Paramecium

Reproduktion

Parameciums formering er blevet undersøgt i mange år. Paramecium har to kerner (en stor makronukleus og en enkelt kompakt mikronukleus). De kan ikke overleve uden makronukleus og kan ikke formere sig uden mikronukleus. Reproduktion sker enten ved binær spaltning (aseksuel), konjugation (seksuel) eller, sjældent, ved endomixis, en proces med selvbefrugtning. Ved binær fission deler en fuldt udvokset organisme sig i to datterceller. Konjugation består i en midlertidig forening af to organismer og udveksling af mikrokerneelementer. Uden konjugationens foryngende virkninger ældes og dør et paramecium. Kun modsatte parringstyper eller genetisk kompatible organismer kan forenes ved konjugation.

Dette reproduktionssystem er unikt for ciliater og er en af grundene til, at vi mener, at Protista ikke er en naturlig klade (monofyletisk), men snarere en polyfyletisk samling af encellede organismer.

Paramecium aurelia

Denne art består af 14 "syngener", som hver især er genetisk isoleret fra hinanden og biokemisk unikke. Hver syngen har to parringstyper. Syngenerne ligner hinanden så meget i udseende, at de ikke har fået særskilte artsnavne. ^p322

Dræbende paramecia og kappa-partikler

Det er paramecia, der udskiller partikler i det omgivende medium, som dræber andre paramecia. Denne dræbende egenskab skyldes kappa-partikler, som er symbiotiske bakterier. Kappa-partiklerne findes kun hos paramecia med et dominerende K-gen. De dræbende partikler er mindre partikler, som er defekte DNA-fager. Kappa-bakterien er blot en af de mange bakterier, der findes i naturlige populationer af Paramecium aurelia. ^p243/4