"Askepot eller den lille glassko" er et eventyr af Charles Perrault. Det blev første gang udgivet anonymt i Paris i 1697 i Histoires ou contes du temps passé (engelsk: Stories or Tales of Past Times), en samling af otte eventyr af Perrault.

Historien handler om en mishandlet pige, der med hjælp fra sin fe rejser til et bal i en græskarvogn. Hun flygter fra ballet ved midnat og mister sin glastøffel. En prins, som er blevet forelsket i hende, finder hendes tabte sko og bruger den senere til at finde hende.

Lignende europæiske fortællinger findes i Bonaventure des Periers' New Recreations and Joyous Games (1558) og Giambattista Basile's Pentamerone (1634-6). Brødrene Grimm indføjede deres version, "Aschenputtel", i "Children's and Household Tales" (1812). Der findes fortællinger, der ligner "Askepot", i kinesisk, indisk, afrikansk, javanesisk, australsk og japansk litteratur og folklore. Eventyret er blevet tilpasset til teater, film, tv og andre medier.

Handlingsforløb (kort)

Grundlæggende følger Perraults version et enkelt handlingsforløb: En ung pige mister sin mor og lever under en grusom stedmoder sammen med to stedøstre, der misbruger hende. Med magisk hjælp (feen) får hun adgang til hoffets bal, men må flygte ved midnat, hvor magien ophører. Hun mister under flugten en glassko, som prinsen finder. Han udskriver derefter en søgen efter ejeren af skoen, prøver den på mange kvinder, finder Askepot, og de gifter sig.

Oprindelse og varianter

Eventyret findes i talrige varianter og har dybe rødder i europæisk folketro. Perrault samlede og udgav en litterær version i 1697, hvor han også tilføjede elementer som glasskoen og den hjælpsomme fe, som i ældre folkevarianter ofte var en stedmor, en magisk fisk, træ eller et dyr. Tidligere kendte versioner kan spores til bl.a. Giambattista Basile og andre italienske og franske samlinger. Desuden findes et af de ældste kendte eksempler uden for Europa i den kinesiske fortælling "Ye Xian" (ofte dateret til ca. 9.–10. århundrede), som viser tætte paralleller til den senere europæiske versjon.

Folkemotiv og klassifikation

Askepot hører til folkeeventyrtypen kendt som Aarne–Thompson–Uther (ATU) type 510A, ofte kaldet "Askepot"-motivet. Typiske træk er den undertrykte heltinde, magisk hjælp, et selskab eller bal, et tabt objekt (sko eller anden genstand), samt en efterfølgende prøvning, der fører til anerkendelse og ægteskab.

Perraults nyskabelser og moral

Charles Perrault tilførte i sin version særlige detaljer, som fik stor kulturel gennemslagskraft: glasskoen, feen som hjælper og fokus på hoflivets elegance. Perrault sluttede også ofte sine historier med en kort morale, og i Askepot understregede han værdier som god opførsel, ynde og fornuft – samtidig med at han kommenterede på kvinders udseende og sociale fremtoning i datidens hofmiljø. Den velkendte idé om, at ydre forandring (klæder, sko) kan åbne døren til social opstigning, har gennem Perraults version sat sig stærkt i den populære forestilling.

Mørkere folkevarianter

Andre traditionelle versioner, fx Brødrene Grimms "Aschenputtel", er langt mere barske: Her optræder hjælp i form af et magisk træ og fugle, og stedsøstrene forsøger at snyde ved at skære i deres fødder for at passe skoen — en handling, der i Grimms fortælling får brutale konsekvenser (fuglene fjerner søsternes øjne ved brylluppet). Disse variationer viser, at samme grundfortælling kan leve i både blidere og hårdere udgaver afhængigt af kultur og mundtlig tradition.

Temaer og tolkninger

Askepot kan læses på flere planer:

  • Social mobilitet: Historien handler om skæbneskift og samfundets muligheder for opadgående bevægelse gennem ægteskab eller anerkendelse.
  • Retfærdighed og gengældelse: Den undertrykte heltinde belønnes, mens de onde straffes — et almindeligt træk i folkeeventyr.
  • Transformation og identitet: Forvandling gennem magi og klæder rejser spørgsmål om, hvor meget ydre fremtoning påvirker andres opfattelse.
  • Kønsroller: Moderne læsninger diskuterer ofte fortællingens syn på kvinder, skønhed og afhængighed af mandlig anerkendelse.

Tilpasninger og indflydelse

Askepot har inspireret utallige tilpasninger i teater, ballet, film og tv. Eksempler inkluderer Prokofjevs balleteventyr "Cinderella", Disneys animationsfilm fra 1950 samt moderne film- og bogfortolkninger, der genfortolker motivet i nye kontekster (fx som feministiske, komiske eller magisk-realistiske versioner). Eventyrets figurer og symboler — særligt skoen — er blevet ved med at optræde i populærkulturen som symboler på skæbne, identifikation og drømme, der går i opfyldelse.

Kulturel betydning

Askepot er blevet et universelt referencepunkt for fortællinger om tilgivelse, håb og forvandling. Udtrykket "at være i en askepotsituation" bruges ofte om en tilsyneladende umulig social opstigning, hvor held, timing og genkendelse spiller en afgørende rolle. Fortællingens vedholdenhed skyldes både dens stærke dramatiske kerne og dens evne til at blive genfortalt i varierende former, så den taler til nye generationer.

Samlet set er Perraults version af Askepot både et litterært produkt af sin tid og en platform for senere kulturelle fortolkninger. Dens enkelhed og symbolik gør den til et af de mest genkendelige og varige eventyr i den vestlige tradition.