Paul Modrich: Amerikansk biokemiker og Nobelpristager i DNA-reparation

Paul Modrich — amerikansk biokemiker og Nobelpristager (2015) kendt for banebrydende forskning i DNA-mismatch reparation.

Paul Lawrence Modrich (født 13. juni 1946) er en amerikansk biokemiker, især kendt for sine afgørende bidrag til forståelsen af mekanismerne bag reparation af DNA-mismatch. For sit arbejde modtog han Nobelprisen i kemi i 2015 sammen med Aziz Sancar og Tomas Lindahl. Modrichs forskning har vist, hvordan celler opdager og retter fejl, der opstår under DNA-replikation, og har dermed bidraget til vores viden om genometisk stabilitet og årsager til kræft.

Han blev født den 13. juni 1946 i Raton, New Mexico som søn af Laurence og Margaret Modrich. Han har en yngre bror, Dave. Hans far var biologilærer og træner for basketball, fodbold og tennis på Raton High School, hvor Paul Modrich blev færdiguddannet i 1964.

Modrich tog senere en universitetsuddannelse inden for kemi og biokemi. Han har haft en lang akademisk karriere, blandt andet tilknytning til Duke University School of Medicine, hvor han har været professor og ledet et laboratorium med fokus på de molekylære mekanismer for DNA-reparation. Han har også været tilknyttet forskningsinstitutioner som Howard Hughes Medical Institute som undersøger/forsker.

Hans vigtigste videnskabelige bidrag er detaljeringen af mismatch-reparationssystemet (MMR). Ved hjælp af biokemiske metoder isolerede han de proteiner, der genkender og reparerer baseparingsfejl og små insertioner/deletioner, som opstår under DNA-replikation. Modrichs arbejde viste, hvordan proteiner som MutS- og MutL-homologer genkender fejl, hvordan reparationen initieres og hvordan systemet skelner mellem den nyligt syntetiserede DNA-streng og skabelonstrengen. Denne indsigt gjorde det muligt at forstå, hvorfor mutationer i MMR-gener fører til øget mutationsrate og disponerer for visse kræftformer.

Medicinsk betydning: Defekter i mismatch-reparation er forbundet med arvelige kræftsyndromer, mest kendt er Lynch-syndrom (tidligere kaldet HNPCC), hvor mutationer i gener som MLH1 og MSH2 giver øget risiko for tarmkræft og andre kræftformer. Forståelsen af MMR har desuden indflydelse på udvikling og anvendelse af kræftbehandlinger, herunder vurdering af tumorers mutationsbyrde og respons på immunterapi.

Modrich har modtaget adskillige videnskabelige hædersbevisninger og priser for sit arbejde, herunder den højeste anerkendelse i form af Nobelprisen. Han er også medlem af videnskabelige akademier og har spillet en central rolle i at uddanne kommende generationer af biokemikere og molekylærbiologer.

Hans forskning er et godt eksempel på, hvordan grundforskning i cellebiologi og biokemi kan få direkte betydning for klinisk medicin og vores forståelse af sygdomme. Modrichs resultater har cementeret mismatch-reparationens betydning for genometisk vedligeholdelse og fortsætter med at inspirere forskning inden for DNA-reparation, kræftbiologi og præcisionsmedicin.

Søg efter bogstav