Marcello Malpighi — italiensk læge og mikroskopisk pioner, opdagede kapillærer
Marcello Malpighi: italiensk læge og mikroskopisk pioner, opdagede kapillærer, afslørede lunge-, hud- og organers mikroskopiske struktur — grundlægger af moderne histologi.
Marcello Malpighi (10. marts 1628 - 29. november 1694) var en italiensk læge og naturforsker, der regnes som en af grundlæggerne af den mikroskopiske anatomi og histologi. Han gav navn til flere velkendte strukturer i anatomi og fysiologi, f.eks. det malpighiske tubulus-system, Malpighiske legemer i milten og den malpighiske lagdeling i huden. Malpighi var født i Crevalcore nær Bologna og uddannede sig til læge i en tid, hvor nye optiske instrumenter åbnede helt nye muligheder for biologisk observation.
Arbejde med mikroskopet og metoder
Selv om mikroskopet blev opfundet tidligt i det 17. århundrede, blev det ikke brugt systematisk, før naturforskere som Robert Hooke, Marcello Malpighi, Nehemiah Grew og Antonie van Leeuwenhoek begyndte at forbedre teknikken og anvende instrumentet til systematiske studier. Malpighi kombinerede nøje dissektioner med detaljerede mikroskopiske iagttagelser. Hans fremgangsmåde — sammenligning mellem dyr og planter, mellem arter og mellem embryonale udviklingstrin — var banebrydende og lagde grunden til moderne komparativ anatomi.
Vigtige opdagelser
Malpighi undersøgte både dyr og planter og overførte iagttagelser fra forsøgsdyr til mennesket for at forstå den normale anatomi og fysiologi. Ved at studere f.eks. frøer kunne han klarlægge lungernes opbygning: hvor man tidligere forestillede sig lungerne som en homogen masse, viste han dem som et fint forgrenet system af væv, hvor luft og blod mødes i små overflader. Dette bidrog til forståelsen af, hvordan iltudveksling i lungernes overflade foregår.
Han var den første til at iagttage kapillærer hos dyr og derigennem vise forbindelsen mellem arterier og vener. Denne observation understøttede og konkretiserede blodets kredsløb, som tidligere var beskrevet af William Harvey. Malpighis arbejde med små blodkar var derfor et centralt bidrag til forståelsen af kredsløbets mikroskopiske anatomi.
Malpighi brugte mikroskopet også til detaljerede studier af huden, nyrerne og leveren, og han beskrev karakteristiske cellestrukturer og lag, som senere er blevet knyttet til hans navn. I forbindelse med studier af menneskelig variation og hudens farvepolitik beskrev han – efter at han havde dissekeret kroppen af en sort mand – at det mørke pigment var forbundet med et lag lige under huden; i dag sættes sådanne beskrivelser ind i en historisk kontekst, men de viste Malpighis interesse for mikroskopisk struktur og variation.
Hans iagttagelse af, at silkeormen ikke har lunger men små åndingsåbninger i hudens overflade — de såkaldte spirakler — var med til at fastslå, at insekters respiration foregår ved et netværk af rør og åbninger og ikke ved lunger som hos hvirveldyr. Denne konklusion viste sig at være gyldig for insekter generelt.
Publikationer, formidling og eftermæle
Malpighi publicerede en række værker, både om botaniske og zoologiske emner. Royal Society i London udgav to bind af hans botaniske og zoologiske værker i 1675 og 1679; en anden udgave fulgte i 1687 og et supplerende bind i 1697. I sin selvbiografi omtaler Malpighi sin Anatome Plantarum, dekoreret med graveringer af Robert White (1645–1703), som "det mest elegante format i hele den litterære verden".
Malpighi regnes historisk som en af de første systematiske mikroskopiske observatører og som en af grundlæggerne af histologien og planteanatomi. Hans nøjagtige beskrivelser af væv og cellestrukturer førte til, at flere anatomiske elementer bærer hans navn: Malpighiske legemer, Malpighiske tubuli og betegnelsen "malpighiske lag" i huden er stadig i brug i medicinsk terminologi.
Hans metodiske kombination af dissektion, mikroskopi og komparativ analyse påvirkede generationer af biologer og medicinere og banede vejen for senere udviklinger i cytologi, histologi og embryologi. Malpighis arbejde viser, hvordan nye teknikker (mikroskopet) sammen med nøjagtig observation kan ændre vores grundlæggende forståelse af levende organismer.
Marcello Malpighis forskning og hans mange publikationer har sikret ham en varig plads i medicinsk og biologisk historie — både gennem de begreber, der bærer hans navn, og gennem den metodiske tilgang, som i høj grad ligner den moderne biologiske praksis.
Marcello Malpighi
Opera omnia, 1687
Spørgsmål og svar
Spørgsmål: Hvem var Marcello Malpighi?
Svar: Marcello Malpighi var en italiensk læge, der levede fra 10. marts 1628 til 29. november 1694. Han er kendt for at have givet sit navn til flere fysiologiske egenskaber, såsom det malpighiske tubulussystem.
Spørgsmål: Hvad bidrog Robert Hooke med til mikroskopet?
Svar: Robert Hooke forbedrede mikroskopet og gjorde det mere nyttigt og tilgængeligt for videnskabelige undersøgelser.
Spørgsmål: Hvilke opdagelser gjorde Marcello Malpighi om lungerne?
A: Marcello Malpighi, der arbejdede med frøer og ekstrapolerede til mennesker, viste, at lungerne ikke var en homogen masse af kød, men at de havde en særskilt struktur, hvor luft og blod blandede sig i dem.
Spørgsmål: Hvilke andre organer undersøgte han med mikroskop?
Svar: Ud over at studere lungerne brugte Marcello Malpighi også et mikroskop til at undersøge hud, nyrer og levervæv.
Spørgsmål: Hvilken banebrydende opdagelse gjorde han om sort hud?
A: Efter at have dissekeret en sort mands krop fandt Marcello Malpighi ud af, at sort pigment var forbundet med et slimlag lige under huden - dette var en banebrydende opdagelse på det tidspunkt.
Spørgsmål: Hvad opdagede han ellers om dyr under mikroskopet?
A: I mikroskopet opdagede Marcello Malpighi kapillærer hos dyr og deres forbindelse mellem arterier og vener - muligvis var han en af de første mennesker nogensinde til at gøre det. Han observerede også, at silkeorme trækker vejret gennem små huller i huden, kaldet spirakler - hvilket viste sig at gælde for alle insekter.
Spørgsmål: Hvordan blev hans botaniske og zoologiske værker offentliggjort?
A: Royal Society i London udgav to bind af hans botaniske og zoologiske værker i 1675 og 1679; en anden udgave fulgte i 1687, mens der også blev udgivet et supplerende bind i 1697.
Søge