Højde betyder højde over jorden eller over havniveau. Almindelig anvendelse omfatter luftfart (flyvning, faldskærmsudspring, svæveflyvning) og geografi/opmåling. Inden for geometri anvendes det også som højden af selve objektet. Generelt er højde den afstand, som en ting befinder sig over en anden ting. Dette er i den lodrette retning eller "opad". For højden af jorden (f.eks. for bakker og bjerge) bruges ordet højde også og er måske et bedre valg. (Bjergbestigere bruger normalt ordet højde, især når de taler om, hvordan det påvirker kroppen). Bygninger og andre ting på jorden bruger normalt bare ordet højde.

Lodrette afstandsmålinger i "nedadgående" retning betegnes almindeligvis som dybde.

Måleenheder og referenceflader

Højde angives ofte i meter (m) eller fod (ft). Omregning: 1 m ≈ 3,28084 ft. For at have ensartede målinger bruges en referenceflade eller nulniveau, for eksempel:

  • Havniveau / middelvandstand (ofte kaldet havniveau eller "mean sea level", MSL) — almindeligt referencepunkt for topografiske højder.
  • Geoid — en fysikalsk model for jordens form, der svarer til hvor havets middelstand ville være uden tidevand og strømme; højder i forhold til geoid kaldes ofte ortometriske højder.
  • Ellipsoide — matematisk model (f.eks. WGS84) som GNSS/GPS beregner højde i forhold til; disse værdier kan adskille sig fra ortometriske højder med op til flere titals meter.

Målemetoder

Der findes flere metoder til at bestemme højde:

  • Barometrisk måling — højdemåling med trykmåler/altimeter: tryk falder med højde, så trykmåleren omregner til højde. Kræver kalibrering til lokalt tryk (QNH/QFE) og påvirkes af vejr og temperatur.
  • GNSS / GPS — satellitbaserede positioner giver højde over ellipsoiden; for at få højde over havniveau skal der korrigeres vha. en geoidmodel.
  • Trinvis nivellering — klassisk landmåling, meget præcis til bestemmelse af ortometriske højder mellem punkter.
  • Radar- eller laseraltimeter (LiDAR) — bruges fra fly eller satellit til at måle afstand til terræn eller objekter; også udbredt i kortlægning og skovbrug.
  • Sonar / ekkolod — måler dybder under vandoverfladen ved at bestemme tiden for et ekko; anvendes til søkort og hydrografi.

Typer af højder i luftfart

I luftfart er det vigtigt at skelne mellem flere højdebegreber:

  • Indikeret højde (indicated altitude) — det tal, piloten læser på trykaltimeteret efter korrekt indstilling af lokalt referencetryk.
  • Sand højde (true altitude) — faktisk højde over havniveau (AMSL); kan afvige fra indikeret højde pga. temperatur og atmosfæriske forhold.
  • Højde over terræn (AGL — above ground level) — højde over det underliggende terræn; vigtig ved landinger, faldskærmsudspring og lavtflyvning.
  • Flight level — højde i hundreder af fod målt ud fra standardtryk (1013,25 hPa); bruges i højere flyvningsniveauer for at sikre separation mellem fly.
  • Radaraltimeter — giver direkte måling af afstand til terræn under flyet, nyttigt ved lavere niveauer.

Anvendelser

Højde bruges i mange fag og dagligdags sammenhænge:

  • Geografi og kartografi — topografiske kort viser højder med højdekoter og skravering; bruges til planlægning, vandløbsstudier og landskabsanalyse.
  • Byggeri og anlæg — højdeangivelser er afgørende for fundament, dræn, taghældning og bygningsreglementer.
  • Miljø og klima — temperatur, nedbør og vegetationszoner ændrer sig med højde; højde er vigtig for klimamodeller og økosystemstudier.
  • Navigation og luftfart — sikker flyvning kræver præcis højdeinformation for separation, indflyvning og nødprocedurer.
  • Fritidsaktiviteter — vandring, bjergbestigning og faldskærmsudspring kræver kendskab til både AMSL og AGL.
  • Hydrografi og kystbeskyttelse — kendskab til terrænhøjder og havniveau er vigtigt for oversvømmelsesrisiko og kystsikring.

Inden for geometri

I geometri betegner "højde" ofte den vinkelrette afstand fra et punkt (f.eks. et hjørne) til en linje eller plan. Eksempler:

  • I en trekant er højden h den vinkelrette afstand fra en toppunkt til modstående side; trekantens areal beregnes som: areal = 1/2 × grundlinie × højde.
  • I prisme eller cylinder er volumen = grundfladens areal × højde (h er afstanden mellem de to parallelle flader).

Usikkerheder og praktiske råd

Måling af højde kan være behæftet med usikkerheder: barometriske målinger påvirkes af vejr, GNSS-højder kan være systematisk forskudt fra geoid-højder, og lidar-data kræver filtrering for vegetation og bygninger. Derfor bør man vælge målemetode efter krav til nøjagtighed og anvendelse:

  • Brug nivellement eller GNSS i netværk for geodætisk nøjagtighed.
  • Kalibrer barometer ved start og under flyvning (QNH/QFE) for mere præcis indikeret højde.
  • For terrænhøjder fra satellit eller fly, kombiner LiDAR/GNSS og geoidmodel for at få ortometriske højder.

Sammenfattende er højde en grundlæggende størrelse med mange betydninger afhængigt af konteksten — fra simpel afstand "opad" til præcise tekniske definitioner i geodesi, luftfart og geometri.