Richard Feynman (11. maj 1918 - 15. februar 1988) var en amerikansk fysiker af jødisk afstamning. Han blev født i Far Rockaway, Queens, New York City. Han var en del af Manhattan Project-holdet, der fremstillede atombomben. Feynman modtog Nobelprisen i fysik i 1965. Han var en af de første til at studere kvantefysik. Feynman bidrog væsentligt til en gren af videnskaben kaldet kvanteelektrodynamik og opfandt Feynman-diagrammet. Han døde af et liposarkom i Los Angeles, Californien.
Hans søster Joan Feynman (født 1927) er en pensioneret astrofysiker.
Tidlige år og uddannelse
Feynman voksede op i et nysgerrigt hjem, hvor hans far opfordrede ham til at forstå naturens principper gennem logik og sund skepsis. Han studerede ved Massachusetts Institute of Technology (MIT), hvor han tog sin bachelorgrad, og fortsatte med ph.d.-studier ved Princeton University. Hans doktorafhandling behandlede kvantemekanik og statistisk fysik, og allerede tidligt viste han en usædvanlig evne til intuitiv tænkning og forenkling af komplekse problemer.
Videnskabelige bidrag
Feynman er især kendt for sine banebrydende resultater inden for kvanteelektrodynamik (QED), teorien for vekselvirkningen mellem lys (fotoner) og ladede partikler (som elektroner). Sammen med Julian Schwinger og Sin-Itiro Tomonaga modtog han Nobelprisen i fysik 1965 for dette arbejde. Han introducerede Feynman-diagrammer, en grafisk metode til at beregne vekselvirkninger i kvanteteori, som gjorde komplekse beregninger langt mere tilgængelige for fysikere.
Udover QED udviklede han også path integral-formuleringen af kvantemekanikken, der gav en anderledes og ofte mere intuitiv tilgang til kvanteteoretiske problemer. I 1959 holdt han den berømte forelæsning "There's Plenty of Room at the Bottom", som regnes som et tidligt inspirationsværk for feltet, der senere blev kaldt nanoteknologi.
Undervisning og formidling
Feynman var en entusiastisk og vittig underviser. Hans forelæsninger ved California Institute of Technology (Caltech) er samlet i det berømte trebindsværk The Feynman Lectures on Physics, som stadig bruges af studerende over hele verden. Udover lærebøger skrev han populære erindringer og essays, blandt andet Surely You're Joking, Mr. Feynman! og What Do You Care What Other People Think?, hvor hans nysgerrighed, sans for anekdoter og eksperimentelle tilgang til livet skinner igennem.
Andre sider af livet
Under sit arbejde på Los Alamos under Manhattan Project var Feynman kendt for sin praktiske intelligens, fx at demonstrere svagheder i sikkerhedssystemer ved at bryde mindre sikre skabe og kodeord — ofte fortalt med et glimt i øjet i senere års historier. Han havde også en række hobbyer uden for videnskaben, herunder spil på bongotrommer, tegning og en livslang interesse for puslespil og problemløsning.
Senere arbejde og offentlig rolle
I 1986 spillede Feynman en central rolle i opklaringen af rumfærgekatastrofen med Challenger, da han var medlem af den kommission, der undersøgte årsagerne. Hans direkte og eksperimentelle fremgangsmåde — blandt andet den berømte demonstration af O-ringenes skrøbelighed i koldt vejr med et glas koldt vand — gjorde et varigt indtryk og viste hans vægt på klar og åben videnskabelig dokumentation.
Arv og betydning
Richard Feynmans eftermæle rækker langt ud over de konkrete forskningsresultater. Han er husket som en af 1900-tallets mest karismatiske fysikere: en kreativ tænker, en klar formidler og en person, der konstant udfordrede antagelser. Hans metoder og ideer påvirker fortsat både teoretisk fysik, undervisning og populær videnskommunikation.
