Cellekerne
Cellens kerne (flertal: cellekerner) indeholder cellens gener og styrer cellens vækst og reproduktion. Den er omgivet af en dobbeltlaget kernemembran. Kernen er normalt den mest fremtrædende organel i en celle. Kernen er lille og rund og fungerer som cellens kontrolcenter. Den indeholder kromosomer, som huser DNA'et. Menneskekroppen indeholder milliarder af celler, hvoraf de fleste har en kerne.
Alle eukaryote organismer har kerner i deres celler, selv de mange eukaryoter, der er encellede. Bakterier og arkæer, som er prokaryoter, er encellede organismer af en anden type og har ikke kerner. Cellekerner blev først fundet af Antonie van Leeuwenhoek i det 17. århundrede.
Kernen er omgivet af en membran, men det er ikke tilfældet for de ting, der befinder sig i den. Inde i den er der mange proteiner, RNA-molekyler, kromosomer og kerneolien. I nukleolus er ribosomer sat sammen. Efter at være blevet fremstillet i nukleolus eksporteres ribosomerne til cytoplasmaet, hvor de oversætter mRNA til proteiner.
Når en celle deler sig eller forbereder sig på at dele sig, bliver kromosomerne synlige i et lysmikroskop. På andre tidspunkter, hvor kromosomerne ikke er synlige, vil kerneolien være synlig.
Celler i vævskultur, der er farvet for DNA med det blå Hoechst-farvestof. Cellerne i midten og til højre er i interfasen, så hele deres kerner er mærket. Til venstre er en celle ved at gennemgå mitose, og dens DNA er kondenseret og klar til deling.
Diagram af en typisk animalsk celle 1.Nucleolus 2.Nucleus 3.Ribosomer 4.Vesikel 5.Råt endoplasmatisk retikulum 6.Golgi-apparat 7.Cytoskelet 8.Glat endoplasmatisk retikulum 9.Mitokondrion 10.Vacuole 11.Cytosol 12.Lysosom 13.Centriol 14.Cellemembran
Den eukaryote cellekerne. Her ses de ribosomprikkede dobbelte membraner i kernehindekuverten, DNA-komplekset og kerneolien.
Kernemembran
Store molekyler kan ikke komme igennem den dobbeltlagede kerneembran. Der findes dog kerneporer. De kontrollerer molekylernes bevægelse gennem membranen. Porerne krydser begge kernemembraner og danner en kanal. De større molekyler transporteres aktivt af transportproteiner, og der er fri bevægelse af små molekyler og ioner. Bevægelsen af store molekyler som proteiner og RNA gennem porerne er nødvendig for både genekspression og vedligeholdelse af kromosomer.
Nukleolus
Inden for kernen er der en struktur, der kaldes en nukleolus. Den er lavet i en nucleolus organizer region (NOR). Dette er en kromosomal region, som nucleolus dannes omkring. Inde i nukleolus dannes ribosomer. Disse eksporteres gennem de nukleare porekomplekser til cytoplasmaet. Her arbejder de på at opbygge proteiner. De bliver knyttet til det endoplasmatiske retikulum, hvis de laver membranproteiner.
Spørgsmål og svar
Spørgsmål: Hvad er cellekernen?
A: Cellekernen er et organel, der indeholder cellens gener og styrer dens vækst og reproduktion. Den er omgivet af en dobbeltlaget kernemembran og fungerer som cellens kontrolcenter.
Spørgsmål: Hvad indeholder cellekernen?
Svar: Kernen indeholder kromosomer, som huser DNA, proteiner, RNA-molekyler og en kerneolus.
Spørgsmål: Hvem opdagede cellekerner?
Svar: Cellekerner blev først opdaget af Antonie van Leeuwenhoek i det 17. århundrede.
Spørgsmål: Er alle eukaryote organismer encellede organismer?
Svar: Nej, ikke alle eukaryote organismer er encellede. Mange eukaryoter er encellede, men der findes også mange flercellede eukaryoter.
Sp: Har prokaryoter kerner?
Svar: Nej, prokaryoter som f.eks. bakterier og arkæer har ikke kerner i deres celler.
Spørgsmål: Hvad sker der inde i kernen?
Svar: Inde i kernen findes proteiner, RNA-molekyler, kromosomer og en kerneolus. I nukleolus sættes ribosomer sammen, inden de eksporteres til cytoplasmaet, hvor de omsætter mRNA til proteiner.
Sp: Hvornår kan kromosomer ses med et lysmikroskop?
Svar: Når en celle deler sig eller forbereder sig på at dele sig, bliver dens kromosomer synlige med et lysmikroskop. På andre tidspunkter, hvor de ikke kan ses direkte, vil kerneolien være synlig i stedet.
