Højde

Højde inden for luftfart og rumfart

Inden for luftfart kan højden måles og vises på flere forskellige måder. Højden er enten fra det gennemsnitlige havniveau (også kaldet Mean Sea Level eller MSL) eller fra jorden (også kaldet Above Ground Level eller AGL).

Fly kan finde deres højde ved hjælp af lufttrykket. Luften bliver tyndere, jo højere den er (og den har mindre tryk, fordi der er mindre luft, der presser ned på den fra oven). Dette tryk kan måles, og det kan omregnes til en højde over havniveau. Instrumentet til at måle højden er højdemåleren (af højde og meter). Den almindelige trykhøjdemåler er en type barometer med en skive, der viser afstand (fod eller meter) i stedet for atmosfærisk tryk.

Der findes flere typer af flyvehøjde.

Disse typer af højde kan i enkle vendinger forklares som måder at måle højden på:

• Angivet højde -- Det, som højdemåleren angiver (viser) for højden over havniveau. Den er normalt ret god, men kan nogle gange blive snydt en smule, da den skal justeres til at bruge det lokale barometertryk.
• Sand højde -- Højde som afstanden over havniveau.
• Absolut højde -- Højde som afstanden over terrænet (jorden) direkte under terrænet (Above Ground Level).
• Højde -- Højde i form af afstanden over et punkt. Dette kan også kaldes terrænets højde. Radiohøjdemålere måler denne højde.
• Trykhøjde -- Højde målt ved hjælp af lufttryk. Lufttrykket på havniveau er normalt 1013,25 millibars eller 29,92" Hg, når lufttemperaturen er 15 °C (59 °F). Trykhøjde og angivet højde er den samme, når højdemåleren er indstillet til at bruge dette standardniveau.
• Densitetshøjde -- Højde målt ved hjælp af luftens densitet. Den afhænger af de atmosfæriske forhold (hovedsagelig varme og fugtighed). Der findes et internationalt standardatmosfærekort, der omregner densitet til højde.

Luftens tæthed har også indflydelse på, hvor godt et fly fungerer. Densitetshøjden påvirkes af barometertryk, luftfugtighed og temperatur. På en meget varm dag kan densitetshøjden i en lufthavn (især en lufthavn i høj højde) være så høj, at flyet ikke kan lette. Dette rammer oftest helikoptere eller fly, der transporterer en stor mængde fragt.

Sammenligning af lodret afstand

Regioner i atmosfæren

Jordens atmosfære er opdelt i flere regioner baseret på højde. Regionerne har forskellige temperaturer og vinde, og hvilke ting der er i dem. Regionerne er:

• Troposfære - overflade til 8.000 meter ved nord- og sydpolen - 18.000 meter ved ækvator.
• Stratosfære - Troposfære til 50 kilometer (31 mi)
• Mesosfære - Stratosfære til 85 kilometer (53 mi)
• Termosfære - Mesosfære til 675 kilometer (419 mi)
• Exosfære - termosfære til 10.000 km (6.200 mi)

Stor højde og lavt lufttryk

Områder på jordens overflade eller i dens atmosfære, der ligger højt over middelhavets overflade, kaldes højhøjder. Man siger ofte, at høj højde begynder ved 2.400 meter over havets overflade.

I stor højde er det atmosfæriske tryk lavere end på havniveau. Dette skyldes to forhold. Disse virkninger er tyngdekraften og varmen i luften. Tyngdekraften får luften til at være så tæt som muligt på jorden. Varmen i luften får molekylerne til at bevæge sig hurtigt og skubbe sig mod hinanden. Dette får luften til at udvide sig. Så det meste af luften vil være i den lavere atmosfære, tættere på havniveau, og al den luft, der skubber mod hinanden, kaldes lufttryk. Lufttrykket er altså mindre, jo højere man kommer op.

Når luften udvider sig på grund af varmen, stiger den op til et sted, hvor lufttrykket er mindre. Når den stiger op, kan den udvide sig, og den begynder at afkøle. Derfor er luften i høj højde kold. Det giver et alpint klima. Dette klima påvirker økologien i stor højde.

Virkninger af stor højde på mennesker

Højder over 1.500 meter (4.900 ft) begynder at påvirke mennesker. Mennesker kan ikke leve i meget store højder over 5.500-6.000 meter (18.000-19.700 ft). Atmosfæretrykket falder i store højder. Det påvirker mennesker, fordi der er mindre ilt at trække vejret. Det kan forårsage sygdomme som f.eks. højdesyge, lungedød i høj højde (væske i lungerne) og hjerneødem i høj højde (væske i hjernen, der forårsager hovedpine og forvirring).

Menneskekroppen kan klare højden ved at trække vejret hurtigere, have en højere puls og ændre selve blodet, så der er flere røde blodlegemer, der kan transportere ilt. Dette kan tage dage eller uger at ske. Dette virker for folk, der bor i de høje bjerge, og bjergbestigere. For bjergbestigere kaldes dette akklimatisering. Piloter og andre mennesker, der hurtigt rejser til store højder, skal være i en rumdragt, trykdragt eller i et fly med trykluft, så luften stadig er den samme som på jorden. Over 8.000 meter (26.000 ft) kan menneskekroppen ikke foretage de nødvendige ændringer og vil til sidst dø. Flere af verdens højeste bjerge ligger så højt, og bjergbestigerne tager normalt ilttanke med sig og opholder sig kun i nogle få timer på de højeste niveauer.

Personer, der bor i højere højder, har en højere selvmordsrate. Årsagen er endnu ukendt.