Antonie van Leeuwenhoek: Mikroskopets fader og mikroorganismernes opdager

Antonie van Leeuwenhoek — mikroskopets fader: opdagelsen af bakterier, protister, sædceller og kapillærer, grundlæggende for moderne mikrobiologi.

Antonie Philips van Leeuwenhoek (24. oktober 1632 - 30. august 1723; navnet udtales 'Layvenhook') var en hollandsk handelsmand og videnskabsmand fra Delft, Holland. Han er bedst kendt for sit arbejde med at forbedre mikroskopet.

Ved hjælp af sine håndlavede mikroskoper var han den første til at se og beskrive encellede organismer, som han oprindeligt kaldte dyrelignende organismer, og som vi i dag kalder mikroorganismer. Han var også den første til at registrere mikroskopiske observationer af muskelfibre, bakterier, sædceller og blodgennemstrømning i små blodkar. Van Leeuwenhoek skrev ikke bøger, men sendte breve til Royal Society i London. Brevene blev offentliggjort i Royal Society's tidsskrift Philosophical Transactions of the Royal Society.

I sin ungdom kom van Leeuwenhoek i lære hos en draperiarbejder. Senere fik han en stilling som tjenestemand, så han kunne give sig tid til sin hobby: at slibe linser og bruge dem til at studere små genstande. Hans enkle mikroskoper var dygtigt slebne, kraftige enkeltobjektiver, der var i stand til at opnå en høj billedkvalitet. Han undersøgte protozoer i regnvand, damvand og brøndvand. Han undersøgte også bakterier i menneskets mund og tarm. I 1677 beskrev han for første gang sædcellerne hos insekter, hunde og mennesker.

Hans observationer dannede grundlaget for videnskaberne bakteriologi og protozoologi. Han var den første til at se bakterier, protister, sædceller, cellevakuolen, blodlegemer, kapillærer og strukturen af muskler og nerver.

Tidligt liv og arbejdsmetode

Van Leeuwenhoek havde ingen formel universitetsuddannelse i naturvidenskab; han var uddannet i tekstilhandel og arbejdede som embedsmand i Delft. Hans stilling gav ham tid og mulighed for at forfølge sin store interesse: at slibe og polere glaslinser. Han udviklede teknikker til at fremstille meget små, næsten kugleformede linser, som gav langt højere forstørrelse og skarphed end de fleste samtidige instrumenter.

Mikroskopets konstruktion

De mikroskoper, van Leeuwenhoek byggede, var simple enkelobjektiv-instrumenter: en lille, kraftig linse indsat i en metalplade med en holder til prøven og finindstilling med skruer. Feltet var lille, og det krævede øvelse at finde og holde objekter i fokus, men til gengæld gav konstruktionen en meget klar afbildning ved stor forstørrelse — ofte op til flere hundrede gange — hvilket gjorde nye opdagelser mulige.

Observationsteknik og kommunikation

Han undersøgte levende prøver (dråber vand, slim, tandafskrabninger, etc.) uden moderne farvningsmetoder, og hans beskrivelser baserede sig på levende bevægelse og detaljer, som han tegnede og målte nøjagtigt. Van Leeuwenhoek skrev hundredvis af breve om sine fund til videnskabelige kontakter og især til Royal Society i London; mange af disse breve blev publiceret i tidens videnskabelige tidsskrifter. Hans omhyggelige rapportering og de bekræftelser, andre senere kunne gøre med lignende instrumenter, afgjorde mange af de oprindelige tvivlsspørgsmål omkring hans iagttagelser. I 1680 blev han valgt som medlem (Fellow) af Royal Society.

Vigtigste opdagelser

• De små, bevægelige "animalcula" i dråbevandet — i dag forstået som protozoer og andre mikroorganismer.
• Bakterier fra mundhuler og tandsten — de første menneskeligt dokumenterede observationer af bakterier.
• Sædceller hos forskellige dyr, herunder mennesker (beskrevet 1677).
• Blodlegemer og blodgennemstrømning i små blodkar (kapillærer), samt detaljer i muskelfibre, nerver og cellevakuoler.

Betydning og arv

Van Leeuwenhoeks arbejde lagde grundstenen for mikrobiologi og protozoologi; han omtales ofte som "mikrobiologiens fader" på grund af sine tidlige opdagelser af mikroorganismer. Selvom han ikke opfandt det oprindelige mikroskop, forbedrede hans linser og teknikker instrumentets anvendelighed dramatisk og åbnede et helt nyt felt af naturvidenskabelig undersøgelse.

Flere af hans originale mikroskoper og beskrivelser findes i museums- og biblioteksamlinger, blandt andet i England og Holland. Hans navn lever videre i videnskabelige priser og i navnet på tidsskriftet "Antonie van Leeuwenhoek", som fokuserer på mikrobiologi.

Nogle bemærkninger om misforståelser

Det er vigtigt at bemærke, at van Leeuwenhoek ikke publicerede lærebøger — hans fund blev kendt via breve — og at han var autodidakt. Han modtog i starten skepsis fra nogle samtidige, men hans vedholdende dokumentation og de ofte lettere reproducerbare resultater overbeviste mange om rigtigheden af hans observationer.

Antonie van Leeuwenhoek døde i 1723 i Delft og huskes i dag som en af de mest nysgerrige og flittige observatører i naturvidenskabens historie, hvis arbejde fundamentalt ændrede vores forståelse af den mikroskopiske verden.

Spørgsmål og svar

Spørgsmål: Hvem var Antonie Philips van Leeuwenhoek?

Spørgsmål: Hvad brugte van Leeuwenhoek til at studere små genstande?

Spørgsmål: Hvad observerede Van Leeuwenhoek med sine mikroskoper?

Spørgsmål: Hvordan delte Van Leeuwenhoek sine opdagelser?

Spørgsmål: Hvilken type karriere havde Van Leeuwenhoek, før han brugte tid på at studere mikroskopiske objekter?

Spørgsmål: Hvad var nogle af de første ting, som han observerede under mikroskopet?

Spørgsmål: Hvilket grundlag lagde Van Leewenhook med sine observationer for videnskaben?

Søg efter bogstav