Nehemiah Grew (26. september 1641 - 25. marts 1712) var en engelsk planteanatom og fysiolog, ofte omtalt som "Fader til planteanatomien" for sine systematiske undersøgelser af planters indre struktur og for sin banebrydende brug af mikroskopet.
Uddannelse og tidlig karriere
Grew blev uddannet fra Pembroke College, Cambridge i 1661. Ti år senere tog han doktorgraden ved Leiden Universitet. Allerede fra midten af 1660'erne begyndte han at koncentrere sig om plantanatomi og anvendelsen af det nye instrument, mikroskopet, i botanisk forskning.
Akademisk aktivitet og tilknytning til Royal Society
I 1670 sendte han sit essay The Anatomy of Vegetables til Royal Society, og det følgende år blev han valgt til Fellow. Efter offentliggørelsen af essayet i 1672 bosatte han sig i London og fik snart en omfattende praksis som læge. I 1677 efterfulgte han Henry Oldenburg som sekretær for Royal Society det år, og han redigerede tidsskriftet Philosophical Transactions i 1678–1679. I 1681 udgav han på anmodning et beskrivende katalog over de sjældenheder, der opbevares på Gresham College.
Værker og hovedbidrag
I 1682 udkom hans mest omfattende værk om planternes anatomi, som fungerede som en systematisk samling af hans tidligere undersøgelser. Bogen var illustreret med 82 plader og indeholdt et appendiks med syv artikler, hovedsagelig af kemisk karakter. Hans arbejde skiller sig ud ved detaljerede beskrivelser og omhyggelige tegninger, og det etablerede mange af de terminologiske og metodiske grundprincipper i moderne planteanatomi.
Grew beskrev og sammenlignede strukturer i mange planteorganer og fremhævede blandt andet forskelle i morfologien mellem stængel og rod. Han viste, at blomsterne hos Asteraceae er opbygget af flere enheder (det vil sige femtallig komposition af blomsterhoveder), og han fastslog korrekt, at støvdragere er mandlige organer. Hans Anatomy of Plants indeholder desuden den første kendte mikroskopiske beskrivelse af pollen.
Mikroskopi, pollenforskning og samtidige forskere
Meget af Grews pionerarbejde med mikroskopet foregik parallelt med Marcello Malpighis undersøgelser i Italien; de to naturforskere lå efter sigende frit og gensidigt og kritisk af hinandens observationer. Grew var særlig systematisk i sin beskrivelse af pollen og observerede, at pollenkornets størrelse og form varierer mellem arter, mens korn inden for samme art er indbyrdes meget ens. Denne iagttagelse blev grundlæggende for den senere udvikling af palynologi og er central for disciplinen mikropalæontologi, hvor fossilt pollen bruges til at rekonstruere fortidens vegetation og klima.
Praktisk metode og betydning
Grew arbejdede metodisk med præparering, tegning og sammenligning af snit og overfladestrukturer. Hans illustrationer (de 82 plancher) satte standarden for, hvordan mikroskopiske fund dokumenteres. Gennem hans beskrivelser af vævstyper, kar og cellestrukturer lagde han grunden til moderne plantemorfologi og -anatomi, med anvendelser inden for taksonomi, fysiologi, landbrug og senere også inden for retsmedicin og arkæologi via palynologiske metoder.
Arv og eftermæle
Nehemiah Grews samlede indsats gjorde ham til en af de mest indflydelsesrige botaniske forskere i 1600-tallet. Hans arbejde fusionerede observationsteknikker med systematisk sammenligning og førte til varige begreber og metoder i botanisk videnskab. Grew anses ofte både som en af grundlæggerne af planteanatomi og som en forløber for moderne pollenforskning (palynologi), fordi han både dokumenterede og tolket pollenmorfologi på en måde, der gjorde det anvendeligt for senere forskning.
Han døde den 25. marts 1712 og efterlod sig en rig litteratur og et metodisk fundament, der fortsat påvirker botanisk forskning og anvendelser af mikroskopisk analyse af planter og pollen den dag i dag.