Niels Bohr (7. oktober 1885 – 18. november 1962) var en dansk fysiker og en central skikkelse i udviklingen af moderne kvantefysikken og forståelsen af atomets struktur. Han modtog Nobelprisen i fysik i 1922 for sine undersøgelser af atomers struktur og stråling, især for den model for hydrogenatomet han fremlagde i 1913. Hans arbejde fik desuden betydning for den senere udvikling af atombomben, selvom han ikke “opdagede” bomben selv.
Atommodellen og kvantisering
Bohr foreslog i 1913 en atommodel hvor elektroner bevæger sig i bestemte, kvantiserede baner omkring kernen. Ifølge modellen kan elektroner kun have bestemte energiniveauer, og lys udsendes eller optages når en elektron skifter mellem disse niveauer. Modellen forklarede spektret af hydrogen og introducerede principper som korrespondanceprincippet, der forbinder kvantemekanikken med klassisk fysik i de store skalaer.
Kvanteteorien og komplementaritet
Bohr spillede en afgørende rolle i dannelsen af den såkaldte københavnske fortolkning af kvantemekanikken. Han udviklede ideen om komplementaritetsprincippet, som siger, at fænomener som partikel- og bølgenatur er gensidigt komplementære måder at beskrive samme fysiske realitet på – valget af eksperiment bestemmer, hvilken egenskab der kan observeres. Disse synspunkter førte til berømte videnskabelige diskussioner med bl.a. Albert Einstein om kvanternes natur og begrebet fysisk virkelighed.
Institut, samarbejde og indflydelse
Bohr grundlagde Institut for Teoretisk Fysik ved Københavns Universitet (i dag kendt som Niels Bohr Institutet), som blev et internationalt centrum for kvantefysik. Institutet samlede mange af datidens førende fysikere og var et vigtigt mødested for udveksling af idéer. Hans åbne, diskuterende arbejdsform og hans evne til at samle talenter har haft stor betydning for udviklingen af moderne fysik.
Krigstid, atomenergi og politik
Under Anden Verdenskrig flygtede Bohr fra de tyske besættelsesmagter til Sverige og videre til Storbritannien og USA. Han var involveret i forskningsmæssige og rådgivende sammenhænge om atomenergi og deltog kortvarigt i kredse omkring Manhattan-projektet, men han var samtidig kritisk over for hemmeligholdelse og arbejdede efter krigen aktivt for internationalt samarbejde og kontrol med atomvåben.
Familie og arv
Bohr blev gift med Margrethe Nørlund i 1912. En af deres sønner, Aage Bohr, fulgte i faderens fodspor og blev også en fremtrædende fysiker; Aage modtog i 1975 sin egen Nobelpris. Niels Bohrs indflydelse rækker langt ud over hans konkrete teorier: hans tanker om kvanteteorien, hans institutionbyggeri og hans etiske engagement i atomspørgsmål har givet ham en af de mest markante pladser i 1900-tallets naturvidenskab.
