WikiLeaks – definition, historie og største dokumentlækager

Få en klar gennemgang af WikiLeaks: definition, historie og de største dokumentlækager, der afslørede hemmeligheder og påvirkede verdenspolitik.

WikiLeaks er en non-profit organisation, som bruger sit websted til at offentliggøre regeringsdokumenter, private data, virksomhedsdokumenter eller religiøse dokumenter, som tidligere har været hemmelige. Hjemmesiden blev startet i 2006 og havde over 1,2 millioner dokumenter i sin database, da der var gået et år. Normalt udleverer den ikke navne og adresser på de personer, der lægger dokumenter ud. Hjemmesiden er baseret i Sverige. Selv om dens navn ligner Wikipedia, er den ikke beslægtet med Wikipedia eller Wikimedia Foundation. Navnet blev valgt, fordi WikiLeaks i begyndelsen brugte en wikimodel, hvor folk kunne redigere siden, men siden har det ændret sig og er ikke længere åbent for redigering.

I juli 2010 var WikiLeaks i nyhederne for at offentliggøre over 76.900 dokumenter vedrørende krigen i Afghanistan. I oktober samme år offentliggjorde WikiLeaks næsten 400.000 dokumenter, der handlede om krigen i Irak.

Dette var den største lækage af dokumenter om den amerikanske hær nogensinde. Den rapporterede hovedsagelig om dødsfald blandt civile og soldater og om observationer af hjemmelavede bomber eller bevæbnede civile.

Den 28. november begyndte WikiLeaks og fem store aviser - fra Spanien (El País), Frankrig (Le Monde), Tyskland (Der Spiegel), Storbritannien (The Guardian) og USA (The New York Times) - at offentliggøre de første 291 ud af 251.287 fortrolige diplomatiske kabler fra 274 ambassader fra 1966-2010. WikiLeaks planlægger at offentliggøre alle kablerne i faser over flere måneder.

Denne lækage blev bredt dækket af de internationale medier, da mange af lækagerne indeholdt oplysninger, der berørte andre lande end USA. Nogle lækager blev offentliggjort af andre nyhedsorganisationer som Fairfax Media. Robert Gibbs, pressechef i Det Hvide Hus, sagde, at en "åben og gennemsigtig regering er noget, som præsidenten mener, er virkelig vigtigt. Men tyveri af klassificerede oplysninger og udbredelse af dem er en forbrydelse".

Wikileaks har offentliggjort mere end 20.000 e-mails fra Democratic National Committee (DNC) for at vise, at de forsøgte at underminere Bernie Sanders.

Grundlæggelse og organisation

WikiLeaks blev grundlagt i 2006 af en gruppe aktivister og programmører med Julian Assange som en af de mest fremtrædende frontfigurer. Organisationen beskriver sig selv som en platform for whistleblowere, hvor fortrolige dokumenter anonymt kan indsendes, undersøges og — efter redaktionel vurdering — offentliggøres. Teknisk har WikiLeaks gennem årene brugt krypterede indsendelseskanaler, spejlede servere og samarbejde med internationale medier for at sikre både kilder og udbredelse af materialet.

Større lækager og offentliggjorte dokumenter

Ud over de lækager, der allerede er nævnt ovenfor, er nogle af de mest kendte udgivelser:

• "Collateral Murder" (april 2010): En video fra et amerikansk helikopterangreb i Bagdad, der viste civile — herunder journalister fra Reuters — blive ramt. Videoen vakte stor debat om krigsførelse og ansvar.
• Afghanistan- og Irak-logfilerne (2010): Hundredtusinder af feltrapporter, som dokumenterede civile tab, operationer og hændelser, der ikke tidligere var offentligt kendt.
• Cablegate (2010): Offentliggørelsen af hundredtusinder af diplomatiske kabler fra amerikanske ambassader, som afslørede politiske vurderinger, diplomatiske kommentarer og bilaterale forhandlinger verden over.
• DNC-e-mails (2016): Tidligere hemmelige e-mails fra Democratic National Committee, som skabte stor politisk opmærksomhed i USA og førte til diskussioner om indblanding i det amerikanske valg. Disse e-mails blev ofte diskuteret i sammenhæng med oplysninger fra efterretningstjenester om fremmed stats indblanding.

Kilder og konsekvenser for whistleblowere

En af de mest omtalte kilder var Chelsea Manning (tidligere Bradley Manning), en amerikansk soldat, som i 2010 lækkede store mængder materiale til WikiLeaks. Manning blev anholdt, dømt og idømt en lang fængselsstraf, som senere blev delvist benådet af præsident Barack Obama i 2017. Sagen illustrerer de juridiske risici, enkeltpersoner møder, når de vælger at viderebringe klassificerede oplysninger.

Juridiske problemer og politisk modstand

WikiLeaks og Julian Assange har været genstand for omfattende juridiske og politiske stridigheder. Ud over stridigheder om selve offentliggørelserne omfattede problemerne også:

• En svensk efterforskning af anklager om seksuelle overgreb, som blev indledt i 2010 (senere lukket) — en sag, der var medvirkende til, at Assange søgte asyl i den Ecuadorianske ambassade i London i 2012.
• Krav fra USA og andre stater om retsforfølgelse, herunder sigtelser relateret til offentliggørelse af klassificerede oplysninger. Disse krav har ført til lange retsmæssige tvister og anmodninger om udlevering.
• Diskussioner om pressefrihed: Flere tænkere og medier har forsvaret WikiLeaks som en form for offentlig interesse-journalistik, mens regeringer og sikkerhedskritikere har hævdet, at ufiltreret offentliggørelse kan skade nationale sikkerhedsinteresser og udsætte enkeltpersoner for fare.

Metoder, redaktion og kritik

I starten anvendte WikiLeaks en model med åben redigering, men hurtigt skiftede man til en mere kontrolleret publiceringsproces, hvor materialet blev gennemgået af redaktører — ofte i samarbejde med etablerede medier — for at prioritere og, i visse tilfælde, redigere eller maskere navne for at beskytte kilder eller sårbare personer. Kritikere har dog påpeget, at

• nogle udgivelser var utilstrækkeligt redigerede og dermed potentielt skadelige for enkeltpersoners sikkerhed;
• WikiLeaks' praksis og selektion af materiale til tider har virket politisk motiveret;
• der har været debat om, i hvilket omfang organisationen optræder som traditionel journalistisk aktør versus en aktiv politisk aktør.

Betydning og arv

WikiLeaks har ændret, hvordan offentligheden, journalister og politiske beslutningstagere forholder sig til hemmeligholdelse og whistleblowing. Organisationens arbejde har:

• fremprovokeret bred debat om balance mellem åbenhed og sikkerhed;
• ført til ny offentlig indsigt i militære operationer, diplomati og politisk adfærd;
• sat fokus på behovet for sikre kanaler for whistleblowers samt på journalisters etiske ansvar ved håndtering af lækkede dokumenter.

Hvor står WikiLeaks i dag?

Organisationens aktiviteter, juridiske udfordringer og omdømme har udviklet sig gennem årene og fortsætter med at skabe diskussion. Debatten om, hvordan stater skal håndtere lækager af hemmelige oplysninger — og hvilken rolle uafhængige platforme og medier skal spille — er stadig aktuel. Samtidig er spørgsmålet om kildebeskyttelse, teknisk sikkerhed og redaktionel ansvarlighed blevet centrale emner i moderne journalistik.

Hvis du vil vide mere om konkrete lækager, retslige forløb eller tekniske løsninger til beskyttelse af kilder, kan du specificere, hvilken del du ønsker uddybet.

Spørgsmål og svar

Spørgsmål: Hvad er WikiLeaks?

Q: Hvornår blev WikiLeaks grundlagt?

Spørgsmål: Hvor mange dokumenter var der i databasen efter et års drift?

Spørgsmål: Viser WikiLeaks navne og adresser på de personer, der lægger dokumenter ud?

Spørgsmål: Hvor er WikiLeaks baseret?

Spørgsmål: Er Wikileaks relateret til Wikipedia eller Wikimedia Foundation?

Spørgsmål: Var Wikileaks oprindeligt en wikimodel, hvor folk kunne redigere webstedet?

Søg efter bogstav