Sankt Nikolaus – Biskop af Myra, helgen og historie

Sankt Nikolaus — biskop af Myra: historien om helgenen fra Patara, hans mirakler, relikvier i Bari og rolle som skytshelgen. Læs historien bag legenden.

Sankt Nikolaus (ca. 270 – 6. december ca. 343), også kaldet Nikolaos af Myra, var biskop af Myra i det romerske rige. Han er en af de bedst kendte helgener fra den tidlige kristendom og har gennem århundreder været genstand for både historisk studium og en lang række folkelige sagn.

Liv og baggrund

Nikolaus menes at være født i den græske koloni Patara i Lilleasien, hvor hans forældre ifølge traditionen var velstående og fromme kristne. Myra ligger i nærheden af Antalya i det nuværende Tyrkiet. Efter at have arvet en formue siges Nikolaus at have brugt den til at hjælpe de fattige og trængende—en central del af de historier og mirakler, der senere knyttes til hans navn.

Ifølge traditionen deltog han i det første koncil i Nicea (325), men dette er ikke entydigt bevist i samtidige kilder og fremstår i højere grad i senere kirke- og helgendata. Mange af de bedst kendte historier om Nikolaus bygger på mundtlig overlevering og middelalderlige skrifter, og skelnen mellem historisk kerne og myter er ofte vanskelig.

Mirakler og folkelegender

De mest udbredte beretninger om Nikolaus handler om hans gavmildhed og beskyttelse af svage:

• Han skal have reddet tre fattige søstre fra prostitution ved hemmeligt at give dem medgift, så de kunne blive gift.
• Flere historier tilskriver ham undere som at stille storme for søfolk og at genoplive døde børn, hvilket har gjort ham til beskytter for søfolk og rejsende.
• Han opfattes som en beskytter af dem, der er uretfærdigt anklaget eller i nød—en rolle, der forklarer, hvorfor han gennem tiden er blevet påkaldt af mange forskellige grupper.

Relikvier og kult

I det 11. århundrede blev hans jordiske rester bragt til Bari i Italien — en handling, der havde til formål at sikre relikvierne mod den politiske og religiøse uro ved østukrainske og anatoliske omvæltninger og angreb fra fremmede magter. Relikvierne i Bari, og senere også i andre byer, banede vejen for omfattende kirkebyggeri og pilgrimsfærd til hans helgenmæle.

Skytshelgen og eftermæle

Nikolaus er skytshelgen for mange grupper. Blandt de mest almindeligt nævnte er børn, søfolk, handlende, skomagere, studerende og dem, der er falsk anklagede. I folkelig tradition er han også blevet forbundet med hemmelig gavegivning og beskyttelse af de nødlidende.

Han æres i både den østlige ortodokse og den katolske kirke, og hans festdag den 6. december fejres stadig i mange lande. Særligt i Nord- og Vesteuropa udviklede fejringstraditioner sig til det, vi i dag kender som Sankt Nikolaus-dage og videre til figurer som hollandske Sinterklaas og den moderne julefigur Santa Claus i USA, hvor elementer af hans gavmildhed og symbolik er blevet bevaret og omdannet.

Historien om Sankt Nikolaus rummer både dokumenterbar kirkehistorie og et rigt lag af folkelige fortællinger. Hans eftermæle lever videre i kirker, sange, lokale skikke og de mange navnevarianter og traditioner, der stadig knytter sig til 6. december og til idéen om anonym, godhjertet gavegivning.

Livet

Hans forældre var relativt velhavende. Nikolaus siges at have fordelt sin formue blandt de fattige. Dette er relativt veldokumenteret. Blandt hans mindre dokumenterede gerninger kan nævnes, at han reddede børn fra at drukne. Nikolaj reddede unge piger fra at blive prostitueret (fordi deres fædre ikke havde penge til en medgift). Han hjalp søfolk i en storm og reddede et barn, der var blevet bortført.

I den østlige ortodokse kirke er Sankt Nikolaus af Myra en meget fremtrædende figur. Meget ofte er den tredje store ikon på ikonostasen i ortodokse kirker viet til ham. De to andre er normalt viet til Jesus og Maria med barnet.

Sankt Nikolaus redder tre uskyldige fra døden er et maleri af Ilya Yefimovich Repin, udført i 1888

Søg efter bogstav