Lee Kuan Yew (født Harry Lee Kuan Yew; 16. september 1923 – 23. marts 2015), ofte omtalt ved sine initialer LKY, var en singaporeansk statsmand og Republikken Singapores første premierminister fra 5. juni 1959 til 28. november 1990. Efter sin tid som regeringsleder tjente han som den anden seniorminister fra 28. november 1990 til 12. august 2004 og som ministermentor fra 12. august 2004 indtil sin tilbagetræden fra den udøvende magt den 21. maj 2011.
Tidlige år og uddannelse
Lee blev født i Singapore under det britiske kolonistyre i Straits Settlements. Han var et fremragende skolebarn, fik stipendier og kom tidligt i kontakt med klassisk vestlig uddannelse. Efter Anden Verdenskrig studerede han først ved London School of Economics, men skiftede derefter til Fitzwilliam College i Cambridge, hvor han afsluttede sine juridiske studier i 1947 med en førsteklassesejr. Han blev advokat ved Middle Temple i 1950 og vendte tilbage til Singapore, hvor han tidligt engagerede sig i politik og arbejdede for at få afsluttet det britiske kolonistyre.
Politisk opstigning og uafhængighed
Lee var medstifter af og første generalsekretær for People's Action Party (PAP). Under hans ledelse vandt PAP en jordskredssejr ved valget i 1959, hvilket gjorde ham til Singapores første valgte leder. Han førte kamp for en sammenslutning med de andre tidligere britiske kolonier, og ved en national folkeafstemning i 1963 gik Singapore ind i Malaysia-føderationen. Racekonflikter og ideologiske uoverensstemmelser med den føderale regering førte imidlertid til, at Singapore blev tvunget ud af føderationen og erklærede sin selvstændighed den 9. august 1965.
Regeringsførelse og politik
Som leder af det uafhængige Singapore gennemførte Lee en række markante reformer og strategier, som ændrede landets økonomiske og sociale struktur. Under hans ledelse udviklede Singapore sig fra en lille, ressourcefattig forpost til et rigt og højt udviklet land, ofte kaldet en af de "asiatiske tigre". Nogle af hovedpunkterne i hans politik var:
- Økonomisk omstilling: aktiv tiltrækning af udenlandske investeringer, opbygning af en konkurrencedygtig industri og udvikling af havn og lufthavn som regionale knudepunkter.
- Effektiv offentlig administration og antikorruption: hård linje mod korruption, høj løn til offentlige tjenestemænd og fokus på meritokrati.
- Bolig og infrastruktur: massiv opbygning af offentlig boligbyggeri (HDB), infrastrukturprojekter og planlagt byudvikling.
- Uddannelse og sprogpolitik: satsning på uddannelse, teknisk træning og en to-sprogs-politik for at sikre både international konkurrenceevne og bevarelse af etniske sprog.
- Social stabilitet og lov og orden: streng håndhævelse af loven, målrettet socialpolitik og langtidsholdbare institutioner for økonomisk vækst.
Styring, kritik og arv
Lee var beundret for sin evne til at skabe økonomisk vækst og stabilitet, men hans styre formåede også at skabe kontrovers. Han førte en form for paternalistisk og stærkt centraliseret ledelse, hvor kritik af regeringen ofte blev mødt med juridiske skridt, herunder injuriekampagner, begrænsninger for pressen og stram regulering af politisk konkurrence. Hans fortalere peger på resultaterne i form af velstand, lav korruption og effektiv forvaltning; kritikere beskriver hans regime som autoritært med begrænsede politiske friheder.
International indflydelse
Lee Kuan Yew var en markant stemme i asiatisk og global politik i det 20. og begyndelsen af det 21. århundrede. Han opbyggede tætte relationer til ledere i regionen og i vestlige lande og var rådgiver for flere statsmænd. Hans kombination af økonomisk pragmatisme, fokus på stabilitet og stærk statsførelse gjorde ham til et forbillede for nogle udviklingsorienterede ledere, samtidig med at hans metoder blev genstand for debat.
Afslutning på æraen og død
Den politiske linje og institutionerne, som Lee var med til at etablere, har haft varig betydning for Singapore. Det parti, som han var medstifter af, styrer fortsat Singapore, og hans ideer om regeringsførelse og økonomisk udvikling præger landets politik.
Lee døde den 23. marts 2015 af en lungebetændelse. Staten erklærede en national sorgperiode, og der blev afholdt en statsbegravelse til minde om ham. Han blev 91 år gammel.
