Sveriges Riksbanks pris i økonomiske videnskaber til minde om Alfred Nobel, almindeligvis kaldet Nobelprisen i økonomi, er en pris, der uddeles hvert år for fremragende bidrag inden for økonomi. Prisen var ikke en af de priser, der var fastsat i Alfred Nobels testamente, men blev oprettet af Sveriges Riksbank og indstiftet i 1968 som en særskilt hyldest til økonomisk videnskab. Vinderne af prisen modtager deres diplom og guldmedalje fra den svenske monark ved samme ceremoni den 10. december i Stockholm som Nobelpristagerne i fysik, kemi, fysiologi eller medicin og litteratur. Pengebeløbet, der tildeles prismodtagerne i økonomi, er også lig med beløbet for de andre priser.

Historie og formål

Prisen blev oprettet af Sveriges centralbank, Sveriges Riksbank, i anledning af bankens 300-års jubilæum i 1968. Den første pris blev uddelt i 1969 til Ragnar Frisch og Jan Tinbergen for deres banebrydende arbejde med kvantitativ økonomisk analyse. Formålet er at belønne forskere, hvis teorier eller empiriske arbejde har haft betydelig indflydelse på økonomisk viden og praksis.

Tildeling og udvælgelse

Prisen uddeles af Det Kongelige svenske Videnskabsakademi (Kungliga Vetenskapsakademien). Processen omfatter:

  • Indkaldelse af nomineringer fra kvalificerede nominatorer (fx professorer i økonomi, tidligere prismodtagere og ledende medlemmer af akademier).
  • Udpegning af en faglig komité, som vurderer nomineringerne og udarbejder anbefalinger.
  • Offentliggørelse af prismodtagerne typisk i oktober, efterfulgt af selve prisuddelingen den 10. december.

Præmie og ceremoni

Prismodtagerne får, ligesom de øvrige Nobelprismodtagere, et diplom, en guldmedalje og et pengebeløb. Beløbets størrelse fastsættes af Nobelstiftelsen og kan variere fra år til år, men er det samme for alle Nobelpriserne i det pågældende år. Medaljeoverrækkelsen finder sted ved en officiel ceremoni i Stockholm, hvor den svenske monark overrækker medaljerne.

Nogle bemærkelsesværdige prismodtagere

  • Ragnar Frisch og Jan Tinbergen (1969) — for udvikling af moderne kvantitativ økonomi.
  • Paul Samuelson (1970) — for at have lagt grundlaget for moderne økonomisk teori gennem lærebøger og forskning.
  • Milton Friedman (1976) — for analyser af forbrugernes og pengemarkedets dynamik og politikimplikationer.
  • Friedrich Hayek (1974) — anerkendt for sit arbejde om prisers rolle som formidler af information i markedsøkonomier.
  • Elinor Ostrom (2009) — første kvindelige vinder inden for økonomi, for sit arbejde om forvaltning af fælles ressourcer.
  • Abhijit Banerjee, Esther Duflo og Michael Kremer (2019) — for deres eksperimentelle tilgang til at bekæmpe global fattigdom.
  • Richard Thaler (2017) — for bidrag til adfærdsøkonomi og forståelsen af menneskelig beslutningstagning.

Kritik og debat

Prisen har været genstand for debat af flere årsager:

  • Den var ikke nævnt i Alfred Nobels testamente, hvilket har ført til diskussion om, hvorvidt betegnelsen "Nobelprisen i økonomi" er helt dækkende eller misvisende.
  • Nogle kritikere mener, at prisen ofte belønner økonomisk teori frem for praktiske løsninger, eller at visse metodiske tilgange får for stor vægt.
  • Der er også løbende debat om etiske og politiske aspekter ved nogle prismodtagers arbejde og om, hvorvidt enkelte tildelinger afspejler bred videnskabelig konsensus.

Afsluttende bemærkninger

Sveriges Riksbanks pris i økonomiske videnskaber har siden sin indstiftelse spillet en central rolle i at fremhæve nyskabende forskning i økonomi. Den markerer vigtige fremskridt i både teoretisk og anvendt forskning og bidrager til den offentlige debat om økonomisk politik og samfundets velfærd.