William Ramsay: Skotsk kemiker der opdagede ædelgasserne (Nobel 1904)

Opdag Sir William Ramsay — skotsk kemiker, opdagede ædelgasserne og vandt Nobelprisen 1904. Læs om hans gennembrud og betydning for det periodiske system.

Sir William Ramsay KCB FRS (William Ramsay, Jr.; 2. oktober 1852 - 23. juli 1916) var en skotsk kemiker. Ramsay opdagede ædelgasserne. Han var også med til at opdage flere grundstoffer, som i dag findes i vores periodiske system. Han modtog Nobelprisen i kemi i 1904 "i anerkendelse af sine tjenester i forbindelse med opdagelsen af de inaktive gasformige elementer i luften" (sammen med Lord Rayleigh).

Baggrund og karriere

Ramsay blev født i Skotland og fik sin kemiske uddannelse både i hjemlandet og i Tyskland. Han havde en akademisk karriere som forsker og underviser, og hans arbejde kombinerede eksperimentelle teknikker fra både kemi og fysik. Hans nysgerrighed omkring luftens sammensætning og de fysiske egenskaber ved gasser satte ham i stand til at udføre de præcise målinger og kemiske separationer, der førte til flere vigtige opdagelser.

Opdagelser og metoder

Ramsays fremtrædende bidrag til kemien var opdagelsen og karakteriseringen af de såkaldte ædelgasser. Sammen med Lord Rayleigh identificerede han først argon, efter at Rayleigh havde påvist en uventet différences i tætheden mellem nitrogen fra luften og syntetisk nitrogen. Ramsay fortsatte herefter med at isolere og beskrive andre nye gasarter ved hjælp af metoder som kemisk absorption, fraktioneret destillation af flydende luft og spektroskopi.

I løbet af 1890'erne og frem opdagede Ramsay — ofte i samarbejde med kolleger som Morris W. Travers — flere ædelgasser, herunder helium (fra mineralprøver), neon, krypton og xenon. Han var også involveret i arbejdet med de radioaktive gasarter, som senere blev identificeret som radon.

Betydning og anvendelser

Opdagelsen af ædelgasserne udfyldte en vigtig plads i periodiske system ved at etablere en hel gruppe (gruppe 18) af elementer med meget lave kemiske reaktionsevner. De praktiske anvendelser af disse gasser har haft stor betydning: argon bruges bl.a. i lyskilder og svejseprocesser, neon i skilte og belysning, og helium i køling og luftfart. Den teoretiske betydning var også stor, fordi opdagelserne satte fokus på sammenhængen mellem atomstruktur og kemisk reaktivitet.

Æresbevisninger og arv

For sit arbejde modtog Ramsay adskillige udmærkelser, herunder Nobelprisen i kemi i 1904. Han blev også hædret af videnskabelige selskaber og titler i Storbritannien. Hans metoder og resultater lagde grundlaget for videre forskning i gasers fysik og kemi, og hans navn huskes som en central skikkelse i udviklingen af moderne grundstofkemi.

Senere liv

Ramsay døde i 1916. Hans opdagelser står stadig som milepæle i kemihistorien, både for den teoretiske indsigt de gav, og for de mange praktiske anvendelser, som fulgte efter.

Tidligt liv

Ramsay blev født i Glasgow den 2. oktober 1852. Han var en nevø af geologen Sir Andrew Ramsay. Hans far, William Sr., var civilingeniør. Hans mor var Catherine Robertson. Han studerede ved Glasgow Academy, ved universitetet i Glasgow og ved universitetet i Tübingen i Tyskland.

Ramsay tog tilbage til Glasgow som assistent på Anderson College. I 1879 fik han et job som professor i kemi på University College of Bristol.

 
Ramsay arbejder i sit laboratorium, ca. 1905  

Søg efter bogstav