Bakteriofag | virus, der inficerer bakterier
En bakteriofag er en virus, der inficerer bakterier. Udtrykket forkortes almindeligvis til phage. Bakteriofager er blandt de mest almindelige og forskelligartede væsener i biosfæren. Ligesom de virus, der inficerer eukaryoter (planter, dyr og svampe), findes der mange forskellige fagerstrukturer og -funktioner.
Fagenes top består af en terningform, der har 20 sider og 30 kanter. Indeni indeholder den den genetiske information, som er dens DNA. Denne terningelignende form sidder ofte på en hale, der har benlignende fibre.
Fager består typisk af et ydre proteinskrog, som indeholder genetisk materiale. Det genetiske materiale kan være enkeltstrenget (ssRNA eller ssDNA) eller dobbeltstrenget (dsRNA eller dsDNA). Det kan være mellem 5 000 og 500 000 basepar langt med enten cirkulær eller lineær placering. Bakteriofager har normalt en størrelse på mellem 20 og 200 nanometer.
Faggenomer kan kode for så få som fire gener og så mange som hundredvis af gener. Fager har en livscyklus, der begynder, når fagen sætter sig fast på bakterien. Derefter injicerer de deres genom ind i bakterien. Genomet bruger bakteriens dele til at replikere sig i den. Når der er mange fager inde i bakterien, sætter de enzymer i bakterien, der svækker den ydre cellevæg, så de kan sprænge igennem den og inficere nye bakterier.
Fager findes overalt, hvor der er bakterier, f.eks. i jordbunden eller i dyrs tarme. De er meget almindelige i havvand: der er fundet op til 9×10 8virioner pr. milliliter i mikrobielle måtter ved overfladen, og op til 70 % af havbakterierne kan være inficeret af fager.
De har været anvendt i over 90 år som et alternativ til antibiotika i det tidligere Sovjetunionen og Centraleuropa samt i Frankrig. Det var dog først, da den første fage blev observeret under et elektronmikroskop af Helmut Ruska i 1939, at dens sande natur blev fastslået.
De er en mulig behandling mod antibiotikaresistente stammer af mange bakterier. På den anden side komplicerer nogle fager biofilm, der er involveret i lungebetændelse og cystisk fibrose. De beskytter bakterierne mod lægemidler og forlænger dermed infektionen.
Strukturen af en typisk myovirus-bakteriofag
Fager, der er knyttet til en bakterie
Spørgsmål og svar
Spørgsmål: Hvad er en bakteriofag?
A: En bakteriofag, almindeligvis forkortet til phage, er en virus, der inficerer bakterier.
Q: Hvordan ser toppen af en fage ud?
A: En fages top har en terningform med 20 sider og 30 kanter. Indeni indeholder den den genetiske information, som er dens DNA. Denne terningeform sidder ofte på en hale, der har benlignende fibre.
Spørgsmål: Hvad er størrelsesområdet for bakteriofager?
Svar: Bakteriofager er normalt mellem 20 og 200 nanometer store.
Spørgsmål: Hvor mange gener kan fagenes genom koder for?
Svar: Faggenomerne kan kode for så få som fire gener og så mange som hundredvis af gener.
Spørgsmål: Hvordan replikerer fager sig i bakterier?
Svar: Når de sætter sig fast på bakterien, injicerer de deres genom i den, som bruger dele af bakterien til at replikere i den. Når der er mange fager inde i bakterien, sætter de enzymer i bakterien, som svækker dens ydre cellevæg, så de kan bryde igennem den og inficere nye bakterier.
Spørgsmål: Hvor kan vi finde fager?
Svar: Fager findes overalt, hvor der er bakterier, f.eks. i jord eller i dyrs tarme, og de er meget almindelige i havvand, hvor der er fundet op til 9 x 108 virioner pr. milliliter ved overfladeniveau, og op til 70 % af havbakterierne kan være inficeret af dem.
Spørgsmål: Hvornår blev det først opdaget, hvad disse virus består af?
A: Det var først i 1939, da Helmut Ruska observerede en af dem i et elektronmikroskop, at dens sande natur blev fastslået.
