Kenneth Geddes Wilson (8. juni 1936 – 15. juni 2013) var en amerikansk teoretisk fysiker og nobelpristager. Han er især kendt for sin grundlæggende udvikling af renormaliseringsgruppen, som forbandt kvantefeltteori med statistisk fysik og gav en dyb forståelse af kritiske fænomener ved faseovergange af anden orden.

Uddannelse og tidlig karriere

Som studerende ved Harvard blev han udnævnt til Putnam Fellow i matematik. Han tog sin ph.d. ved Caltech i 1961 under vejledning af Murray Gell-Mann. I 1963 blev han ansat ved Cornell Universitys fysikinstitut, blev professor i 1970 og i 1974 udnævnt til James A. Weeks professor i fysik på Cornell.

Forskning og betydning

Wilson udviklede renormaliseringsgruppen til et praktisk og konceptuelt værktøj, der forklarer, hvorfor forskellige fysiske systemer kan vise samme kritiske opførsel (begrebet universalisme) og hvordan fysisk adfærd på forskellige skalaer hænger sammen. Hans arbejde demonstrerede, at man kan forstå kritiske fænomener ved at studere hvordan parametre i en teori ændrer sig, når man zoomer ind eller ud — og ved at identificere fikspunkter som bestemmer den makroskopiske opførsel.

Han udviklede også den såkaldte numeriske renormaliseringsgruppe (NRG) for at løse konkrete problemer i faststoffysik, mest kendt for sin løsning af Kondo-effekten — forklaringen på, hvorfor modstandsforøgelsen i metaller med magnetiske urenheder viser en minimum ved lave temperaturer. Wilsons metoder kombinerede analytiske ideer med kraftfulde numeriske beregninger og banede vej for moderne brug af beregningsmetoder i teoretisk fysik.

Computing, centerledelse og undervisning

Wilson var en aktiv fortaler for bred adgang til højtydende beregning i videnskabelig forskning. Han gik ind for, at den føderale regering skulle støtte køb af supercomputere til forskningsinstitutioner. I 1985 blev han udnævnt til direktør for Cornells Center for Theory and Simulation in Science and Engineering (nu kendt som Cornell Theory Center), et af de fem nationale supercomputercentre oprettet af National Science Foundation). Fra 1988 var Wilson fakultetsmedlem på Ohio State University.

Senere i karrieren engagerede han sig også i forskning i fysikundervisning og i at forbedre måder at undervise og formidle teoretisk fysik på, særligt hvordan man integrerer beregning i undervisningen.

Priser og anerkendelser

Wilson modtog flere internationale priser for sit arbejde. Han var medvinder af Wolf-prisen i fysik i 1980 sammen med Michael E. Fisher og Leo Kadanoff. I 1982 fik han Nobelprisen i fysik for sine banebrydende bidrag til forståelsen af kritiske fænomener ved hjælp af renormaliseringsgruppen.

Studerende og kolleger

Blandt hans ph.d.-studerende er navne som Roman Jackiw, Steve Shenker og Michael Peskin, som alle har bidraget væsentligt til teoretisk fysik. Wilsons arbejde har haft stor indflydelse på generationer af fysikere inden for både kvantefeltteori og statistisk fysik.

Personligt

Wilson var søn af den fremtrædende kemiker E. Bright Wilson. Hans bror David er også professor på Cornell i afdelingen for molekylærbiologi og genetik.

Død

Kenneth G. Wilson døde den 15. juni 2013 af lymfekræft i Saco, Maine, 77 år gammel.