Helgen: Betydning i kristendommen, typer og rolle

Mange religioner bruger "helgen"-idéen til at ære folk, f.eks. hinduistiske helgener. Hvis en person betragtes som en helgen, uanset hvilken religion han/hun tilhører, er han/hun normalt:

1. Et meget godt menneske
2. En meget god lærer
3. I stand til at udføre mirakler
4. I stand til at bede på vegne af troende
5. At leve uden mange materielle ting eller bekvemmeligheder
6. Kendskab til hellige ting

Mange religioner bruger "helgen"-idéen til at ære folk, f.eks. hinduistiske helgener. Hvis en person betragtes som en helgen, uanset hvilken religion han/hun tilhører, er han/hun normalt:

1. Et meget godt menneske
2. En meget god lærer
3. I stand til at udføre mirakler
4. I stand til at bede på vegne af troende
5. At leve uden mange materielle ting eller bekvemmeligheder
6. Kendskab til hellige ting

Anglikanisme

I den anglikanske kommunion og den fortsatte anglikanske bevægelse er en helgen en person, der af den brede befolkning er blevet ophøjet til en hellig person. De hellige ses som forbilleder for hellighed, som man kan følge, og som en "sky af vidner", der styrker og opmuntrer den troende på hans eller hendes åndelige rejse (Hebræerne 12:1). Den officielle anglikanske politik anerkender, at de hellige findes i himlen.

Østlig ortodoksi

I den østlige ortodokse kirke defineres en helgen som en person, der er i himlen, uanset om han eller hun er anerkendt her på jorden eller ej. Det betyder, at Adam og Eva, Moses og de forskellige profeter (bortset fra engle og ærkeengle) alle har fået titlen "helgen". I den ortodokse kirke henviser helgenhed til nærhed til Gud.

Lutheranisme

I den lutherske kirke betragtes alle kristne, hvad enten de er i himlen eller på jorden, som helgener. Kirken anerkender og ærer dog stadig visse helgener, herunder nogle helgener, som den katolske kirke ærer.

Metodisme

Selv om metodister som helhed ikke praktiserer protektionisme eller ærbødighed af helgener, ærer og beundrer de dem. Metodister mener, at alle kristne er helgener, men bruger mest udtrykket til at henvise til bibelske personer, kristne ledere og troens martyrer. Mange metodistkirker er opkaldt efter helgener, f.eks. de tolv apostle, John Wesley osv.

Mormoner (sidste dages hellige)

Troen inden for Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige (LDS-kirken) med hensyn til helgener ligger tæt op ad troen i den protestantiske tro. I Det Nye Testamente er de hellige alle dem, der er blevet døbt. "Sidste dage" henviser til doktrinen om, at medlemmerne lever i de "sidste dage", før Kristi genkomst. Derfor omtales medlemmerne ofte som "sidste dages hellige" eller "LDS", og indbyrdes som "helgener".

Orientalsk-ortodokse

Den syrisk-ortodokse, koptisk-ortodokse kirke i Alexandria, etiopisk-ortodokse, eritreisk-ortodokse, malankara-ortodokse syriske kirke og armensk-apostolske kirke accepterer eksistensen af helgener, men anerkender dem officielt på hver sin måde. F.eks. kanoniserer paven i den koptisk-ortodokse kirke i Alexandria helgener gennem godkendelse fra denne kirkes hellige synode. Et krav i den koptisk-ortodokse tro er, at der skal gå mindst 50 år fra en helgen dør til han bliver kanoniseret, og den koptisk-ortodokse pave skal følge denne regel.

Andre kristne grupper

Der er nogle grupper, som ikke accepterer ideen om de helliges fællesskab. Nogle mener, at alle de afdøde er i sjælesøvn indtil den endelige opstandelse på dommedag. Andre mener, at de afdøde går til enten Paradis eller Tartaros for at afvente den dag, hvor de levende og de døde dømmes. Visse grupper tror ikke på, at de afdøde har nogen forbindelse med de levende.

Protestantisme

I mange protestantiske kirker bruges ordet "helgen" mere generelt om enhver kristen. Dette svarer til Paulus' mange henvisninger i Bibelens nye testamente. På denne måde er enhver, der befinder sig i Kristi legeme (enhver kristen), en "helgen" på grund af deres forhold til Kristus Jesus. Mange protestanter betragter bønner til de hellige som afgudsdyrkelse, fordi de mener, at bønner kun bør rettes til Gud selv.

Romersk-katolsk tro

En romersk-katolsk hjemmeside siger, at "Der er over 10.000 navngivne helgener og saligkårede personer fra historien, den romerske martyrologi og ortodokse kilder, men der findes ingen endelig optælling".

Pastor Alban Butler udgav Lives of the Saints i 1756, som indeholder 1.486 helgener. Den seneste udgave af dette værk indeholder liv af 2.565 helgener. Monsignor Robert Sarno, en embedsmand fra Vatikanets Kongregation for Helgenes Årsager, sagde, at det er umuligt at sige det nøjagtige antal helgener.

Den katolske kirke lærer, at den ikke gør nogen til helgen. I stedet anerkender den en helgen. I kirken henviser titlen helgen til en person, der er blevet kanoniseret (officielt anerkendt) af den katolske kirke, og som derfor menes at være i himlen.

Fordi kirken mener, at alle mennesker i himlen er helgener, er der mange mennesker, som man tror, er i himlen, men som ikke officielt er blevet erklæret helgener. Nogle gange bruges ordet "helgen" om kristne, der stadig lever her på jorden.

Helgenforkyndelse, på latin cultus eller "helgenkult", beskriver hengivenhed til en bestemt helgen eller helgener. Nogle gange kaldes dette "tilbedelse", men kun i den gamle betydning "at ære eller respektere". Ifølge den katolske kirke er guddommelig tilbedelse kun forbeholdt Gud og aldrig helgenerne. Helgener kan man bede om hjælp, ligesom man kan bede nogen på jorden om at bede for sig selv.

En helgen kan være skytshelgen for en sag eller et erhverv eller blive påkaldt mod bestemte sygdomme eller katastrofer, nogle gange i henhold til folkelig skik og andre gange i henhold til officielle udtalelser fra Magisteriet. Helgener anses ikke for at have deres egen magt, men kun den magt, som Gud har givet dem.

At blive en helgen

En person, der anses for at være meget hellig, kan blive erklæret helgen ved en formel proces, der kaldes kanonisering. Den formelle kanonisering er en langvarig proces, der ofte tager mange år, ja, endda århundreder. Det første skridt i denne proces er en undersøgelse af kandidatens liv, som foretages af en ekspert. Herefter gives rapporten om kandidaten til biskoppen i området, og der foretages yderligere undersøgelser. Derefter sendes den til Kongregationen for de helliges årsager i Rom.

Hvis ansøgningen godkendes, kan personen få tildelt titlen "Ærværdig". Yderligere undersøgelser kan føre til, at kandidaten kan blive saliggjort og få titlen "salig". Der kræves mindst to vigtige mirakler for at blive formelt erklæret helgen. Disse mirakler skal være sket efter kandidatens død. Endelig, når alt dette er gjort, kanoniserer paven helgenen.

Når en person er blevet erklæret helgen, betragtes helgenens krop som hellig. Helgenes rester kaldes hellige relikvier og bruges normalt i kirker. Helgenes personlige ejendele kan også bruges som relikvier. Nogle af helgenerne har et symbol, der repræsenterer deres liv.

Anglikanisme

I den anglikanske kommunion og den fortsatte anglikanske bevægelse er en helgen en person, der af den brede befolkning er blevet ophøjet til en hellig person. De hellige ses som forbilleder for hellighed, som man kan følge, og som en "sky af vidner", der styrker og opmuntrer den troende på hans eller hendes åndelige rejse (Hebræerne 12:1). Den officielle anglikanske politik anerkender, at de hellige findes i himlen.

Østlig ortodoksi

I den østlige ortodokse kirke defineres en helgen som en person, der er i himlen, uanset om han eller hun er anerkendt her på jorden eller ej. Det betyder, at Adam og Eva, Moses og de forskellige profeter (bortset fra engle og ærkeengle) alle har fået titlen "helgen". I den ortodokse kirke henviser helgenhed til nærhed til Gud.

Lutheranisme

I den lutherske kirke betragtes alle kristne, hvad enten de er i himlen eller på jorden, som helgener. Kirken anerkender og ærer dog stadig visse helgener, herunder nogle helgener, som den katolske kirke ærer.

Metodisme

Selv om metodister som helhed ikke praktiserer protektionisme eller ærbødighed af helgener, ærer og beundrer de dem. Metodister mener, at alle kristne er helgener, men bruger mest udtrykket til at henvise til bibelske personer, kristne ledere og troens martyrer. Mange metodistkirker er opkaldt efter helgener, f.eks. de tolv apostle, John Wesley osv.

Mormoner (sidste dages hellige)

Troen inden for Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige (LDS-kirken) med hensyn til helgener ligger tæt op ad troen i den protestantiske tro. I Det Nye Testamente er de hellige alle dem, der er blevet døbt. "Sidste dage" henviser til doktrinen om, at medlemmerne lever i de "sidste dage", før Kristi genkomst. Derfor omtales medlemmerne ofte som "sidste dages hellige" eller "LDS", og indbyrdes som "helgener".

Orientalsk-ortodokse

Den syrisk-ortodokse, koptisk-ortodokse kirke i Alexandria, etiopisk-ortodokse, eritreisk-ortodokse, malankara-ortodokse syriske kirke og armensk-apostolske kirke accepterer eksistensen af helgener, men anerkender dem officielt på hver sin måde. F.eks. kanoniserer paven i den koptisk-ortodokse kirke i Alexandria helgener gennem godkendelse fra denne kirkes hellige synode. Et krav i den koptisk-ortodokse tro er, at der skal gå mindst 50 år fra en helgen dør til han bliver kanoniseret, og den koptisk-ortodokse pave skal følge denne regel.

Andre kristne grupper

Der er nogle grupper, som ikke accepterer ideen om de helliges fællesskab. Nogle mener, at alle de afdøde er i sjælesøvn indtil den endelige opstandelse på dommedag. Andre mener, at de afdøde går til enten Paradis eller Tartaros for at afvente den dag, hvor de levende og de døde dømmes. Visse grupper tror ikke på, at de afdøde har nogen forbindelse med de levende.

Protestantisme

I mange protestantiske kirker bruges ordet "helgen" mere generelt om enhver kristen. Dette svarer til Paulus' mange henvisninger i Bibelens nye testamente. På denne måde er enhver, der befinder sig i Kristi legeme (enhver kristen), en "helgen" på grund af deres forhold til Kristus Jesus. Mange protestanter betragter bønner til de hellige som afgudsdyrkelse, fordi de mener, at bønner kun bør rettes til Gud selv.

Romersk-katolsk tro

En romersk-katolsk hjemmeside siger, at "Der er over 10.000 navngivne helgener og saligkårede personer fra historien, den romerske martyrologi og ortodokse kilder, men der findes ingen endelig optælling".

Pastor Alban Butler udgav Lives of the Saints i 1756, som indeholder 1.486 helgener. Den seneste udgave af dette værk indeholder liv af 2.565 helgener. Monsignor Robert Sarno, en embedsmand fra Vatikanets Kongregation for Helgenes Årsager, sagde, at det er umuligt at sige det nøjagtige antal helgener.

Den katolske kirke lærer, at den ikke gør nogen til helgen. I stedet anerkender den en helgen. I kirken henviser titlen helgen til en person, der er blevet kanoniseret (officielt anerkendt) af den katolske kirke, og som derfor menes at være i himlen.

Fordi kirken mener, at alle mennesker i himlen er helgener, er der mange mennesker, som man tror, er i himlen, men som ikke officielt er blevet erklæret helgener. Nogle gange bruges ordet "helgen" om kristne, der stadig lever her på jorden.

Helgenforkyndelse, på latin cultus eller "helgenkult", beskriver hengivenhed til en bestemt helgen eller helgener. Nogle gange kaldes dette "tilbedelse", men kun i den gamle betydning "at ære eller respektere". Ifølge den katolske kirke er guddommelig tilbedelse kun forbeholdt Gud og aldrig helgenerne. Helgener kan man bede om hjælp, ligesom man kan bede nogen på jorden om at bede for sig selv.

En helgen kan være skytshelgen for en sag eller et erhverv eller blive påkaldt mod bestemte sygdomme eller katastrofer, nogle gange i henhold til folkelig skik og andre gange i henhold til officielle udtalelser fra Magisterium. Helgener anses ikke for at have deres egen magt, men kun den magt, som Gud har givet dem.

At blive en helgen

En person, der anses for at være meget hellig, kan blive erklæret helgen ved en formel proces, der kaldes kanonisering. Den formelle kanonisering er en langvarig proces, der ofte tager mange år, ja, endda århundreder. Det første skridt i denne proces er en undersøgelse af kandidatens liv, som foretages af en ekspert. Herefter gives rapporten om kandidaten til biskoppen i området, og der foretages yderligere undersøgelser. Derefter sendes den til Kongregationen for de helliges årsager i Rom.

Hvis ansøgningen godkendes, kan personen få tildelt titlen "Ærværdig". Yderligere undersøgelser kan føre til, at kandidaten kan blive saliggjort og få titlen "salig". Der kræves mindst to vigtige mirakler for at blive formelt erklæret helgen. Disse mirakler skal være sket efter kandidatens død. Endelig, når alt dette er gjort, kanoniserer paven helgenen.

Når en person er blevet erklæret helgen, betragtes helgenens krop som hellig. Helgenes rester kaldes hellige relikvier og bruges normalt i kirker. Helgenes personlige ejendele kan også bruges som relikvier. Nogle af helgenerne har et symbol, der repræsenterer deres liv.

Ordet "helgen" bruges ikke kun i kristendommen. I mange religioner findes der mennesker, der er blevet anerkendt som havende nået de højeste mål i den religiøse lære. På engelsk bruges ordet saint ofte til at oversætte denne idé fra mange verdensreligioner.

Den afrikanske diaspora

Cubansk Santería, haitiansk Vodou, brasiliansk Umbanda og Candomblé og andre lignende synkretistiske religioner overtog de katolske helgener, eller i det mindste helgenbillederne af helgenerne, og anvendte deres egne ånder/guddomme på dem. De tilbedes i kirker (hvor de optræder som helgener) og ved religiøse festivaler, hvor de optræder som guddomme. Navnet santería var oprindeligt en negativ betegnelse for dem, hvis tilbedelse af helgener afveg fra de katolske normer.

Buddhisme

Buddhister har en særlig respekt for Arhats^[] og Arahants^[] samt Bodhisattvaer og Buddhas. ^[]

Diskordianisme

I diskordianismen kan enhver, levende eller død, eller endog hvad som helst blive udnævnt til helgen. Enhver kan kan kanonisere hvad som helst eller hvem som helst, da alle, uanset om de er klar over det eller ej, er pave i POEE. Dette skyldes, at "moralsk perfektion ikke er nødvendig for diskordisk helligdom". Man skal bare lide meget."

Hinduisme

Der er mennesker, der er blevet beskrevet som hinduistiske helgener, hvoraf de fleste også er blevet identificeret mere specifikt med betegnelserne Sant, Mahatma, Paramahamsa eller Swami eller med titlerne Sri eller Srila.

Islam

Det arabiske ord wali (arabisk ولي, flertal Awliyā' أولياء) oversættes normalt til dansk med "hellig". Wali bør dog ikke forveksles med den kristne tradition for helgenkåring. En vigtig tidlig lærd inden for sunni-islamisk tro, Ahmad ibn Muhammed al-Tahawi, nævnte i sin bog "Al-Aqidah At-Tahawiya":

Vi foretrækker ikke nogen af de hellige mænd blandt Ummah frem for nogen af profeterne, men vi siger snarere, at enhver af profeterne er bedre end alle awliya'erne tilsammen. Vi tror på det, vi ved om Karamat, awliya''ernes vidundere og på autentiske historier om dem fra troværdige kilder.

I modsætning til profeter og budbringere kan awliya'erne være både mænd og kvinder. En af de bedst kendte kvindelige helgener er Rabi`a al-Adawiyya.

Det er almindeligt anerkendt^[] i islam, at helgen over alle helgener er Ali Ibn Abi Talib, Muhammads fætter, og at alle sufi-ordener stammer fra hans lære. Desuden betragter alle helgener ham som deres mester "helgenernes helgen".

I sufisme anses de store wali for at have været mestre i kunsten at rense åndeligt. Nogle grupper inden for islam værdsætter Hadrat (bogstaveligt talt "tilstedeværelse", en titel for sufi-hellige).

Jødedom

Ordet Tzadik "retfærdig" og dets tilknyttede betydninger udviklede sig i rabbinsk tænkning fra den talmudiske modsætning til Hasid ("fromme" æresbetegnelse) til dets udforskning i etisk litteratur og dets åndeliggørelse i kabbalaen. I den chassidiske jødedom fik tzadik-institutionen en central betydning.

Sikhisme

Begrebet sant eller bhagat findes i nordindisk religiøs tænkning, herunder sikhisme. Figurer som Kabir, Ravidas, Nanak og andre anses i vid udstrækning for at tilhøre Sant-traditionen. Nogle af deres mystiske kompositioner er indarbejdet i Guru Granth Sahib. Udtrykket "Sant" anvendes stadig sommetider løst om levende personer i sikh- og beslægtede samfund. ^[]

Ordet "helgen" bruges ikke kun i kristendommen. I mange religioner findes der mennesker, der er blevet anerkendt som havende nået de højeste mål i den religiøse lære. På engelsk bruges ordet saint ofte til at oversætte denne idé fra mange verdensreligioner.

Den afrikanske diaspora

Cubansk Santería, haitiansk Vodou, brasiliansk Umbanda og Candomblé og andre lignende synkretistiske religioner overtog de katolske helgener, eller i det mindste helgenbillederne af helgenerne, og anvendte deres egne ånder/guddomme på dem. De tilbedes i kirker (hvor de optræder som helgener) og ved religiøse festivaler, hvor de optræder som guddomme. Navnet santería var oprindeligt en negativ betegnelse for dem, hvis tilbedelse af helgener afveg fra de katolske normer.

Buddhisme

Buddhister har en særlig respekt for Arhats^[] og Arahants^[] samt Bodhisattvaer og Buddhas. ^[]

Diskordianisme

I diskordianismen kan enhver, levende eller død, eller endog hvad som helst blive udnævnt til helgen. Enhver kan kan kanonisere hvad som helst eller hvem som helst, da alle, uanset om de er klar over det eller ej, er pave i POEE. Dette skyldes, at "moralsk perfektion ikke er nødvendig for diskordisk helligdom". Man skal bare lide meget."

Hinduisme

Der er mennesker, der er blevet beskrevet som hinduistiske helgener, hvoraf de fleste også er blevet identificeret mere specifikt med betegnelserne Sant, Mahatma, Paramahamsa eller Swami eller med titlerne Sri eller Srila.

Islam

Det arabiske ord wali (arabisk ولي, flertal Awliyā' أولياء) oversættes normalt til dansk med "hellig". Wali bør dog ikke forveksles med den kristne tradition for helgenkåring. En vigtig tidlig lærd inden for sunni-islamisk tro, Ahmad ibn Muhammed al-Tahawi, nævnte i sin bog "Al-Aqidah At-Tahawiya":

Vi foretrækker ikke nogen af de hellige mænd blandt Ummah frem for nogen af profeterne, men vi siger snarere, at enhver af profeterne er bedre end alle awliya'erne tilsammen. Vi tror på det, vi ved om Karamat, awliya''ernes vidundere og på autentiske historier om dem fra troværdige kilder.

I modsætning til profeter og budbringere kan awliya'erne være både mænd og kvinder. En af de bedst kendte kvindelige helgener er Rabi`a al-Adawiyya.

Det er almindeligt anerkendt^[] i islam, at helgen over alle helgener er Ali Ibn Abi Talib, Muhammads fætter, og at alle sufi-ordener stammer fra hans lære. Desuden betragter alle helgener ham som deres mester "helgenernes helgen".

I sufisme anses de store wali for at have været mestre i kunsten at rense åndeligt. Nogle grupper inden for islam værdsætter Hadrat (bogstaveligt talt "tilstedeværelse", en titel for sufi-hellige).

Jødedom

Ordet Tzadik "retfærdig" og dets tilknyttede betydninger udviklede sig i rabbinsk tænkning fra den talmudiske modsætning til Hasid ("fromme" æresbetegnelse) til dets udforskning i etisk litteratur og dets åndeliggørelse i kabbalaen. I den chassidiske jødedom fik tsadik-institutionen en central betydning.

Sikhisme

Begrebet sant eller bhagat findes i nordindisk religiøs tænkning, herunder sikhisme. Figurer som Kabir, Ravidas, Nanak og andre anses i vid udstrækning for at tilhøre Sant-traditionen. Nogle af deres mystiske kompositioner er indarbejdet i Guru Granth Sahib. Udtrykket "Sant" anvendes stadig sommetider løst om levende personer i sikh- og beslægtede samfund. ^[]

• Ikon
• Skytshelgen

• Ikon
• Skytshelgen