Bajkalsøen (Baikal) – verdens dybeste ferskvandssø i Sibirien

Oplev Bajkalsøen (Baikal) — Sibiriens UNESCO-listede, verdens dybeste ferskvandssø (1.700 m) med 20% af jordens ikke-frosne ferskvand og unikt, endemisk dyreliv.

Bajkalsøen er en stor sø i Sibirien i Rusland. Det er det største ferskvandsreservoir i verden. Søen ligger i nærheden af Irkutsk og er et centralt natur- og forskningsområde i det sydlige Sibirien.

Baikal er ca. 636 km lang og 20 til 80 km bred. På det dybeste sted når den omkring 1.700 m, hvilket gør den til den dybeste sø på Jorden. Søen indeholder en meget stor mængde ferskvand – estimater angiver, at den rummer omkring 20 % af verdens ikke-frosne ferskvand på overfladen. Siden 1996 står Bajkalsøen på UNESCO's verdensarvsliste på grund af sin geologiske alder, økosystem og unikke biodiversitet.

Geografi og dannelse

Bajkalsøen ligger i en dyb forkastningsdal, dannet af tektonisk rift – det betyder, at søen er blevet formet af pladetektonik over millioner af år. Søen anslås at være omkring 25 millioner år gammel, hvilket gør den til en af de ældste søer i verden. Den største ø i søen er Olkhon, og de største tilløb omfatter Selenga, mens Angara er søens eneste afløb.

Biodiversitet

Søen har et rigt og usædvanligt dyre- og planteliv. Der er registreret omkring 1.700 arter af planter og dyr i og omkring Baikal, og omtrent to tredjedele af disse arter er endemiske — det vil sige, de findes ingen andre steder på Jorden.

• Fisk: Bl.a. den kendte omul (en form for hvilling), som er endemisk og vigtig for lokalt fiskeri.
• Pattedyr: Baikal-sælen (Pusa sibirica eller "nerpa") er verdens eneste fersvvandssæl og lever udelukkende i denne sø.
• Andre organismer: Søen rummer unikke organismer som mange krebsdyr, svampe og planktonformer, der er tilpasset de kolde, klare forhold.

Vandkvalitet og klima

Vandet i Bajkalsøen er kendt for sin klarhed; sigtdybden kan i vintermånederne være meget stor. Søen fryser til om vinteren – isdække dannes typisk fra slutningen af november eller december og varer til foråret. Isens tykkelse kan blive betydelig, hvilket gør det muligt med vintertrafik og særlige isarrangementer.

Betydning, trusler og bevarelse

Bajkalsøen er af stor økologisk, kulturel og økonomisk betydning for regionen. Samtidig står søen over for flere trusler:

• Industriel forurening og udledninger fra bebyggelse nær kysterne.
• Turisme og infrastruktur, som ikke altid tager hensyn til skrøbelige naturområder.
• Klimaforandringer, der kan ændre isdække, økosystembalance og temperaturforhold i søen.

Der er både nationale og internationale bevarelsesindsatser, inklusive beskyttelse under UNESCO, forskning og lokale initiativer for at reducere forurening og beskytte endemiske arter.

Turisme og forskning

Bajkalsøen er et populært rejsemål for både naturinteresserede og forskere. Nær Irkutsk ligger byer som Listvyanka, som ofte er udgangspunkt for besøgende. Aktiviteter omfatter sejlture, vandreture, dykning i klart vand, isvandringer og fugle- og dyreobservationer. Samtidig er området et vigtigt felt for videnskabelige undersøgelser af limnologi, klima- og geologihistorie.

Samlet set er Bajkalsøen et enestående naturfænomen: dyb, gammel, biologisk rig og afgørende for regionens miljø og kultur. Bevarelse af søen er vigtig både lokalt og globalt for at sikre dens unikke økosystem for fremtidige generationer.

Geologi

Bajkalsøen fylder en gammel riftdal, ligesom Tanganyika-søen gør det i Østafrika. I Baikalskiftezonen trækker jordskorpen sig fra hinanden.

Det er den dybeste sø i verden med sine 1.642 m (5.387 ft). Søens bund ligger 1 186,5 m under havets overflade, men nedenunder ligger der ca. 7 km sediment. Det betyder, at riftbunden ligger 8-11 km under overfladen: det er den dybeste kontinentale rift på Jorden.

Geologisk set er kløften ung og aktiv - den udvider sig ca. to cm om året. Forkastningszonen er også seismisk aktiv; der er varme kilder i området og bemærkelsesværdige jordskælv med få års mellemrum.

Bajkals alder er 25-30 millioner år. Den er enestående blandt de store søer på høje breddegrader, fordi dens sedimenter ikke er blevet skyllet af de overliggende indlandsisdække. Amerikanske og russiske undersøgelser af kernesedimenter i 1990'erne gav en detaljeret registrering af klimavariationer i de sidste 250.000 år. Længere og dybere sedimentkerner forventes snart at blive undersøgt. Bajkalsøen er den eneste afgrænsede ferskvandssø, hvor der findes beviser for gashydrater.

Søen er fuldstændig omgivet af bjerge. Baikalbjergene på nordkysten og taigaen er beskyttet som nationalpark. Den har 27 øer; den største, Olkhon, er 72 km lang og er den tredjestørste sø-ø i verden. Søen tilføres vand fra op til 330 tilstrømmende floder. Den afvandes gennem et enkelt udløb, Angara-floden.

På trods af den store dybde er søens vand godt blandet og godt iltet i hele vandsøjlen sammenlignet med den lagdeling, der forekommer i vandområder som Tanganyikasøen og Sortehavet.

 
Yenisei-flodens afvandingsområde, som omfatter Bajkalsøen  

Dyreliv

Bajkalsøen har over 1000 plantearter og 1550 arter og sorter af dyr. Over 60 % af dyrene er endemiske; af 52 fiskearter er 27 endemiske.

Omulfisken (Coregonus autumnalis migratorius) er lokal i Bajkalsøen. Den fiskes, røges og sælges på alle markeder omkring søen. For mange rejsende på den transsibiriske jernbane er køb af røget omul et af højdepunkterne på den lange rejse.

Baikal har også en sælart, Baikalsælen eller nerpa. Bjørne og hjorte kan ses og jages ved Baikal-kysten.

 
Omul fisk på Listyanka-markedet  

Spørgsmål og svar

Spørgsmål: Hvor ligger Bajkalsøen?

Q: Hvor lang er Bajkalsøen?

Spørgsmål: Hvor bred er søen?

Sp: Hvad er det dybeste punkt i søen?

Spørgsmål: Er den på UNESCO's verdensarvsliste?

Søg efter bogstav