Lee Kuan Yew | Singaporeansk statsmand

Familie

Lee sagde i sin selvbiografi, at han er fjerde generation af kinesiske singaporeanere: hans Hakka-oldefar, Lee Bok Boon (født 1846), emigrerede fra Dapu-området i Guangdong-provinsen til strædet i 1860'erne.

Lee Kuan Yew blev født på Kampong Java Road 92 i Singapore. Han var det ældste barn af Lee Chin Koon og Chua Jim Neo. Som barn var han stærkt påvirket af britisk kultur, bl.a. på grund af sin bedstefar Lee Hoon Leongs indflydelse, som havde givet sine sønner en engelsk uddannelse.

Lee og hans kone Kwa Geok Choo blev gift den 30. september 1950. De har to sønner (Lee Hsien Loong og Lee Hsien Yang) og en datter (Lee Wei Ling).

Mange af Lee's familiemedlemmer har vigtige stillinger i det singaporeanske samfund, og hans børn har høje poster i regeringen eller i forbindelse med regeringen. Hans ældste søn Lee Hsien Loong, en tidligere brigadegeneral, har været premierminister siden 2004. Han er også næstformand for Government of Singapore Investment Corporation (GIC), som Lee selv er formand for. Lees yngre søn, Lee Hsien Yang, er også tidligere brigadegeneral og er tidligere præsident og administrerende direktør for SingTel, en panasiatisk telekommunikationsgigant og Singapores største virksomhed målt på markedsværdi (noteret på Singapore Exchange, SGX). 56 % af SingTel ejes af Temasek Holdings, et fremtrædende statsligt holdingselskab med kontrollerende andele i en række meget store statslige virksomheder som Singapore Airlines og DBS Bank. Temasek Holdings blev indtil 2009 ledet af den administrerende direktør og administrerende direktør Ho Ching, Lee Hsien Loongs kone. Lees datter, Lee Wei Ling, leder det nationale institut for neurovidenskab. Lees kone, Kwa Geok Choo, var tidligere partner i det fremtrædende advokatfirma Lee & Lee.

Tidligt liv

Lee studerede på Telok Kurau Primary School, Raffles Institution (hvor han var medlem af 01 Raffles Scout Group) og Raffles College (nu National University of Singapore). Han blev forhindret i at gå på universitetet på grund af Anden Verdenskrig og den japanske besættelse af Singapore i 1942-1945. Under besættelsen drev han en succesfuld sortbørsvirksomhed med salg af tapiokabaseret lim kaldet Stikfas. Da han havde taget kinesisk- og japanskundervisning siden 1942, kunne han finde arbejde med at transskribere allierede telegrammer for japanerne og var engelsksproget redaktør på den japanske Hodobu (報道道部 - en informations- eller propagandaafdeling) fra 1943 til 1944.

 
Hans ældste søn Lee Hsien Loong har været premierminister i Singapore siden 2004.  

Politisk karriere

Afgørelser og politikker

Lee havde tre hovedopgaver - national sikkerhed, økonomi og sociale spørgsmål - i sin administration efter uafhængigheden.

National sikkerhed

Singapores sårbarhed var dybt følt med trusler fra flere forskellige kilder, herunder kommunisterne, Indonesien (med dets konfrontationsholdning) og UMNO-ekstremister, som ønskede at tvinge Singapore tilbage til Malaysia. Da Singapore blev optaget i De Forenede Nationer, søgte Lee hurtigt at få international anerkendelse af Singapores uafhængighed. Han erklærede en neutralitets- og alliancefri politik efter schweizisk forbillede. Samtidig bad han Goh Keng Swee om at opbygge Singapores væbnede styrker (SAF) og bad om hjælp fra andre lande med rådgivning, uddannelse og faciliteter.

Regeringens politikker

Som mange andre lande var Singapore ikke immun over for politisk korruption. Lee indførte lovgivning, der gav Corrupt Practices Investigation Bureau (CPIB) større beføjelser til at foretage anholdelser, ransagninger, indkalde vidner og undersøge bankkonti og indkomstskatteregnskaber for mistænkte personer og deres familier.

Lee mente, at ministrene skulle være godt betalt for at opretholde en ren og ærlig regering. I 1994 foreslog han at knytte lønningerne for ministre, dommere og højtstående embedsmænd sammen med lønningerne for topprofessionelle i den private sektor, idet han hævdede, at dette ville hjælpe med at rekruttere og fastholde talenter til den offentlige sektor.

I slutningen af 1960'erne frygtede Lee, at Singapores voksende befolkningstal ville overbelaste den voksende økonomi, og han indledte derfor en energisk "Stop-at-Two"-familieplanlægningskampagne. Par blev opfordret til at lade sig sterilisere efter deres andet barn. Tredje eller fjerde barn blev nedprioriteret inden for uddannelse, og sådanne familier fik færre økonomiske rabatter.

I 1983 udløste Lee den "store ægteskabsdebat", da han opfordrede Singapores mænd til at vælge højtuddannede kvinder som hustruer. Han var bekymret over, at et stort antal kvinder med en universitetsuddannelse var ugifte. Nogle dele af befolkningen, herunder kvinder med en universitetsuddannelse, var oprørte over hans synspunkter. Ikke desto mindre blev der oprettet et match-making agentur, Social Development Unit (SDU), for at fremme samværet mellem mænd og kvinder med en akademisk uddannelse. Lee indførte også incitamenter såsom skatterabatter, skoleophold og boligprioriteringer for akademikermødre, der fik tre eller fire børn, som en omvendt foranstaltning i forhold til den alt for succesfulde "Stop-at-Two"-familieplanlægningskampagne i 1960'erne og 1970'erne. I slutningen af 1990'erne var fødselstallet faldet så lavt, at Lees efterfølger Goh Chok Tong udvidede disse incitamenter til at omfatte alle gifte kvinder og gav endnu flere incitamenter, såsom "babybonus"-ordningen.

 Den 13. september 2008 gennemgik Lee, 84 år, en vellykket behandling for unormal hjerterytme (atrieflagren) på Singapore General Hospital, men han var stadig i stand til at tale til et filantropisk forum via videolink fra hospitalet.

Han trak sig tilbage fra politik i 2011.

 

Død

Den 5. februar 2015 blev Lee indlagt på hospitalet med "alvorlig lungebetændelse" og blev sat i respirator på intensivafdelingen på Singapore General Hospital, selv om hans tilstand blev rapporteret som "stabil". I en opdatering af 26. februar blev det oplyst, at Lee igen fik antibiotika, mens han var bedøvet og stadig var under mekanisk ventilation. Den 23. marts 2015 meddelte Singapores premierminister Lee Hsien Loong, at Lee Kuan Yew var død i en alder af 91 år. Hans statsbegravelse blev afholdt på University Cultural Centre, National University of Singapore kl. 14.00 lokal tid den 29. marts 2015.

 

Legacy

I løbet af de tre årtier, hvor Lee var præsident, voksede Singapore fra at være et udviklingsland til et af de mest udviklede lande i Asien, på trods af dets lille befolkning, begrænsede areal og mangel på naturressourcer. Lee har ofte sagt, at Singapores eneste naturressourcer er befolkningen og dens stærke arbejdsmoral. Han er meget respekteret af mange singaporeanere, især den ældre generation, som husker hans inspirerende lederskab under uafhængigheden og adskillelsen fra Malaysia.

På den anden side har mange singaporeanere kritiseret Lee for at være autoritær og intolerant over for uenighed, idet de henviser til hans mange, for det meste vellykkede forsøg på at sagsøge politiske modstandere og aviser, der udtrykker en uheldig mening. Den internationale medievagthund Reportere uden Grænser har bedt Lee og andre højtstående Singaporeske embedsmænd om at holde op med at anlægge injuriesager mod journalister.

Erindringer

Lee har skrevet et sæt erindringer i to bind: The Singapore Story (ISBN 0-13-020803-5), som dækker hans syn på Singapores historie indtil løsrivelsen fra Malaysia i 1965, og From Third World to First: The Singapore Story (ISBN 0060197765), som indeholder hans beretning om Singapores efterfølgende forvandling til en udviklet nation.

 

Priser

• Lee har modtaget en række statslige udmærkelser, herunder Order of the Companions of Honour (1970), Knight Grand Cross of the Order of St Michael and St George (1972), Freedom of the City of London (1982), Order of the Crown of Johore First Class (1984), Order of Great Leader (1988) og Order of the Rising Sun (1967).
• Lee modtog Ig Nobelprisen i 1994.
• I 2002 blev Lee formelt optaget som medlem af Imperial College London som anerkendelse af hans indsats for at fremme international handel og industri og udvikling af initiativer til videnskabelige og tekniske studier i Storbritannien.
• I 2006 modtog Lee Woodrow Wilson Award for Public Service fra Woodrow Wilson International Center for Scholars.
• I 2007 blev Lee tildelt en æresdoktorgrad i jura ved Australian National University i Canberra, dog under protester fra studerende og ansatte.
• I oktober 2009 fik Lee den første pris for sit livsværk tildelt af U.S.-Asean Business Council ved dets 25-års jubilæumsgalla i Washington, D.C.. I sin hyldest sagde den tidligere amerikanske udenrigsminister og modtager af Nobels fredspris i 1973, Dr. Henry Kissinger, følgende:

"Han er blevet en skelsættende figur for os alle. Jeg har ikke lært så meget af nogen som af Lee Kuan Yew. Han gjorde sig selv til en uundværlig ven af USA, ikke primært på grund af den magt, han repræsenterede, men på grund af kvaliteten af hans tankegang.

Da han mødtes med den amerikanske præsident i Det Hvide Hus' ovale kontor dagen efter, præsenterede præsident Barack Obama ham som:

"... en af de legendariske skikkelser i Asien i det 20. og 21. århundrede. Han er en person, der var med til at udløse det asiatiske økonomiske mirakel."

• Den 15. november 2009 blev Lee tildelt den russiske venskabsorden af præsident Dmitrij Medvedev på sidelinjen af APEC Singapore 2009.

 

Kontroverser

Devan Nair

Devan Nair, Singapores tredje præsident, som levede i eksil i Canada, bemærkede i et interview i 1999 med Toronto The Globe and Mail, at Lees teknik med at sagsøge sine modstandere til konkurs eller glemsel var en ophævelse af politiske rettigheder. Han bemærkede også, at Lee er "en stadig mere selvretfærdig bedrevidende person", der er omgivet af "stormagasin-dummier". Som svar på disse bemærkninger sagsøgte Lee Devan Nair ved en canadisk domstol, og Nair anlagde modkrav. Lee indgav derefter en begæring om at få Nairs modkrav afvist af retten. Lee hævdede, at Nairs modkrav ikke afslørede nogen rimelig årsag til søgsmålet og udgjorde et ophidsende angreb på Singapores regerings integritet. Ontario Superior Court of Justice nægtede imidlertid at afvise Nairs modkrav og fastslog, at Lee havde misbrugt retssagsprocessen, og at Nair derfor har en rimelig søgsmålsgrund.

Islam

I 2011 offentliggjorde Wikileaks diplomatiske kabler, der tilskriver Lee kontroversielle kommentarer om islam. Wikileaks citerede Lee for at have beskrevet islam som en "giftig religion". Lee benægtede senere at have fremsat disse kommentarer.

Hændelsen fulgte lige i hælene på Lee's kontroversielle bogudgivelse Lee Kuan Yew: Hard Truths to Keep Singapore Going. I bogen hævdede Lee, at singaporeanske muslimer havde problemer med at integrere sig på grund af deres religion, og han opfordrede dem til at "være mindre strenge med hensyn til islamisk overholdelse af reglerne". Han har sagt:

"Jeg er nødt til at tale ærligt for at være af værdi, men jeg ønsker ikke at fornærme det muslimske samfund.

Jeg synes, at vi gjorde store fremskridt, indtil islam kom til, og hvis du spørger mig om mine observationer, har de andre samfund lettere ved at integrere sig - venner, ægteskaber osv., indere med kinesere, kinesere med indere - end muslimer. Det er resultatet af den kraftige stigning fra de arabiske stater.

Jeg vil sige, at vi i dag kan integrere alle religioner og racer undtagen islam.

Jeg tror ikke, at muslimerne socialt set skaber problemer, men de er forskellige og adskilte...

Men nu går man på skoler med malaysiske og kinesiske elever, og der er et halal- og et ikke-halal-segment, og det samme gælder universiteterne. Og de har en tendens til at sidde adskilt for ikke at blive forurenet. Alt dette bliver en social kløft...

Vær mindre streng med hensyn til islamisk overholdelse og sig: "Okay, jeg spiser med dig."

Ifølge den tidligere premierminister Goh Chok Tong tilpassede singaporeanske muslimer deres religiøse praksis til de unikke omstændigheder i Singapore.

Politikken for etnisk integration blev også gennemført for at undgå, at der dannes etniske ghettoer i Singapores HDB-lejligheder. Hvert kvarter skulle have indbyggere fra alle etniske grupper i overensstemmelse med de nationale proportioner.

Dom om ærekrænkelse

Den 24. september 2008 fastslog Singapores højesteret i en summarisk dom afsagt af dommer Woo Bih Li, at magasinet Far Eastern Economic Review (FEER) (Hugo Restall, redaktør) havde bagvasket Lee og hans søn, premierminister Lee Hsien Loong. Retten fandt, at artiklen fra 2006 "Singapore's 'Martyr': Chee Soon Juan" betød, at Lee Kuan Yew "har ledet og fortsat leder Singapore på samme korrupte måde som T. T. Durai ledede National Kidney Foundation (NKF), og at han har brugt injurier til at undertrykke dem, der ville stille spørgsmål for at undgå afsløring af hans korruption". Retten dømte FEER, der er ejet af Dow Jones & Company (som igen er ejet af Rupert Murdochs News Corp), til at betale erstatning til klagerne. FEER appellerede sagen, men tabte den, da appelretten i oktober 2009 fastslog, at Far Eastern Economic Review faktisk bagvaskede landets grundlægger Lee Kuan Yew og hans søn premierminister Lee Hsien Loong.

 

Sekundære kilder

• Barr, Michael D. 2000. Lee Kuan Yew: The Beliefs Behind the Man. Washington D.C.: Georgetown University Press.
• Gordon, Uri. 2000. Machiavellis tiger: Lee Kwan Yew og Singapores autoritære styre: Lee Kwan Yew og Singapores autoritære styre 2016-03-03 på Wayback Machine
• Josey, Alex. 1980. Lee Kuan Yew - de afgørende år. Singapore og Kuala Lumpur: Times Books International.
• King, Rodney. 2008. Miraklet i Singapore, myte og virkelighed. 2. udgave, Insight Press.
• Kwang, Han Fook, Warren Fernandez og Sumiko Tan. 1998. Lee Kuan Yew: The Man and His Ideas. Singapore: Singapore Press Holdings.
• McCarthy, Terry (23. august 1999). "Lee Kuan Yew". Time Asia. Hong Kong. Arkiveret fra originalen den 15. august 2004.
• Minchin, James. 1986. Ingen mand er en ø. En undersøgelse af Singapores Lee Kuan Yew. Sydney: Allen & Unwin.