtigt for handel og skibsfart. Turisme, især dykning, snorkling og ø-turisme, bidrager betydeligt til lokaløkonomien i Thailand og på de indiske øer.Turisme og populære steder
Mange øer og marine nationalparker i Andamanhavet er populære turistmål:- Dykning og snorkling ved koralrev (fx i Similan- og Surin-øerne i Thailand) tiltrækker dykkerentusiaster fra hele verden.
- Kystbyer og øer tilbyder økoturisme, bådture, kajakroning i mangrover og kulturelle oplevelser.
Naturkatastrofer, beredskab og genopbygning
Jordskælvet og den efterfølgende tsunami i 2004 ramte kyster rundt om Andamanhavet hårdt og viste sårbarheden af lavtliggende kystsamfund. Efterfølgende investeringer i varslingssystemer, kystbeskyttelse og restaureringsprojekter (fx genplantning af mangrover og koralrestaurering) har styrket beredskabet og hjælpet lokalsamfund med genopbygning.Trusler og bevaringsindsats
De største trusler mod Andamanhavets økosystemer omfatter:- Overfiskeri og destruktive fiskemetoder
- Kystudvikling og tab af habitat (mangrover, koralrev)
- Forurening fra landbaserede kilder og skibstrafik
- Klimaændringer: havopvarmning og koralblegning samt stigende havniveau
- Øget sedimentation fra floder, som reducerer vandkvalitet og lysindfald til koralrev
Flora
Kystområderne i Andamanhavet har mangroveskove og søgræsmarker. Mangroverødderne opfanger jord og sediment. De giver ly og er en børnehave for fisk og små vandorganismer. Deres krop beskytter kysten mod vind og bølger. Deres detritus er en del af den akvatiske fødekæde.
Andre vigtige kilder til næringsstoffer i Andamanhavet er havgræs og mudderbunden i laguner og kystområder. Mange vandlevende arter bevæger sig fra og til søgræs enten dagligt eller på bestemte stadier af deres livscyklus.
Fauna
Havvandet langs den malaysiske halvø er gunstigt for bløddyr. Der findes ca. 280 spiselige fiskearter, der tilhører 75 familier. Af disse findes 232 arter (69 familier) i mangrove og 149 arter (51 familier) i søgræs. 101 arter er fælles for begge steder. Havet har også mange sårbare faunaarter, herunder dugong, flere delfinarter som f.eks. irrawaddy-delfinen og fire arter af havskildpadder: den kritisk truede læderskildpadde og karetteskildpadde samt den truede grønne skildpadde og olivenridleyskildpadde. Der findes kun ca. 150 dugonger i Andamanhavet, spredt mellem Ranong- og Satun-provinserne.
Fantombannerfisk (Heniochus pleurotaenia), Similan Islands, Thailand
Dugong
Vulkanisk aktivitet
Øst for den store øgruppe Great Andaman Island ligger Barren Island. Barren Island er den eneste aktive vulkan på det indiske subkontinent, der i øjeblikket er tilknyttet det indiske subkontinent. Denne ø-vulkan er 3 km i diameter og hæver sig 354 meter over havets overflade. Dens seneste aktivitet begyndte igen i 1991 efter en stille periode på næsten 200 år. Det sidste udbrud startede den 13. maj 2008 og fortsætter stadig. Den vulkanske ø Narcondam, som ligger længere mod nord. Der findes ingen oplysninger om dens aktivitet.
Udbruddet af vulkanen Barren Island i 1995. Andamanerøerne (øverst) er ca. 90 km væk.
Spørgsmål og svar
Q: Hvad er Andamanhavet?
A: Andamanhavet eller Burmahavet er en vandmasse sydøst for Bengalbugten, der er en del af Det Indiske Ocean.
Spørgsmål: Hvilke lande ligger omkring Andamanhavet?
Svar: Andamanhavet ligger syd for Burma, vest for Thailand og øst for Andamanøerne i Indien.
Spørgsmål: Hvad er den vigtigste anvendelse af Andamanhavet?
A: Andamanhavet har været brugt til fiskeri og transport af varer mellem kystlandene.
Sp: Hvad er de populære turistattraktioner i Andamanhavet?
Svar: Koralrevene og øerne i Andamanhavet er populære for turisme.
Spørgsmål: Hvilken begivenhed forårsagede skader på bygninger i Andamanhavet?
Svar: Jordskælvet og tsunamien i 2004 i Det Indiske Ocean beskadigede mange bygninger i Andamanhavet alvorligt.
Spørgsmål: Hvad er den gennemsnitlige dybde i Andamanhavet?
Svar: Andamanhavet har en gennemsnitlig dybde på ca. 1 000 meter.
Spørgsmål: Hvad er det dybeste punkt i Andamanhavet?
Svar: I et system af undersøiske dale øst for Andaman-Nicobarryggen er dybden mere end 4 000 meter (13 200 fod).
Søge