Enrico Fermi
Enrico Fernando Fermi (29. september 1901 - 28. november 1954) var en italiensk-amerikansk fysiker, der arbejdede på den første atomreaktor og var med til at udvikle kvanteteorien. Han var også vigtig for partikelfysikken og den statistiske mekanik. Fermi fik Nobelprisen i fysik i 1938 for sit arbejde med induceret radioaktivitet. Han byggede verdens første atomreaktor. Fermi var en af de største videnskabsmænd i det 20. århundrede.
Tidlige liv
Fermi blev født i Rom og gik i et lokalt gymnasium. Han var meget dygtig til matematik og naturvidenskab og vandt en pris fra Scuola Normale Superiore i Pisa. Han gik på universitetet i Pisa, hvor han studerede fysik. I 1923 fik han et stipendium fra den italienske regering og tog til Göttingen for at studere videre. Han fik et Rockefeller-stipendium i 1924 og studerede i Leyden. Han kom tilbage til Italien i slutningen af 1924 og blev lektor i matematisk fysik og mekanik ved universitetet i Firenze.
Videnskabsmand i Italien
I 1926 opdagede Fermi de statistiske love, som nu kaldes Fermi-statistik. Disse love forklarer de partiklers handlinger, som er underlagt Pauli-eksklusionsprincippet, og som nu kaldes fermioner. Disse er forskellige fra de partikler, der kaldes bosoner, som forklares ved Bose-Einstein-statistik. I 1927 blev han professor i teoretisk fysik ved universitetet i Rom. Han brugte tid på at studere elektrodynamikken og begyndte at se nærmere på atomkernen. I 1934 kunne han ved hjælp af opdagelser fra Wolfgang Pauli, Frédéric Joliot og Irène Joliot-Curie påvise ændringer i næsten alle grundstoffer, der blev bombarderet med neutroner. Dette førte til opdagelsen af langsomme neutroner, kernespaltning og fremstilling af grundstoffer, som ikke var med i det periodiske system.
Fermi udtrykte sin bekymring over farerne ved kerneenergi på et af møderne på University of Chicago før slutningen af Anden Verdenskrig.
