Cerebrospinalvæske

Indhold

CSF er dannet af blodplasma (den flydende del af blodet), så CSF's indhold ligner meget plasmaets indhold. CSF består af 99 % vand. Den indeholder:

• Protein (dog meget mindre end plasma indeholder)
• Glukose (sukker)
• Næringsstoffer
• Neurotransmittere (kemiske budbringere)
• Elektrolytter (salte) som natrium, kalium, calcium, magnesium og klorid.

Der bør være meget få eller slet ingen hvide blodlegemer i CSF. Der bør ikke være nogen røde blodlegemer i CSF.

Hvad CSF gør

CSF hjælper hjernen med at flyde

At være omgivet af CSF hjælper hjernen til at flyde inde i kraniet, som en bøje i vandet. Fordi hjernen er omgivet af væske, svæver den, som om den kun vejer 2 % af det, den i virkeligheden vejer. Hvis hjernen ikke havde CSF til at flyde i, ville den ligge på bunden af kraniet. Hjernens vægt ville presse hjernens bund mod kraniet. Blodet ville ikke kunne komme ned til hjernens bund, fordi blodkarrene ville blive knust af hjernens vægt oven på dem. Uden blod (og den ilt, det transporterer) ville neuronerne i bunden af hjernen dø.

CSF er hjernens pude

CSF beskytter hjernen ved at fungere som en pude. Uden CSF ville hjernen støde mod kraniets inderside, hver gang en person bevægede hovedet. Dette kan skade hjernen.

Når en person slår hovedet, fungerer CSF som en airbag i en bil og kan nogle gange forhindre hjernen i at smække ind i kraniet. Men når en person slår hovedet meget hårdt - f.eks. i en bilulykke - kan CSF ikke beskytte hjernen mod at ramme kraniet. Dette kan forårsage hjernerystelser, blødninger i hjernen, hjerneskader eller endog døden.

CSF skyller toksiner ud af hjernen

Hjernens celler foretager kemiske reaktioner for at ændre et kemikalie til et andet kemikalie, som hjernen har brug for. Nogle gange bliver der efter en kemisk reaktion kemikalier tilbage, som hjernen ikke har brug for. Disse kemikalier kaldes "affaldsprodukter". Når hjernens celler f.eks. bruger ilt og glukose (sukker) til at skabe energi, bliver der f.eks. kuldioxid (CO₂ ) tilbage. For meget kuldioxid kan forgifte hjernen.

For at undgå, at affaldsstoffer ophobes i CSF, danner de plexus choroidus nye CSF ca. fire gange om dagen. Den gamle CSF løber ud i blodbanen og medbringer affaldsstoffer og toksiner. På denne måde skyller CSF ting, der kan skade hjernen, ud i blodbanen. Blodbanen kan derefter transportere disse kemikalier til organer, der kan slippe af med dem, som f.eks. nyrerne og lungerne. Blodbanen transporterer f.eks. kuldioxid til lungerne, hvor det kan udåndes.

Disse billeder fra en MRT viser CSF, der bevæger sig gennem hjernen

Test af CSF

Læger kan bruge prøver af CSF til at finde ud af, om en person har en hjerneinfektion som meningitis, encephalitis eller syfilis. CSF-prøver kan også vise blødninger fra visse dele af hjernen. Hævelse i hjernen, som skyldes nogle inflammatoriske sygdomme som f.eks. multipel sklerose, kan også ses i en CSF-prøve.

Normalt tager lægerne prøver af CSF ved at foretage en lumbalpunktur (rygmarvsprøve).

Resultater

Normal CSF bør være klar og farveløs, uden røde blodlegemer og med meget få hvide blodlegemer.

Tegn på en hjerneinfektion omfatter:

• CSF, der er grumset, gul eller lyserød
• Mere protein i CSF end normalt
• Flere hvide blodlegemer i CSF end normalt
• Mindre glukose (sukker) i CSF end normalt
• Bakterier, vira, svampe eller andre patogener i CSF

Proteinniveauer, der er højere end normalt, kan være et tegn på betændelse i hjernen. De kan dog også være tegn på andre problemer, f.eks. en blødning i hjernen, en hjernetumor, epilepsi og "akut alkoholisme".

Kræftceller i CSF er et tegn på, at en person har hjernekræft eller har kræft, der er startet et andet sted og spredt sig til hjernen.

Problemer med CSF

For meget

Hovedskader og nogle sygdomme kan medføre, at der ophobes for meget CSF i hjernen. Dette kaldes hydrocephalus. Den ekstra væske lægger pres på (presser) hjernen. Dette kaldes øget intrakranielt tryk. Hvis trykket bliver højt nok, bliver hjernens blodkar klemt, og der kan ikke komme blod til hjernen. Hvis en persons hjerne ikke får nok blod og ilt, bliver vedkommende bevidstløs, og hjernecellerne dør. Til sidst vil personen dø.

Uden behandling vil 6 ud af 10 personer med hydrocephalus dø. Resten vil få fysiske handicaps, intellektuelle handicaps og/eller andre hjerneproblemer.

Ikke nok

Nogle problemer kan medføre, at der løber CSF ud gennem et hul eller en revne i dura mater (laget af hjernehinderne, der ligger ved siden af kraniet og rygmarvsknoglerne). CSF-lækager er normalt en komplikation af en lumbalpunktur eller visse former for kirurgi på hovedet, halsen eller hjernen. En skade på hovedet eller rygsøjlen kan dog også forårsage en CSF-lækage. Nogle gange kan lægerne ikke finde en årsag til en CSF-lækage.

De fleste mennesker med en CSF-lækage får det bedre af sig selv, efter at hullet i dura mater er helet. Men nogle CSF-lækager kan forårsage alvorlige komplikationer:

• Bakterier, vira og andre patogener kan trænge ind gennem det samme hul, som der løber CSF ud af. Dette kan forårsage hjerneinfektioner som meningitis.
• Hvis der ikke er nok CSF til at flyde i, ligger hjernen på bunden af kraniet. Hjernens vægt kan:
• Knus blodkarrene i bunden af hjernen
• Tryk på hjernestammen, hvilket forårsager meget lavt blodtryk
• Skub hjernen ned gennem hullet i bunden af kraniet, hvor hjernestammen går over i rygmarven. Dette kan medføre lammelse, hjerneskade, koma og død.

Ved en lumbalpunktur stikkes en nål gennem dura mater (vist med rødt) for at nå frem til CSF'en. Nålen skaber et hul i dura mater. Hvis dette hul ikke heler, kan der løbe CSF ud.

Relaterede sider

• Det centrale nervesystem
• Hjernen
• Rygmarv
• Meninges