Frederick Sanger: Dobbelt Nobelpristager i kemi og DNA-sekventering

Frederick Sanger — eneste to-gangs Nobel i kemi; pioner i proteinstruktur og DNA-sekventering, hvis opdagelser revolutionerede genetik og moderne biokemi.

Frederick Sanger OM CH CBE FRS FAA (/ˈsæŋər/; 13. august 1918 - 19. november 2013) var en engelsk biokemiker.

Sanger er den eneste person, der har modtaget Nobelprisen i kemi to gange. Han er desuden en af kun få forskere, der har modtaget to Nobelpriser i alt — en enestående bedrift, som vidner om hans afgørende bidrag til både proteins- og DNA-kemi.

Tidligt liv og uddannelse

Frederick Sanger voksede op i England. Han blev tidligt interesseret i kemiske og biologiske spørgsmål og tog en universitetsuddannelse inden for naturvidenskab/biokemi. Hans tidlige forskning ledte ham ind i laboratoriearbejde med proteiner, hvor han lærte og udviklede teknikker til at bestemme molekylers struktur — et fokusområder, der kom til at definere hans karriere.

Vitale bidrag til biokemi og molekylærbiologi

Sanger bidrog fundamentalt til vores forståelse af biologiske molekylers struktur og sekvensering. To af hans vigtigste resultater er:

• Proteinsekventering — især insulin: I 1950'erne udviklede Sanger metoder til at bestemme aminosyresekvensen i proteiner. Som det mest berømte eksempel fandt han den præcise aminosyresekvens i insulin, hvilket dokumenterede, at proteiner har en veldefineret, lineær sekvens af aminosyrer. Dette arbejde ændrede synet på proteiners kemiske natur og var baggrunden for hans første Nobelpris i kemi.
• DNA-sekventering — Sanger-metoden: I 1977 introducerede han den såkaldte "dideoxy" eller kædestopperteknik (Sanger-sekventering). Metoden bruger modificerede nukleotider (dideoxynukleotider), der standser DNA-syntese på bestemte baser, hvilket gør det muligt at læse den præcise nukleotidsekvens i et DNA-stykke. Denne teknik var hurtig, præcis og relativt enkel og blev grundlaget for mange års sekventeringsarbejde, herunder en central rolle i Human Genome Project og i opbygningen af moderne genomforskning.

Nobelpriser

I 1958 modtog Sanger Nobelprisen i kemi "for sit arbejde med proteiners struktur, især insulinets". Dette anerkendte hans banebrydende metoder til at bestemme aminosyresekvenser i proteiner.

I 1980 delte Walter Gilbert og Sanger halvdelen af Nobelprisen i kemi "for deres bidrag til bestemmelse af basesekvenser i nukleinsyrer". Den anden halvdel blev tildelt Paul Berg "for hans grundlæggende undersøgelser af nukleinsyrernes biokemi, især med hensyn til rekombinant-DNA". Sanger modtog prisen især for udviklingen af den kædestoppende sekventeringsteknik, som hurtigt blev industristandard i årtier.

Arv og betydning

Sanger efterlod sig en varig arv: hans teknikker gjorde det muligt at bestemme rækkefølgen af både proteiner og DNA nøjagtigt, hvilket lagde fundamentet for moderne molekylærbiologi, genomik og bioinformatik. Selvom nye, højkapacitetssekventeringsteknologier senere overtog mange anvendelser, betragtes Sanger-sekventering stadig som en guldstandard for nøjagtighed og bruges fortsat til validering og mindre sekventeringsopgaver.

Personligt liv og karakter

Sanger var kendt for sin beskedne og arbejdsomme natur. Han tilbragte størstedelen af sin karriere i Cambridge, hvor han arbejdede i laboratorier præget af kollaborativ forskning og fokus på grundlæggende videnskabelige spørgsmål. Han døde den 19. november 2013 i en alder af 95 år.

Udvalgte resultater og anerkendelser

• To Nobelpriser i kemi (1958 og 1980).
• Udvikling af metoder til sekventering af både proteiner og DNA.
• Stor indflydelse på opbygningen af moderne genomforskning og molekylærbiologi.

Frederick Sanger regnes i dag blandt de mest indflydelsesrige biologisk-kemiske eksperter i det 20. århundrede, både for sine tekniske innovationer og for den klare demonstration af, at biologiske makromolekyler har præcise, aflæselige sekvenser — en idé, som siden har været central for hele biologisk forskning og medicinsk udvikling.

Senere liv

Sanger trak sig i 1983 tilbage til sit hjem, "Far Leys", i Swaffham Bulbeck uden for Cambridge.

I 1992 grundlagde Wellcome Trust og Medical Research Council Sanger Centre (nu Sanger Institute), som er opkaldt efter ham. Instituttet ligger på Wellcome Trust Genome Campus i nærheden af Hinxton, kun få kilometer fra Sangers hjem. John Sulston, den stiftende direktør, spurgte Sanger, om centret kunne opkaldes til hans ære. Sanger sagde ja, men advarede: "Det har bare at være godt". Det blev åbnet af Sanger selv den 4. oktober 1993 med et personale på under 50 personer. Instituttet spiller nu en førende rolle i sekventeringen af det menneskelige genom. Instituttet har nu over 900 ansatte og er et af verdens største genomforskningscentre.

Selv om han stadig ikke bryder sig om vold, har han mistet sin kvæker-religiøse tro og kalder sig agnostiker. I et interview offentliggjort i avisen Times i 2000 citeres Sanger for at sige: "Min far var en engageret kvæker, og jeg blev opdraget som kvæker, og for dem er sandheden meget vigtig. Jeg er kommet væk fra denne tro - man leder naturligvis efter sandheden, men man har brug for beviser for den. Selv hvis jeg ønskede at tro på Gud, ville jeg finde det meget vanskeligt. Jeg ville have brug for at se beviser". 

Han afslog tilbuddet om at blive slået til ridder, da han ikke ønskede at blive kaldt "Sir", men accepterede senere tildelingen af en Order ofMerit.

I 2007 fik British Biochemical Society et tilskud fra Wellcome Trust til at katalogisere og bevare de 35 laboratoriehæfter, som Sanger skrev sin bemærkelsesværdige forskning ned i fra 1944 til 1983. I forbindelse med omtalen af denne sag bemærkede Science Journal, at Sanger, "den mest selvtilfredse person, man kan håbe på at møde", nu brugte sin tid på havearbejde i sit hjem i Cambridgeshire.

Død

Sanger døde den 19. november 2013 i sit hjem i Cambridge, England, 95 år gammel. Hans videnskabelige biografi er ved at blive skrevet med henblik på udgivelse i 2014.

Sanger-instituttet

Spørgsmål og svar

Q: Hvad er Frederick Sanger's fulde navn?

Q: Hvornår blev han født?

Sp: Hvor mange Nobelpriser vandt han?

Spørgsmål: Hvad modtog han sin første Nobelpris for?

Spørgsmål: Hvem delte han sin anden Nobelpris med?

Spørgsmål: Hvilket område var Sanger forsker inden for?

Søg efter bogstav