En coelacanth er en fisketype i Sarcopterygii, de lappefinnede fisk. De er en søstergruppe til de fisk, der har udviklet sig til tetrapoder. Deres fossiler går cirka 400 millioner år tilbage i tiden, og gruppen var stor og mangfoldig gennem både Palæozoikum og Mesozoikum, længe før de første landhvirveldyr opstod.
Man troede i mange år, at pansermaller var uddøde — måske helt siden slutningen af Kridttiden — men overraskende viste det sig, at nogle overlevede i dybhavsområder. Faktisk findes der i dag to kendte arter: den første moderne opdagelse skete i 1938, da et levende eksemplar blev bragt i land ud for den østafrikanske kyst (Comorerne/Sydafrika-området), og senere fandt man en nært beslægtet art ved Indonesiens farvande. De første levende fund kom fra områder i og ved Det Indiske Ocean, men den anden nulevende art er knyttet til farvandene omkring Sulawesi i Indonesien.
Udseende og anatomi
Pansermallen har et karakteristisk udseende: tykke, benagtige cosmoide skæl, en symmetrisk (diphycercal) hale og kraftige, lappeformede finner, der er forankret i muskulatur på en måde, som minder om tidlige tetrapoders lemmer. Et særligt træk er en bevægelig led i kraniet (intracranial joint), som giver mulighed for at åbne munden ekstra bredt. De kan nå omkring op til næsten 2 meter i længde og lever dybest set et langsomt metabolisk liv.
Levested og adfærd
Nutidige coelacanther lever typisk i dybhavsområder, ofte i huler og ved undervandsklipper i dybder fra nogle hundrede meter og nedad. De anses for at være nataktive og spiser fisk, blæksprutter og andre bundlevende byttedyr. Deres lappefinner bevæger sig i en langsom, synkroniseret rytme, hvilket ser ud til at give dem en stabil og kontrolleret svømning tæt på bunden.
Reproduktion og vækst
Coelacanther har lav reproduktionsrate sammenlignet med mange andre fisk. De er indtil videre beskrevet som indre befrugtere og føder levende unger (vivipari), hvilket indebærer en lang drægtighedsperiode og relativt få afkom ad gangen. Kombinationen af langsom vækst og få unger gør arterne sårbare over for overfiskeri og andre menneskelige påvirkninger.
Fossiler og betegnelsen "levende fossil"
Fossilmaterialet viser, at coelacanther var udbredte og forskellige for hundreder af millioner af år siden. At levende medlemmer af gruppen blev opdaget i nyere tid gjorde dem til et udbredt eksempel på et såkaldt levende fossil — en moderne organisme, der bærer træk fra meget gamle slægtninge. Fundet har givet forskere en unik mulighed for at studere træk, der kan være relevante for overgangen fra liv i vand til liv på land.
Videnskabelig betydning
Studier af coelacanthers anatomi og DNA har bidraget væsentligt til forståelsen af tetrapoders oprindelse. Genomet fra moderne coelacanther er blevet sekventeret, og resultaterne viser blandt andet, at disse fisk har en relativt langsom molekylær evolution sammenlignet med mange andre fisk og landhvirveldyr. Det gør dem til et værdifuldt sammenligningsmateriale i evolutionær biologi.
Bevaringsstatus
De nulevende coelacanther er sjældne og anses generelt som truede eller sårbare. De rammes af bifangst i fiskeredskaber og påvirkes af menneskelig aktivitet på havbunden. På grund af deres lave reproduktionsevne og begrænsede forekomst er beskyttelse, overvågning og internationalt samarbejde vigtige for at sikre deres overlevelse.
Kort opsummering: Pansermallen er en lappefinnet fisk med en fossilhistorie på cirka 400 millioner år. Trods, at man troede gruppen uddød for lang tid siden, lever to nulevende arter i dybhavsområder i Indiske Ocean og omkring Indonesien. Deres unikke anatomi og placering i evolutionen gør dem særligt vigtige for forskning i overgangen fra fisk til landlevende hvirveldyr.