Roger D. Kornberg
Roger David Kornberg (født (1947-04-24)24. april 1947) er en amerikansk biokemiker og Nobelprisvinder. Kornberg fik Nobelprisen i kemi i 2006 for at have studeret eukaryote transkription (kopiering af information fra DNA til RNA).
Kornberg er professor i strukturel biologi ved Stanford University School of Medicine. Hans far, Arthur Kornberg, var også professor på Stanford University og modtog Nobelprisen i fysiologi eller medicin i 1959.
Tidligt liv
Kornberg blev født i St. Louis, Missouri, i en jødisk familie. Han var det første af tre børn født af Arthur Kornberg og hans kone Sylvy. Forældrene arbejdede sammen som biokemikere. Roger Kornberg fik sin bachelorgrad fra Harvard University i 1967 og sin ph.d.-grad fra Stanford University i 1972. Derefter blev han Fellow ved Laboratory of Molecular Biology på universitetet i Cambridge, England.
Vigtige undersøgelser
Al arvelighed er styret af generne. For at cellerne kan udnytte informationen i generne, skal der laves en kopi af en del af genet. Denne kopiering kaldes transkription. Transkription laver en RNA-kopi af en del af DNA'et. RNA'et flyttes ud af cellekernen til ribosomerne, hvor det udfører sit arbejde. Dette kaldes messenger RNA, og det giver aminosyresekvensen til proteinproduktion. Denne anden proces kaldes translation. Den fungerer i alle eukaryoter, herunder alle planter og dyr.
Kornberg arbejdede sammen med Aaron Klug og Francis Crick på MRC i 1970'erne. Han opdagede nucleosomet, en meget vigtig proteinstruktur i kromosomer. Nukleosomer udgør de grundlæggende gentagende enheder i eukaryotisk kromatin. Dette pakker de store eukaryote genomer ind i kernen og gør det muligt at kontrollere den.
Kornberg opdagede, at signalerne til RNA'et kommer fra et kompleks af proteiner, som de kaldte mediator. Nobelpriskomitéen udtalte: "Den store kompleksitet i eukaryote organismer er muliggjort af det fine samspil mellem vævsspecifikke stoffer, forstærkere i DNA'et og mediator. Opdagelsen af mediator er derfor en sand milepæl i forståelsen af transkriptionsprocessen".
Efter lang tids arbejde lykkedes det Kornberg at bruge røntgenkrystallografi til at tage 3D-billeder af RNA-molekyler, lipider og proteiner. Med disse undersøgelser har Kornberg skabt et billede af, hvordan DNA fungerer. Nobelpriskomitéen udtalte: "Det virkelig revolutionerende aspekt af det billede, Kornberg har skabt, er, at det indfanger transkriptionsprocessen i fuld gang. Det, vi ser, er en RNA-streng under opbygning, og dermed de nøjagtige positioner for DNA, polymerase og RNA under denne proces".
I 1959 modtog Roger Kornbergs far, Arthur Kornberg, Nobelprisen i fysiologi eller medicin for studier af, hvordan genetisk information bevæger sig fra et DNA-molekyle til et andet. Dette kaldes DNA-replikation. Arthur Kornberg fandt det første enzym, der kunne lave DNA. Det var det første kendte enzym, der tog sine instruktioner fra en DNA-kopi. Roger Kornbergs yngre bror, Thomas Bill Kornberg, opdagede DNA-polymerase II og III i 1970 og er nu genetiker ved University of California, San Francisco. Alle tre Kornbergs har arbejdet på at forstå, hvordan genetisk information anvendes i cellerne. Arthur og Roger Kornberg er den sjette far og søn, der har vundet Nobelprisen.
Priser
Professor Kornberg har modtaget disse priser:
- 1997: Harvey-pris fra Technion - Israels teknologiske institut
- 2002: ASBMB-Merck-pris
- 2002: Pasarow-pris i kræftforskning
- 2002: Le Grand Prix Charles-Leopold Mayer
- 2005: General Motors Cancer Research Foundation's Alfred P. Sloan Jr. Pris
- 2006: Nobelpris i kemi
- 2006: Louisa Gross Horwitz-prisen fra Columbia University
