Ioniserende stråling | proces i fysik

Ioniserende stråling er en proces inden for fysikken, hvor noget udsender partikler eller bølger, der kan ionisere et atom eller molekyle gennem atomare interaktioner.

Styrken af ioniserende stråling afhænger af energien af de enkelte partikler eller bølger og er ikke en funktion af antallet af partikler eller bølger, der er til stede. Det materiale, som strålingen kan ionisere, afhænger af materialets ioniseringsenergi.

Ioniserende stråling kan være elektromagnetisk stråling eller subatomare partikler. Elektromagnetisk:

  • Gammastråler er elektromagnetiske bølger med den højeste energi.
  • Røntgenstråler er mindre energirige.
  • Ultraviolet stråling ioniserer kun nogle materialer.

Subatomar partikelstråling omfatter:

  • Alfapartikelstråling, der består af heliumkerner
  • Betapartikelstråling, der består af energirige elektroner eller positroner
  • Neutronstråling, der består af neutroner

Noget stråling kan gå gennem menneskekroppen og andre genstande. Når folk bruger udtrykket stråling, taler de normalt specifikt om potentielt skadelige typer af ioniserende stråling. Hvis noget producerer denne form for stråling, kan vi sige, at det er radioaktivt.

Vi er hele tiden omgivet af en smule stråling, som kroppen er vant til, men større mængder stråling kan gøre folk syge eller dræbe dem. Naturlig ioniserende stråling opstår ved radioaktivt henfald af visse kemiske grundstoffer, f.eks. uran. Stjerner og andre ting i det ydre rum producerer også stråling. Se kosmisk stråling. Nogle isotoper, der er radioaktive, forbliver kun radioaktive i meget mindre end et sekund. Andre ting kan forblive radioaktive i tusindvis af år.

Mennesker og alt, hvad der lever, afgiver naturligt stråling på grund af kalium og kulstof-14 indeni.

Nogle af de maskiner, der producerer stråling, kaldes partikelacceleratorer. Forskere bruger disse maskiner til at lave stråling, så de kan studere den.

Røntgenapparater udsender også stråling, så lægerne kan se indvendigt i kroppen og hjælpe folk. Atomvåben (atomvåben) bruger en atomreaktion til at producere enorme mængder energi i form af varme, lys og stråling. Denne stråling spredes af det støv, den aske og den røg, som eksplosionen frembringer.

Atomreaktorer bruges til at producere elektricitet. De producerer en masse stråling, men reaktorerne er bygget omhyggeligt for at holde strålingen inde i reaktoren. Men mange mennesker er bange for, at hvis der opstår et problem med reaktoren, kan radioaktivt materiale slippe ud i miljøet og skade eller slå mange dyr og mennesker ihjel. Reaktordele forbliver også radioaktive og kan dræbe mennesker i hundreder eller tusinder af år, så folk er ikke sikre på, hvor de kan opbevare dele af gamle reaktorer sikkert og væk fra mennesker.




  Faresymbol for ioniserende stråling  Zoom
Faresymbol for ioniserende stråling  

2007 ISO-logo for risiko for radioaktivitet. Dette logo er bl.a. designet til langtidsdepoter for radioaktivt affald, som kan overleve langt ud i fremtiden, hvor al viden om betydningen af de nuværende almindelige symboler og tegn på strålingsfare vil være tabt.  Zoom
2007 ISO-logo for risiko for radioaktivitet. Dette logo er bl.a. designet til langtidsdepoter for radioaktivt affald, som kan overleve langt ud i fremtiden, hvor al viden om betydningen af de nuværende almindelige symboler og tegn på strålingsfare vil være tabt.  

Bruger

Røntgenapparater udsender også stråling, så lægerne kan se indvendigt i kroppen og hjælpe folk. Atomvåben (atomvåben) bruger en atomreaktion til at producere enorme mængder energi i form af varme, lys og stråling.

Atomreaktorer bruges til at producere elektricitet. De producerer en masse stråling, men reaktorerne er bygget omhyggeligt for at holde strålingen inde i reaktoren.

Alfastråling anvendes i statiske eliminatorer og røgdetektorer. Ioniserende stråling anvendes til sterilisering af medicinske instrumenter. Den anvendes også til strålebehandling, bestråling af fødevarer og steril insektteknik.


 

Relaterede sider

  • Akut strålingssyndrom
  • Beskidte bomber


 

Spørgsmål og svar

Spørgsmål: Hvad er ioniserende stråling?


A: Ioniserende stråling er en proces inden for fysikken, hvor noget udsender partikler eller bølger, der kan ionisere et atom eller molekyle gennem atomare interaktioner.

Q: Hvordan afhænger styrken af ioniserende stråling af?


A: Styrken af ioniserende stråling afhænger af energien af de enkelte partikler eller bølger og er ikke en funktion af antallet af tilstedeværende partikler eller bølger.

Spørgsmål: Hvad er nogle eksempler på elektromagnetisk stråling?


A: Eksempler på elektromagnetisk stråling omfatter gammastråler, røntgenstråler og ultraviolet stråling.

Sp: Hvad er nogle eksempler på subatomar partikelstråling?


A: Eksempler på subatomar partikelstråling omfatter alfapartikelstråling (bestående af heliumkerner), betapartikelstråling (bestående af energirige elektroner eller positroner) og neutronstråling (bestående af neutroner).

Spørgsmål: Kan mennesker tage skade af store mængder ioniserende stråling?


A: Ja, større mængder ioniserende stråling kan gøre folk syge eller endog slå dem ihjel.

Spørgsmål: Hvor kommer naturlig ioniserende stråling fra?


A: Naturlig ioniserende stråling produceres ved radioaktivt henfald af visse kemiske grundstoffer som f.eks. uran, men også stjerner og andre ting i det ydre rum producerer denne type stråling.

Spørgsmål: Hvor længe forbliver nogle isotoper radioaktive?


A: Nogle radioaktive isotoper forbliver kun radioaktive i mindre end et sekund, mens andre kan forblive radioaktive i tusindvis af år.

AlegsaOnline.com - 2020 / 2023 - License CC3