Bajkalsøen | kæmpe sø i Sibirien, Rusland

Geologi

Bajkalsøen fylder en gammel riftdal, ligesom Tanganyika-søen gør det i Østafrika. I Baikalskiftezonen trækker jordskorpen sig fra hinanden.

Det er den dybeste sø i verden med sine 1.642 m (5.387 ft). Søens bund ligger 1 186,5 m under havets overflade, men nedenunder ligger der ca. 7 km sediment. Det betyder, at riftbunden ligger 8-11 km under overfladen: det er den dybeste kontinentale rift på Jorden.

Geologisk set er kløften ung og aktiv - den udvider sig ca. to cm om året. Forkastningszonen er også seismisk aktiv; der er varme kilder i området og bemærkelsesværdige jordskælv med få års mellemrum.

Bajkals alder er 25-30 millioner år. Den er enestående blandt de store søer på høje breddegrader, fordi dens sedimenter ikke er blevet skyllet af de overliggende indlandsisdække. Amerikanske og russiske undersøgelser af kernesedimenter i 1990'erne gav en detaljeret registrering af klimavariationer i de sidste 250.000 år. Længere og dybere sedimentkerner forventes snart at blive undersøgt. Bajkalsøen er den eneste afgrænsede ferskvandssø, hvor der findes beviser for gashydrater.

Søen er fuldstændig omgivet af bjerge. Baikalbjergene på nordkysten og taigaen er beskyttet som nationalpark. Den har 27 øer; den største, Olkhon, er 72 km lang og er den tredjestørste sø-ø i verden. Søen tilføres vand fra op til 330 tilstrømmende floder. Den afvandes gennem et enkelt udløb, Angara-floden.

På trods af den store dybde er søens vand godt blandet og godt iltet i hele vandsøjlen sammenlignet med den lagdeling, der forekommer i vandområder som Tanganyikasøen og Sortehavet.

 
Yenisei-flodens afvandingsområde, som omfatter Bajkalsøen  

Dyreliv

Bajkalsøen har over 1000 plantearter og 1550 arter og sorter af dyr. Over 60 % af dyrene er endemiske; af 52 fiskearter er 27 endemiske.

Omulfisken (Coregonus autumnalis migratorius) er lokal i Bajkalsøen. Den fiskes, røges og sælges på alle markeder omkring søen. For mange rejsende på den transsibiriske jernbane er køb af røget omul et af højdepunkterne på den lange rejse.

Baikal har også en sælart, Baikalsælen eller nerpa. Bjørne og hjorte kan ses og jages ved Baikal-kysten.

 
Omul fisk på Listyanka-markedet  

Økosystem

I 1986 blev Baikalskyi og Barguzinskyi biosfærereservater. Økosystemerne er en del af UNESCO's program Mennesket og biosfæren (MAB).

Ecodangers

Baykalsk papirmasse- og papirfabrik blev bygget i 1966 ved Baikalsøens bred. Fabrikken blegede papir ved hjælp af klor og udledte affald direkte i Bajkalsøen. Beslutningen om at opføre fabrikken ved Bajkalsøen resulterede i kraftige protester. De sovjetiske videnskabsfolks indvendinger havde modstand fra industrilobbyen. Først efter årtiers protester blev anlægget lukket i 2008 (og kun fordi det ikke var rentabelt). Den 4. januar 2010 blev produktionen genoptaget. Den 13. januar 2010 legaliserede den russiske præsident Vladimir Putin driften af anlægget. Dette medførte en bølge af protester fra økologer og lokale beboere. I september 2013 gik fabrikken konkurs.

 

Relaterede sider

• Liste over verdensarvssteder i Rusland
• Marina Rikhvanova, en økolog, der arbejder for at beskytte Bajkalsøen