Roger David Kornberg (født 24. april 1947) er en amerikansk biokemiker og Nobelprisvinder. Kornberg fik Nobelprisen i kemi i 2006 for sine banebrydende studier af eukaryote transkription — den proces, hvor information kopieres fra DNA til RNA. Hans arbejde har givet detaljeret indsigt i, hvordan gener aflæses og reguleres i celler.

Karriere og forskning

Kornberg er professor i strukturel biologi ved Stanford University School of Medicine, hvor han har ledet en forskningsgruppe, der kombinerer biokemi, strukturbiologi og molekylærbiologi. Han er især kendt for at have afdækket den molekylære mekanisme bag transkription i eukaryote celler ved hjælp af teknikker som højopløsningskrystallografi og andre strukturelle metoder.

Blandt Kornbergs vigtigste videnskabelige bidrag er:

  • Strukturel kortlægning af RNA-polymerase II: Han var med til at bestemme tre-dimensionelle strukturer af RNA-polymerase II, enzymet der syntetiserer mRNA i eukaryoter, og viste, hvordan enzymet interagerer med DNA og nydannet RNA under transkriptionen.
  • Identifikation af regulatoriske kompleks: Kornberg beskrev komplekser og kofaktorer, herunder det såkaldte "Mediator"-kompleks, som formidler signaler fra transkriptionsfaktorer til RNA-polymerasen og er afgørende for reguleringen af genudtryk.
  • Rekonstruktion af transkription in vitro: Han udviklede metoder til at genskabe og studere transkriptionsprocessen med rensede komponenter, hvilket gjorde det muligt at analysere de enkelte trin og faktorer i detalje.

Betydning og anvendelser

Kornbergs opdagelser har fundamentalt udvidet forståelsen af genregulering i komplekse organismer. Den strukturelle indsigt i, hvordan RNA-polymerase II fungerer, har betydning for grundforskning og for anvendelser inden for medicin og bioteknologi — for eksempel ved at forklare, hvordan fejl i reguleringen af transkription kan føre til sygdom, og ved at danne grundlag for målrettede terapeutiske tilgange.

Familie og arv

Hans far, Arthur Kornberg, var også professor på Stanford University og modtog Nobelprisen i fysiologi eller medicin i 1959. Roger D. Kornbergs arbejde bygger både på klassiske biokemiske metoder og moderne strukturanalyser, og hans resultater har sikret ham en fremtrædende plads i molekylærbiologien.

Som forsker og underviser har Kornberg bidraget til at træne generationer af biologer og fortsætter med at være en central figur i studiet af, hvordan celler styrer aflæsning af arvematerialet.