Tomas Lindahl: svensk Nobelprisvinder i kemi for DNA-reparation
Lær om Tomas Lindahl, svensk Nobelpristager i kemi 2015 for banebrydende DNA-reparationsforskning og hans rolle i kræftforskning og førende laboratorier.
Tomas Robert Lindahl FRS FMedSci (født 28. januar 1938) er en svensk videnskabsmand med speciale i kræftforskning. I 2015 modtog han Nobelprisen i kemi sammen med den amerikanske kemiker Paul Modrich og den tyrkiske kemiker Aziz Sancar for mekanistiske studier af DNA-reparation.
Lindahl var professor i medicinsk kemi ved Göteborgs Universitet 1978-82. Han flyttede til England og blev ansat som forsker i Imperial Cancer Research Fund (nu Cancer Research UK) i 1981. Fra 1986 var han den første direktør for Cancer Research UK's forskningsinstitut Clare Hall i Hertfordshire. Siden 2015 har dette været en del af Francis Crick Institute.
Da Royal Society valgte ham som Fellow, var hans præstationer ekstraordinære (om end temmelig tekniske):
Hovedbidrag til videnskaben
- Opdagelsen af DNA's kemiske ustabilitet: Lindahl viste, at DNA under fysiologiske forhold udsættes for konstant spontan kemisk nedbrydning, fx ved deaminering af baser. Det var en vigtig ændring af den tidligere opfattelse af DNA som næsten fuldstændigt stabilt.
- Beskrivelse af base excision repair (BER): Han kortlagde og navngav den centrale reparationsvej, der fjerner enkeltbase-skader. BER starter med, at særlige enzymer — DNA-glykosylaser — genkender og fjerner beskadigede baser, hvorefter næste trin fylder hullet og lukker kæden igen. Denne vej er afgørende for at forhindre mutationer, som ellers kan føre til kræft.
- Isolation og karakterisering af reparationsenzymer: Lindahl identificerede og beskrev flere af de enzymer, der udfører de enkelte trin i BER, herunder mekanismer for dannelse og reparation af såkaldte AP-steder (abasic sites).
- Betydning for kræftforskning og medicin: Ved at vise, hvordan celler reparerer skader i DNA, bidrog hans arbejde til forståelsen af, hvordan defekter i reparationssystemerne giver anledning til mutationer og kræft. Kendskabet til reparationsmekanismer har også kliniske implikationer, fx ved udvikling af kræftbehandlinger, der udnytter eller hæmmer DNA-reparation.
Priser og anerkendelser
Udover Nobelprisen i kemi 2015 har Lindahl modtaget flere internationale priser for sit arbejde, bl.a. betydelige forskningspriser inden for biomedicin. Hans election som Fellow ved Royal Society og hans medlemsskab af andre akademier afspejler hans videnskabelige indflydelse.
Arbejdsliv og arv
Lindahls karriere kombinerer grundforskning og ledelse af forskningsinstitutioner. Som leder af Clare Hall bidrog han til at opbygge et internationalt forskningsmiljø, og hans grupper uddannede mange yngre forskere, der har bragt DNA-reparationsfeltet videre. Hans opdagelser danner i dag fundamentet for videre forskning i genomstabilitet, aldring og kræft.
Forenklet forklaring på DNA-reparation
Skader i DNA kan komme fra normale kemiske reaktioner i cellen eller fra ydre påvirkninger som stråling og kemikalier. Hvis skaderne ikke repareres, kan de føre til fejl i arvematerialet (mutationer). Lindahls arbejde viste, hvordan celler har særlige "rensnings"-mekanismer, der undersøger DNA, fjerner ødelagte byggesten og sætter nye ind. På den måde bevares genomet og risikoen for sygdom mindskes.
Selvom arbejdet er teknisk, har konsekvenser, der er lægeligt og samfundsmæssigt vigtige: Forskning i DNA-reparation fører til bedre forståelse af kræftudvikling, forbedrede behandlingsstrategier og målrettede lægemidler.
Med sin lange karriere inden for eksperimentel molekylærbiologi fortsætter Tomas Lindahl med at være en central skikkelse i forståelsen af, hvordan celler beskytter deres genetiske information.
Tomas Lindahl ved Det Kongelige Svenske Videnskabernes Akademi (2015)
Spørgsmål og svar
Q: Hvem er Tomas Robert Lindahl?
A: Tomas Robert Lindahl er en svensk videnskabsmand, der har specialiseret sig i kræftforskning.
Q: Hvad vandt Lindahl Nobelprisen i kemi for?
A: Lindahl vandt Nobelprisen i kemi i 2015 for sine mekanistiske studier af DNA-reparation, som han udførte sammen med den amerikanske kemiker Paul Modrich og den tyrkiske kemiker Aziz Sancar.
Q: Hvor arbejdede Lindahl som professor i medicinsk kemi?
A: Lindahl arbejdede som professor i medicinsk kemi ved Göteborgs Universitet fra 1978-1982.
Q: Hvornår begyndte Lindahl at arbejde på Imperial Cancer Research Fund (nu Cancer Research UK)?
A: Lindahl begyndte at arbejde på Imperial Cancer Research Fund i 1981 som forsker.
Q: Hvad var Lindahls rolle på Cancer Research UK's Clare Hall forskningsinstitut i Hertfordshire?
A: Lindahl var den første direktør for Cancer Research UK's Clare Hall forskningsinstitut i Hertfordshire, en rolle han havde fra 1986, indtil instituttet blev en del af Francis Crick Institute i 2015.
Q: Hvilken organisation valgte Lindahl som Fellow?
A: The Royal Society valgte Lindahl som Fellow.
Q: Hvad var Lindahls præstationer, som Royal Society anså for at være ekstraordinære?
A: Lindahls præstationer inden for DNA-reparation er ret tekniske, men Royal Society anså dem for at være ekstraordinære.
Søge