Niels Bohr – dansk kvantefysiker, atommodellens arkitekt og Nobelpristager
Opdag Niels Bohr — dansk kvantefysiker, atommodellens arkitekt og Nobelpristager; hans banebrydende opdagelser, samarbejde med Einstein og rolle i 20. århundredes fysik.
Niels Bohr (7. oktober 1885 – 18. november 1962) var en dansk fysiker og en central skikkelse i udviklingen af moderne kvantefysikken og forståelsen af atomets struktur. Han modtog Nobelprisen i fysik i 1922 for sine undersøgelser af atomers struktur og stråling, især for den model for hydrogenatomet han fremlagde i 1913. Hans arbejde fik desuden betydning for den senere udvikling af atombomben, selvom han ikke “opdagede” bomben selv.
Atommodellen og kvantisering
Bohr foreslog i 1913 en atommodel hvor elektroner bevæger sig i bestemte, kvantiserede baner omkring kernen. Ifølge modellen kan elektroner kun have bestemte energiniveauer, og lys udsendes eller optages når en elektron skifter mellem disse niveauer. Modellen forklarede spektret af hydrogen og introducerede principper som korrespondanceprincippet, der forbinder kvantemekanikken med klassisk fysik i de store skalaer.
Kvanteteorien og komplementaritet
Bohr spillede en afgørende rolle i dannelsen af den såkaldte københavnske fortolkning af kvantemekanikken. Han udviklede ideen om komplementaritetsprincippet, som siger, at fænomener som partikel- og bølgenatur er gensidigt komplementære måder at beskrive samme fysiske realitet på – valget af eksperiment bestemmer, hvilken egenskab der kan observeres. Disse synspunkter førte til berømte videnskabelige diskussioner med bl.a. Albert Einstein om kvanternes natur og begrebet fysisk virkelighed.
Institut, samarbejde og indflydelse
Bohr grundlagde Institut for Teoretisk Fysik ved Københavns Universitet (i dag kendt som Niels Bohr Institutet), som blev et internationalt centrum for kvantefysik. Institutet samlede mange af datidens førende fysikere og var et vigtigt mødested for udveksling af idéer. Hans åbne, diskuterende arbejdsform og hans evne til at samle talenter har haft stor betydning for udviklingen af moderne fysik.
Krigstid, atomenergi og politik
Under Anden Verdenskrig flygtede Bohr fra de tyske besættelsesmagter til Sverige og videre til Storbritannien og USA. Han var involveret i forskningsmæssige og rådgivende sammenhænge om atomenergi og deltog kortvarigt i kredse omkring Manhattan-projektet, men han var samtidig kritisk over for hemmeligholdelse og arbejdede efter krigen aktivt for internationalt samarbejde og kontrol med atomvåben.
Familie og arv
Bohr blev gift med Margrethe Nørlund i 1912. En af deres sønner, Aage Bohr, fulgte i faderens fodspor og blev også en fremtrædende fysiker; Aage modtog i 1975 sin egen Nobelpris. Niels Bohrs indflydelse rækker langt ud over hans konkrete teorier: hans tanker om kvanteteorien, hans institutionbyggeri og hans etiske engagement i atomspørgsmål har givet ham en af de mest markante pladser i 1900-tallets naturvidenskab.
Niels Bohr
Bohrs model af atomet
Biografi
Niels Henrik David Bohr, eller Niels Bohr, blev født i København i 1885 som søn af Christian Bohr, der også var professor i fysiologi ved Københavns Universitet. Bohrs mor hed Ellen Adler Bohr og var jødisk af en rig familie af bankfolk og politikere. Niels var også bror til Harald Bohr. Bohr var matematiker, fysiker og sjovt nok også fodboldspiller på landsholdet.
I 1903 begyndte Bohr at studere filosofi og matematik på Københavns Universitet.
I 1905 afholdt Det Kongelige Danske Videnskabsakademi en konkurrence. Niels Bohr deltog med nogle eksperimenter om overfladespænding. Han brugte sin fars laboratorium på universitetet, fordi han havde kendt det siden han var dreng.
Hans arbejde vandt prisen. Af denne grund besluttede han at stoppe studierne i filosofi og matematik og skiftede til fysik.
Han fik sin doktorgrad i 1911.
Bohr lavede eksperimenter på Trinity College i Cambridge under ledelse af J.J. Thomson. Derefter gik han til University of Manchester under ledelse af Ernest Rutherford. På grundlag af Rutherfords teorier offentliggjorde han sin teori om elektroner. Han introducerer teorien om elektroner, der bevæger sig i baner omkring atomkernen i 1913, og de kemiske egenskaber ved banerne.
Han introducerede ideen om, at en elektron kan falde fra en højere energibane til en lavere energibane. Derefter kan den udsende en foton med en diskret energi. Dette er grundlaget for kvanteteorien.
Niels Bohr og hans kone Margrethe Nørlund Bohr fik fire sønner. Deres ældste døde i en tragisk bådulykke, og en anden døde af meningitis i barndommen. De andre blev succesrige, bl.a. Aage Bohr, der blev en meget succesfuld fysiker og ligesom sin far vandt Nobelprisen i fysik i 1975.
| Vindere af Nobelprisen i fysik | |
| 1901-1925 | Röntgen (1901) - Lorentz / Zeeman (1902) - Becquerel / P. Curie / M. Curie (1903) - Rayleigh (1904) - Lenard (1905) - Thomson (1906) - Michelson (1907) - Lippmann (1908) - Marconi / Braun (1909) - van der Waals (1910) - Wien (1911) - Dalén (1912) - Kamerlingh Onnes (1913) - Laue (1914) - W. L. Bragg / W. H. Bragg (1915) - Barkla (1917) - Planck (1918) - Stark (1919) - Guillaume (1920) - Einstein (1921) - N. Bohr (1922) - Millikan (1923) - M. Siegbahn (1924) - Franck / Hertz (1925) |
| 1926-1950 | Perrin (1926) - Compton / C. Wilson (1927) - O. Richardson (1928) - De Broglie (1929) - Raman (1930) - Heisenberg (1932) - Schrödinger / Dirac (1933) - Chadwick (1935) - Hess / C. D. Anderson (1936) - Davisson / Thomson (1937) - Fermi (1938) - Lawrence (1939) - Stern (1943) - Rabi (1944) - Pauli (1945) - Bridgman (1946) - Appleton (1947) - Blackett (1948) - Yukawa (1949) - Powell (1950) |
| 1951-1975 | Cockcroft / Walton (1951) - Bloch / Purcell (1952) - Zernike (1953) - Born / Bothe (1954) - Lamb / Kusch (1955) - Shockley / Bardeen / Brattain (1956) - Yang / T. D. Lee (1957) - Cherenkov / Frank / Tamm (1958) - Segrè / Chamberlain (1959) - Glaser (1960) - Hofstadter / Mössbauer (1961) - Landau (1962) - Wigner / Goeppert-Mayer / Jensen (1963) - Townes / Basov / Prokhorov (1964) - Tomonaga / Schwinger / Feynman (1965) - Kastler (1966) - Bethe (1967) - Alvarez (1968) - Gell-Mann (1969) - Alfvén / Néel (1970) - Gabor (1971) - Bardeen / Cooper / Schrieffer (1972) - Esaki / Giaever / Josephson (1973) - Ryle / Hewish (1974) - A. Bohr / Mottelson / Rainwater (1975) |
| 1976-2000 | Richter / Ting (1976) - P. W. Anderson / Mott / Van Vleck (1977) - Kapitsa / Penzias / R. Wilson (1978) - Glashow / Salam / Weinberg (1979) - Cronin / Fitch (1980) - Bloembergen / Schawlow / K. Siegbahn (1981) - K. Wilson (1982) - Chandrasekhar / Fowler (1983) - Rubbia / van der Meer (1984) - von Klitzing (1985) - Ruska / Binnig / Rohrer (1986) - Bednorz / Müller (1987) - Lederman / Schwartz / Steinberger (1988) - Ramsey / Dehmelt / Paul (1989) - Friedman / Kendall / R. Taylor (1990) - de Gennes (1991) - Charpak (1992) - Hulse / J. Taylor (1993) - Brockhouse / Shull (1994) - Perl / Reines (1995) - D. Lee / Osheroff / R. Richardson (1996) - Chu / Cohen-Tannoudji / Phillips (1997) - Laughlin / Störmer / Tsui (1998) - 't Hooft / Veltman (1999) - Alferov / Kroemer / Kilby (2000) |
| Fra 2001 til i dag | Cornell / Ketterle / Wieman (2001) - Davis / Koshiba / Giacconi (2002) - Abrikosov / Ginzburg / Leggett (2003) - Gross / Politzer / Wilczek (2004) - Glauber / Hall / Hänsch (2005) - Mather / Smoot (2006) - Fert / Grünberg (2007) - Nambu / Kobayashi / Maskawa (2008) - Kao / Boyle / Smith (2009) - Geim / Novoselov (2010) - Perlmutter / Riess / Schmidt (2011) - Wineland / Haroche (2012) - Englert / Higgs (2013) - Akasaki / Amano / Nakamura (2014) - Kajita / McDonald (2015) - Thouless / Haldane / Kosterlitz (2016) - Weiss / Barish / Thorne (2017) - Ashkin / Mourou / Strickland (2018) - Mayor / Peebles / Queloz (2019) - Penrose / Genzel / Ghez (2020) - Manabe / Hasselmann / Parisi (2021) - Aspect / Clauser / Zeilinger (2022) |
| Kategori:Vindere af Nobelprisen i fysik - | |
Spørgsmål og svar
Spørgsmål: Hvem var Niels Bohr?
A: Niels Bohr var en dansk fysiker, som var med til at opdage kvantefysikken, atomets struktur og atombomben. Han fik Nobelprisen i 1922 for at have opdaget kvantiseringen af atomernes energiniveauer.
Spørgsmål: Hvornår blev Niels Bohr gift med Margrethe Nّrlund?
Svar: Niels Bohr blev gift med Margrethe Nّrlund i 1912.
Spørgsmål: Hvem var en af hans sønner?
A: En af hans sønner var Aage Bohr, som også var en vigtig fysiker og vandt en Nobelpris i 1975.
Sp: Hvilket projekt arbejdede han på sammen med andre fysikere?
A: Niels Bohr arbejdede på et projekt sammen med andre fysikere, der er kendt som Manhattan-projektet.
Spørgsmål: Samarbejdede han med Albert Einstein?
Svar: Ja, Niels Bohr samarbejdede med Albert Einstein.
Spørgsmål: Bliver han betragtet som en af de vigtigste fysikere i det 20. århundrede?
Svar: Ja, Niels Bohr betragtes som en af de vigtigste fysikere i det 20. århundrede.
Søge