Beringshavet – geografi, økosystem og historisk betydning
Koordinater: 58°0′N 178°0′W / 58.000°N 178.000°W / 58.000; -178.000
Beringhavet er et randhav i Stillehavet. Det har et dybt vandbassin, som derefter stiger op gennem en smal skråning til det lavvandede vand over kontinentalsoklerne.
Beringhavet er adskilt fra Alaska-bugten af Alaska-halvøen. Det dækker over to millioner kvadratkilometer og grænser mod øst og nordøst op til Alaska, mod vest til Sibirien og Kamtjatkahalvøen i Rusland, mod syd til Alaskahalvøen og Aleuterne og mod nord til Beringstrædet. Strædet forbinder Beringshavet med det Arktiske Havs Tjukchihav. Bristol Bay er den del af Beringshavet, der adskiller Alaskahalvøen fra Alaskas fastland. Beringshavet er opkaldt efter Vitus Bering, en dansk navigatør i russisk tjeneste, som i 1728 var den første europæer, der systematisk udforskede det som den første europæer.
Økosystemet i Beringshavet omfatter ressourcer, der tilhører USA og Rusland, samt internationale farvande midt i havet.
Geografi og havbund
Beringshavet er karakteriseret ved en bred, produktiv kontinentalsokkel mod syd og vest og et dybt central bassin mod nord og øst. Soklerne er relativt lave og kan være flere hundrede kilometer brede; her opstår kraftig opvækst af næringsstoffer, som driver havets primære produktion. De dybere egne når flere tusinde meter i dybden (op til omkring 4.000 meter), og overgangen mellem sokkel og dybhav kan være præget af canyons og stejle skråninger.
Klima og havis
Havisens udbredelse i Beringshavet varierer stærkt med årstiderne og mellem år. Om vinteren kan store dele af det nordlige hav være dækket af havis, mens sommeren fører til tilbagetrækning. Havis, koldt arktisk vand og opstrømning fra dybere lag skaber et klima og en fysisk økologi, som gør området meget produktivt biologisk.
Økosystem og biodiversitet
Beringshavets høje produktivitet understøtter et rigt og komplekst fødenet. Primærproduktionen af plankton giver fødegrundlag for store bestande af fisk, krebsdyr, havpattedyr og fugle.
- Fisk og krebsdyr: viktige kommercielle arter omfatter alaska‑/walleye‑pollock, torsk, hellefisk, laks, sild/herring samt kongerejer og snekrabbe.
- Havpattedyr: arter som hvaler (fx pukkelhval og finhval), marsvin, sæler og havodder forekommer; der findes også bestande af hvalrosser.
- Sjøfugl: store kolonier af lomvier, alkefugle (fx lundefugl), måger og terner yngler på øerne og kysterne, særligt på øer som Pribilof‑øerne.
Menneskelig brug og forvaltning
Beringshavet er af stor økonomisk betydning, især på grund af fiskerierne. Store kommercielle flåder både fra USA og Rusland fisker i nationale økonomiske zoner (EEZ), mens skibe også opererer i internationale farvande midt i havet. Forvaltning omfatter nationale myndigheder og internationale samarbejder for at regulere fangstkvoter, beskytte sårbare bestande og reducere bifangst (fx af havfugle og havpattedyr).
Der lever også mange oprindelige folk i regionen — blandt andre Unangan (aleut), Yup'ik og andre arktiske grupper — som er afhængige af havets ressourcer til føde og kultur. Forvaltningen forsøger i stigende grad at inddrage lokale og traditionelle rettigheder i beslutningsprocesser.
Historisk betydning
Beringshavet og Beringstrædet har stor historisk betydning:
- Udforskning: Området er opkaldt efter Vitus Bering, der i begyndelsen af 1700‑tallet sejlede for den russiske zar og rapporterede om farvandene mellem Asien og Nordamerika.
- Migration: I istiderne var et bredt landområde — kaldet Beringia — tørt land mellem Asien og Nordamerika. Dette var en vigtig migrationsrute for mennesker og dyr, og der findes arkæologiske beviser for tidlig menneskelig udvandring til de amerikanske kontinenter via denne forbindelse.
- Kolonial udnyttelse: I 1700‑ og 1800‑tallet førte russernes pelsjagt (især søodder) til intens udnyttelse; senere udviklede fiskeri og handel sig til centrale økonomiske aktiviteter. Under Anden Verdenskrig var Aleuterne og nærliggende farvande strategisk vigtige, hvilket førte til militære operationer i området.
Trusler og bevarelse
Beringshavet står over for flere aktuelle trusler:
- Klimaforandringer: varmere havtemperaturer og mindsket havis ændrer økosystemernes dynamik, påvirker formering og fødegrundlag for mange arter og øger risikoen for nye sygdomme og invasive arter.
- Havforsuring: øget CO2 i havet truer skaldyr med kalkede skaller, fx larver af krabber og muslinger.
- Overfiskning og bifangst: intensiv fangst kan ændre bestandssammensætningen og reducere ressourcernes bæreevne; bifangst påvirker fugle og havpattedyr.
- Forurening og olieudvinding: stigende skibstrafik og interesse for råstoffer øger risikoen for forurening og uheld, som kan have langvarige konsekvenser i dette følsomme miljø.
Der arbejdes nationalt og internationalt med overvågning, forskning og forvaltningstiltag for at bevare Beringshavets værdier, balancere økonomisk udnyttelse og beskytte økosystemet.
Betydning i dag
I dag er Beringshavet fortsat en af verdens mest produktive havområder og et nøgleområde for økologisk forskning, kommercielt fiskeri og oprindelige samfunds levebrød. Samtidig gør de miljømæssige ændringer og voksende menneskelige aktiviteter bevarelsen af havets økosystem til en global prioritet.


Beringhavet og det nordlige Stillehav
Historie
De fleste forskere mener, at under den seneste istid var havniveauet lavt nok til, at mennesker og andre dyr kunne bevæge sig til fods fra Asien til Nordamerika over det, der nu er Beringstrædet. Dette kaldes almindeligvis "Berings landbro" og menes af nogle - men ikke alle - at være det første sted, hvor mennesker kom ind i Amerika.
Øer
Øer i Beringshavet omfatter:
- Pribilof-øerne
- Komandorskiøerne, herunder Beringøen
- Saint Lawrence Island
- Diomede-øerne
- Kongeøen
- Matthew Island
- Karaginsky-øen
- Nunivak Island
- Slædeøen
- Hagemeister Island
Regioner
Beringhavet omfatter følgende regioner:
- Beringstrædet
- Bristol Bay
- Anadyr-bugten
- Norton Sound
Beringhavet har 16 undersøiske kløfter, herunder verdens største undersøiske kløft, Zhemchug Canyon.
Biodiversitet
Beringhavet er hjemsted for nogle af verdens mest interessante dyreliv. Dette hav huser mange truede hvalarter, herunder grønlandshval, blåhval, finhval, seihval, pukkelhval, kaskelothval og den sjældneste i verden, den nordlige stillehavs-højhval. Andre havpattedyr omfatter hvalros, Steller Sea Lion, Northern Fur Seal, Beluga, Orca og isbjørn.
Beringhavet er meget vigtigt for verdens havfugle. Over 30 arter af havfugle og omkring 20 millioner individer yngler i Beringområdet. Blandt havfuglearterne er bl.a. lunde, den truede korthalede albatros, brilleedderfugl og rødbenet kutling.
To arter i Beringshavet, Stellersøkoen og Brilleskarven, er uddøde på grund af menneskets overudnyttelse. Desuden er en lille underart af canadagås, Bering-kanadagåsen, uddød på grund af overjagt og indførsel af rotter til dens yngleøer.
Der lever mange fiskearter i Beringhavet. Der er rapporteret om mindst 419 fiskearter fra Beringshavet. Nogle fiskearter understøtter et stort og værdifuldt kommercielt fiskeri. De kommercielle fiskearter omfatter 6 arter af stillehavslaks, alaskapollo, rød kongekrabbe, stillehavstorsk, stillehavshelleflynder, gulfinnet tunge, stillehavsaborre og sabelfisk.
Spørgsmål og svar
Spørgsmål: Hvad er koordinaterne for Beringhavet?
A: Koordinaterne for Beringhavet er 58°0′N 178°0′′W / 58.000°N 178.000°W / 58.000; -178.000.
Sp: Hvordan ser Beringhavets bassin ud?
A: Beringhavets bassin har dybt vand, som derefter stiger op gennem en smal skråning til lavt vand over kontinentalsoklerne.
Spørgsmål: Hvad adskiller Beringshavet fra Alaska-bugten?
Svar: Alaskahalvøen adskiller Beringshavet fra Alaska-bugten.
Spørgsmål: Hvor stort er det?
Svar: Beringshavet dækker et areal på over to millioner kvadratkilometer.
Spørgsmål: Hvem var Vitus Bering, og hvorfor er det opkaldt efter ham?
A: Vitus Bering var en dansk navigatør i russisk tjeneste, som i 1728 var den første europæer, der systematisk udforskede området, og derfor blev det opkaldt efter ham som en hyldest til hans udforskningsarbejde.
Spørgsmål: Hvilke lande grænser dette hav op til?
A: Havet grænser op til Alaska, Ruslands Sibirien og Kamtjatka-halvøen samt til Alaska-halvøen og Aleuterne i syd, mens det længst mod nord grænser op til Beringstrædet, der forbinder det med det Arktiske Oceans Tschuktjishav.
Spørgsmål: Hvor passer Bristol Bay ind i dette billede?
A: Bristol Bay er en del af Beringhavet, som adskiller fastlandet Alaska fra Alaskahalvøen og Alaska.