Sir William Lawrence Bragg CH OBE MC FRS (31. marts 1890 - 1. juli 1971) var en australskfødt britisk fysiker og røntgenkrystallograf.
Bragg var altid kendt som Sir Lawrence Bragg, og hans far var Sir William Bragg. Lawrence Bragg blev uddannet i Adelaide i Australien og i England. Han blev tildelt militærkorset under Første Verdenskrig.
Lawrence Bragg opdagede (1912) Bragg-loven for røntgendiffraktion, som danner grundlaget for røntgenkrystallografi. Han modtog sammen med sin far, Sir William Bragg, Nobelprisen for fysik i 1915.
Lawrence Bragg er den hidtil yngste Nobelpristager. Han var direktør for Cavendish Laboratory i Cambridge, da James D. Watson og Francis Crick i februar 1953 opdagede DNA's struktur.
Han blev udnævnt til FRS i 1921. Han blev slået til ridder af George VI i 1941 og modtog både Copley Medal og Royal Medal of the Royal Society.
Tidligt liv og uddannelse
Lawrence Bragg blev født i Adelaide i en familie med stærke videnskabelige traditioner; hans far, Sir William Bragg, var også fysiker. De første år af hans uddannelse fandt sted i Australien, før han fortsatte sine studier i England. Allerede som ung viste han stor interesse for eksperimentel fysik og matematik, hvilket banede vejen for hans tidlige arbejde med røntgenstråler og krystallografi.
Bragg-loven og røntgenkrystallografi
Bragg formulerede i 1912 det enkle men kraftfulde forhold, der i dag kendes som Bragg-loven. I kort form siger loven, at konstruktiv interferens fra røntgenstråler, der rammer parallelle gitterplan i et krystal, opstår når betingelsen nλ = 2d sin θ er opfyldt (hvor n er et heltal, λ er bølgelængden, d er afstand mellem gitterplanene, og θ er indfaldsvinklen). Denne relation gjorde det muligt at tolke diffraktionsmønstre kvantitativt og dermed bestemme atomare arrangeringer i faste stoffer.
Braggs arbejde lagde fundamentet for moderne røntgenkrystallografi, en teknik der senere blev afgørende for bestemmelsen af strukturer af mineraler, metaller og komplekse biologiske molekyler som proteiner og nukleinsyrer. Sammen med sin far udviklede han metoder til at måle og analysere diffraktionsdata, hvilket gav mulighed for at aflæse krystalgitterets geometri og atompositioner.
Krigstjeneste og tidlig karriere
Under Første Verdenskrig tjente Bragg i militæret og modtog militærkorset for sin indsats. Efter krigen fortsatte han sin videnskabelige karriere og konsoliderede sine bidrag til krystallografi og eksperimentel fysik, hvilket hurtigt gav international anerkendelse og ledte frem til Nobelprisen i 1915, som han modtog sammen med sin far.
Akademisk lederskab og indflydelse
Som leder og professor havde Bragg stor indflydelse på udviklingen af strukturel biologi. Han var direktør for Cavendish Laboratory i Cambridge, og i denne rolle skabte han rammerne for et miljø, hvor tværfaglig forskning kunne trives. Det var netop i Cavendish, at James D. Watson og Francis Crick i februar 1953 fremlagde deres model for DNA som en dobbelt helix — en opdagelse der blev fremmet af det forskningsmiljø og den støtte til røntgenkrystallografi, som Bragg stod bag.
Udover sin forskning var Bragg en engageret vejleder og organisator, som bidrog til etableringen af teknikker og instrumentering (f.eks. forbedret røntgenudstyr og databehandling), som gjorde det muligt at løse stadig mere komplicerede strukturelle problemer.
Hædersbevisninger og arv
Ud over at blive udnævnt til FRS i 1921 og at blive slået til ridder af George VI i 1941, modtog Bragg flere af videnskabens højeste udmærkelser, herunder både Copley Medal og Royal Medal fra Royal Society. Hans tidlige Nobelpris gjorde ham til den yngste Nobelpristager i fysik (25 år), og hans videnskabelige arv lever videre i de metoder og principper, der i dag anvendes bredt inden for materialeforskning, kemi og molekylærbiologi.
Lawrence Braggs arbejde gjorde det muligt at afdække atomare strukturer på en måde, som har haft direkte betydning for teknologi, medicin og grundforskning. Hans indsats som forsker, leder og underviser har sikret ham en permanent plads i videnskabshistorien.