Murray Gell-Mann (15. september 1929 - 24. maj 2019) var en amerikansk fysiker, som modtog Nobelprisen i fysik i 1969 for sit arbejde med teorien om elementarpartikler. Han var Robert Andrews Millikan Professor of Theoretical Physics Emeritus ved California Institute of Technology, Distinguished Fellow og medstifter af Santa Fe Institute, professor i fysik- og astronomiafdelingen ved University of New Mexico og Presidential Professor of Physics and Medicine ved University of Southern California.

Gell-Mann har også arbejdet på CERN som John Simon Guggenheim Memorial Foundation Fellow i 1972.

Bidrag til partikelfysikken

Murray Gell-Mann er særligt kendt for sin klassifikation af hadroner og for introduktionen af kvarkkonceptet. I begyndelsen af 1960'erne udviklede han den såkaldte "Eightfold Way" — en symmetrimodel baseret på SU(3) — som systematiserede de mange kendte partikler og deres egenskaber. Modellen gjorde det muligt at forudsige nye partikler; den mest berømte forudsigelse var baryonen Ω⁻, hvis efterfølgende eksperimentelle påvisning i 1964 gav stærk støtte til hans teori.

I 1964 foreslog Gell-Mann uafhængigt af andre forskere, at hadroner er sammensat af mere fundamentale bestanddele, som han kaldte quarks. Navnet "quark" lånte han poetisk fra James Joyces tekst "Three quarks for Muster Mark". Kvarkmodellen dannede grundlaget for den moderne forståelse af stærk vekselvirkning og førte videre til udviklingen af kvantekromodynamikken (QCD), hvor kvarker bærer en ekstra egenskab kaldet "farve".

Ud over kvarkmodellen udviklede Gell-Mann flere teoretiske værktøjer, blandt andre Gell-Mann–Nishijima-formlen, som relaterer elektrisk ladning til isospin og strangeness, samt arbejde med current algebra og symmetrier, der har haft stor betydning for forståelsen af elementarpartikler og deres vekselvirkninger.

Tværfagligt arbejde og formidling

Udover sine bidrag til teoretisk fysik var Gell-Mann kendt for sin brede interesse i tværfaglige emner. Han var en drivende kraft bag etableringen af Santa Fe Institute, der fokuserer på kompleksitetsforskning, og han skrev både faglige og populære bøger om emner som kompleksitetsteori, evolution og videnskabelig metode. En af hans mest kendte populære værker er "The Quark and the Jaguar" (1994), hvor han diskuterer sammenhænge mellem simple fysiske love og komplekse systemer.

Eftermæle

Gell-Manns arbejde har haft varig indflydelse på partikelfysikken. Hans klassifikationer og idéer om kvarker førte til en ny forståelse af materiens fundamentale bestanddele og til udviklingen af teorier, der i dag er centrale i standardmodellen for elementarpartikler. Han huskes også som en tænker med vidtfavnende interesser, som fremmede samarbejde mellem discipliner og satte fokus på kompleksitet og tværfaglig forskning.

Udvalgte kendetegn:

  • Grundlægger af og aktiv i Santa Fe Institute (medstifter og Distinguished Fellow)
  • Modtager af Nobelprisen i fysik i 1969
  • Fremtrædende bidragyder til udviklingen af kvarkmodellen og klassifikation af hadroner
  • Forfatter til populære bøger om videnskab og kompleksitet