Werner Heisenberg | tysk fysiker
Werner Karl Heisenberg (5. december 1901 - 1. februar 1976) var en tysk fysiker. Han modtog Nobelprisen i fysik for sin opdagelse af kvantemekanikken. Han opdagede Heisenbergs usikkerhedsprincip, som viser, at der er en grænse for, hvor godt en partikels position og hastighed kan måles.
Tidligt liv
Heisenberg blev født i Wuerzburg i Tyskland som søn af en professor i byzantinsk historie. Han gik på universitetet for at studere fysik i München. Arnold Sommerfeld var en af hans lærere.
Heisenberg var en meget god studerende og havde kun brug for tre år til at afslutte sine studier. Derefter skrev han en doktordisputats om bevægelser i væskestrømme ("Über Stabilität und Turbulenz von Flüssigkeitsströmen" - "Om stabilitet og turbulens i væskestrømme"). I 1924 blev han assistent for Max Born ved universitetet i Göttingen. I juni 1925 var han på Helgoland for at komme sig fra høfeber, og mens han arbejdede alene, fik han det afgørende gennembrud for kvantemekanikken. Tilbage i Göttingen skrev de sammen med Max Born og Pascual Jordan den grundlæggende artikel, som grundlagde kvantemekanikken.
I 1926/ 1927 arbejdede Heisenberg sammen med Niels Bohr på Københavns Universitet. I februar 1927, mens Bohr var på forlænget skiferie, opfandt han usikkerhedsprincippet og offentliggjorde artiklen "Über den anschaulichen Inhalt der quantentheoretischen Kinematik und Mechanik" - "Om det synlige indhold af den kvanteteoretiske kinematik og mekanik".
I en alder af 26 år blev Heisenberg professor i teoretisk fysik ved universitetet i Leipzig.
Han fik Nobelprisen som 31-årig.
I 1937 blev han gift med Elisabeth Schumacher. De fik syv børn, og en af deres sønner er kendt som neurobiolog og genetiker, Martin Heisenberg.
Heisenberg, 1926 i Göttingen
Krig og senere
Under Anden Verdenskrig, fra 1939 til 1945, blev Werner Heisenberg indkaldt til at arbejde på det tyske uranprojekt . Dette projekt havde til formål at udvikle en atomreaktor og resulterede ikke i atomvåben, muligvis fordi Heisenberg ikke ønskede det. Nogle historikere antager, at der var et kapløb mellem det lille tyske uranprojekt og det store amerikanske Manhattan-projekt. Hans A. Bethe, lederen af teoriafdelingen for Manhattan-projektet i Los Alamos, sagde, at dette ikke var sandt. Edward Teller, faderen til den amerikanske brintbombe, sagde, at Heisenberg saboterede det tyske projekt.
Efter krigen blev han tilbageholdt som fange på Farm Hall i England fra maj 1945 til januar 1946, hvor briterne og amerikanerne holdt ti tyske atomforskere fanget.
Senere arbejdede han inden for elementarpartikelfysik, hovedsagelig i Vesttyskland, og han var med til at grundlægge det europæiske laboratorium for elementarpartikelfysik CERN i Genève i Schweiz. I april 1957 underskrev han sammen med 17 tyske fysikere en erklæring om, at de aldrig ville deltage i konstruktionen af atomvåben. I 1958 blev hans Max-Planck-Institut für Physik flyttet fra Göttingen til München.
Han døde i München, Tyskland, i 1976 i en alder af 74 år.
| Vindere af Nobelprisen i fysik | |
| 1901-1925 | Röntgen (1901) - Lorentz / Zeeman (1902) - Becquerel / P. Curie / M. Curie (1903) - Rayleigh (1904) - Lenard (1905) - Thomson (1906) - Michelson (1907) - Lippmann (1908) - Marconi / Braun (1909) - van der Waals (1910) - Wien (1911) - Dalén (1912) - Kamerlingh Onnes (1913) - Laue (1914) - W. L. Bragg / W. H. Bragg (1915) - Barkla (1917) - Planck (1918) - Stark (1919) - Guillaume (1920) - Einstein (1921) - N. Bohr (1922) - Millikan (1923) - M. Siegbahn (1924) - Franck / Hertz (1925) |
| 1926-1950 | Perrin (1926) - Compton / C. Wilson (1927) - O. Richardson (1928) - De Broglie (1929) - Raman (1930) - Heisenberg (1932) - Schrödinger / Dirac (1933) - Chadwick (1935) - Hess / C. D. Anderson (1936) - Davisson / Thomson (1937) - Fermi (1938) - Lawrence (1939) - Stern (1943) - Rabi (1944) - Pauli (1945) - Bridgman (1946) - Appleton (1947) - Blackett (1948) - Yukawa (1949) - Powell (1950) |
| 1951-1975 | Cockcroft / Walton (1951) - Bloch / Purcell (1952) - Zernike (1953) - Born / Bothe (1954) - Lamb / Kusch (1955) - Shockley / Bardeen / Brattain (1956) - Yang / T. D. Lee (1957) - Cherenkov / Frank / Tamm (1958) - Segrè / Chamberlain (1959) - Glaser (1960) - Hofstadter / Mössbauer (1961) - Landau (1962) - Wigner / Goeppert-Mayer / Jensen (1963) - Townes / Basov / Prokhorov (1964) - Tomonaga / Schwinger / Feynman (1965) - Kastler (1966) - Bethe (1967) - Alvarez (1968) - Gell-Mann (1969) - Alfvén / Néel (1970) - Gabor (1971) - Bardeen / Cooper / Schrieffer (1972) - Esaki / Giaever / Josephson (1973) - Ryle / Hewish (1974) - A. Bohr / Mottelson / Rainwater (1975) |
| 1976-2000 | Richter / Ting (1976) - P. W. Anderson / Mott / Van Vleck (1977) - Kapitsa / Penzias / R. Wilson (1978) - Glashow / Salam / Weinberg (1979) - Cronin / Fitch (1980) - Bloembergen / Schawlow / K. Siegbahn (1981) - K. Wilson (1982) - Chandrasekhar / Fowler (1983) - Rubbia / van der Meer (1984) - von Klitzing (1985) - Ruska / Binnig / Rohrer (1986) - Bednorz / Müller (1987) - Lederman / Schwartz / Steinberger (1988) - Ramsey / Dehmelt / Paul (1989) - Friedman / Kendall / R. Taylor (1990) - de Gennes (1991) - Charpak (1992) - Hulse / J. Taylor (1993) - Brockhouse / Shull (1994) - Perl / Reines (1995) - D. Lee / Osheroff / R. Richardson (1996) - Chu / Cohen-Tannoudji / Phillips (1997) - Laughlin / Störmer / Tsui (1998) - 't Hooft / Veltman (1999) - Alferov / Kroemer / Kilby (2000) |
| Fra 2001 til i dag | Cornell / Ketterle / Wieman (2001) - Davis / Koshiba / Giacconi (2002) - Abrikosov / Ginzburg / Leggett (2003) - Gross / Politzer / Wilczek (2004) - Glauber / Hall / Hänsch (2005) - Mather / Smoot (2006) - Fert / Grünberg (2007) - Nambu / Kobayashi / Maskawa (2008) - Kao / Boyle / Smith (2009) - Geim / Novoselov (2010) - Perlmutter / Riess / Schmidt (2011) - Wineland / Haroche (2012) - Englert / Higgs (2013) - Akasaki / Amano / Nakamura (2014) - Kajita / McDonald (2015) - Thouless / Haldane / Kosterlitz (2016) - Weiss / Barish / Thorne (2017) - Ashkin / Mourou / Strickland (2018) - Mayor / Peebles / Queloz (2019) - Penrose / Genzel / Ghez (2020) - Manabe / Hasselmann / Parisi (2021) - Aspect / Clauser / Zeilinger (2022) |
| Kategori:Vindere af Nobelprisen i fysik - | |
| Myndighedskontrol | |
| Generelt |
|
| Nationale biblioteker |
|
| Videnskabelige databaser |
|
| Andre |
|
Spørgsmål og svar
Spørgsmål: Hvem var Werner Karl Heisenberg?
A: Werner Karl Heisenberg var en tysk fysiker, som vandt Nobelprisen i fysik for sin opdagelse af kvantemekanikken.
Sp: Hvad opdagede Heisenberg?
Svar: Heisenberg opdagede Heisenbergs usikkerhedsprincip, som viser, at der er en grænse for, hvor godt en partikels position og hastighed kan måles.
Spørgsmål: Hvornår blev Werner Karl Heisenberg født?
A: Werner Karl Heisenberg blev født den 5. december 1901.
Spørgsmål: Hvornår vandt han Nobelprisen i fysik?
Svar: Han fik Nobelprisen i fysik for sin opdagelse af kvantemekanikken.
Sp: Hvornår døde han?
Svar: Han døde den 1. februar 1976.
Spørgsmål: Hvad er Heisenbergs usikkerhedsprincip?
A: Heisenbergs usikkerhedsprincip siger, at der er en grænse for, hvor godt en partikels position og hastighed kan måles.
