Gelug: Tibetansk buddhisme, Tsongkhapa, lamrim og Dalai Lama

Gelug – tibetansk buddhisme: Tsongkhapa, lamrim, Dalai Lama og skolens fokus på medfølelse, tomhedsindsigt og vajrayāna-praksis.

Gelug eller Gelug-pa er en skole inden for tibetanskbuddhisme, som blev grundlagt af Je Tsongkhapa (1357-1419), en filosof og tibetansk religiøs leder. Det første kloster, han oprettede, var i Ganden, og den dag i dag er Ganden Tripa det nominelle overhoved for skolen, selv om dens mest berømte person er Dalai Lama. Der er andre Gelug-mestre, som Trijang Rinpoche og Ling Rinpoche.

Tsongkhapa var en stor fortaler for Kadampa-læren (Bka'-gdams-pa) og mahāyāna-princippet om universel medfølelse som den grundlæggende åndelige orientering. Han kombinerede dette med en stærk vægt på kultivering af dybtgående indsigt i tomhedslæren, som den blev lært af de indiske mestre Nāgārjuna (2. århundrede) og Candrakīrti (7. århundrede). Tsongkhapa sagde, at disse to aspekter af den åndelige vej, medfølelse og indsigt i visdom, skal være rodfæstet i et stort ønske om befrielse drevet af en ægte fornemmelse af forsagelse. Han kaldte disse for "de tre hovedaspekter af vejen" og sagde, at det er på grundlag af disse tre, at man skal begive sig ind på vajrayāna-buddhismens dybe vej.

Den centrale lære i Gelug-skolen er stiens stadier (lamrim), baseret på den indiske mester Atiśas (ca. 11. århundrede) lære og den systematiske kultivering af tomhedssynspunktet. Dette kombineres med yogas af de højeste yogatantra-guddomme som Guhyasamāja, Cakrasaṃvara, Yamāntaka og Kālacakra, hvor hovedfokus er den direkte oplevelse af foreningen af lyksalighed og tomhed.

Navn, karakter og historisk betydning

Gelug betyder ofte "traditionen af dyd" eller "traditionen af disciplin". Skolen omtales også som de "gule hatte" (en betegnelse der skelner den fra andre tibetanske traditioner), og Gelug spillede en afgørende rolle i tibetansk religiøs og politisk historie fra 1400-tallet og frem.

Læremæssigt fokus og filosofi

Gelug lægger særlig vægt på tre hovedområder:

• Etisk og monastisk disciplin (Vinaya) — streng overholdelse af munkenes og nonnernes leveregler.
• Klar, analytisk filosofisk undersøgelse — omfattende studie af buddhistisk logik, epistemologi og Madhyamaka-filosofi, især den fortolkning der forbindes med Candrakīrti (ofte omtalt som prāsaṅgika).
• Medfølelse og bodhicitta — udviklingen af et oprigtigt ønske om at hjælpe alle levende væsener.

Lamrim og Tsongkhapas skrifter

Et af Gelugs centrale bidrag er systematiseringen af lamrim‑traditionen. Tsongkhapa formulerede disse vejledninger i flere værker, hvoraf Lamrim Chenmo (Den store vejledningsafhandling) er den mest kendte sammenstilling af vejens stadier, praksis og filosofi. Lamrim præsenterer en trinvis træningsplan fra grundlæggende moral til højere meditationer og tantra, så udøveren kan følge en koordineret og sikker åndelig udvikling.

Tantra og meditative yògas

Ud over den filosofiske og etiske uddannelse indoptager Gelug også tantriske praksisser. De vigtigste tantra-cykler i Gelug-traditionen — Guhyasamāja, Cakrasaṃvara, Yamāntaka og Kālacakra — kombinerer detaljeret ritual, visualisering og avancerede yogapraksisser, hvis formål er at fremkalde direkte oplevelser af foreningen mellem intens lykke og tomhed (den ultimative visdom).

Klostervæsen, uddannelse og debat

Gelug er kendt for sit veludviklede klostersystem og akademiske uddannelse. Et typisk Gelug-klosterliv indeholder:

• Årtiers studier i klassiske emner: pramāṇa (erkendelsesteori), madhyamaka (tomhedsfilosofi), abhidharma (metafysik), prajñāpāramitā og vinaya.
• Debatter som central pædagogisk metode — levende, formel debat bruges til at skærpe logik, forståelse og argumentationsevne.
• Gradssystemet Geshe, især Geshe Lharampa, som er den højeste akademiske grad svarende til en doktorgrad i buddhistisk filosofi.

Lederskab: Ganden Tripa og Dalai Lama

Ganden Tripa er det formelle overhoved for Gelug-ordenen, valgt blandt de højtuddannede munkemestre. Samtidig er Dalai Lama den mest kendte og internationale repræsentant for Gelug-traditionen: Dalai Lama-linjen opstod senere og blev både åndelig leder og i perioder politisk leder for Tibet. Den 14. Dalai Lama er i dag en global fortaler for ikkevold, religionsdialog og sekulær etik, og han har bidraget til udbredelsen af Gelug-læren i resten af verden.

Monumentale klostre og geografisk udbredelse

Gelug etablerede store lærdomscentre i Tibet, fx Ganden, Sera og Drepung, som blev kendt for deres omfattende bibliotek og skoler. Efter 1959 og den tibetanske eksilbevægelse spredtes Gelug-praksisser og institutioner internationalt. I dag findes Gelug-centre og studieprogrammer i mange lande, hvor både munke, nonner og lekmænd deltager i undervisning og meditation.

Nutidige udfordringer og engagement

Moderne udfordringer omfatter bevarelsen af uddannelsestraditionen i eksil, beskyttelse af kulturarv i Tibet, og spørgsmål omkring politisk-religiøse relationer med Kina. Samtidig har Gelug-traditionen aktivt engageret sig i interreligiøs dialog, videnskabeligt samarbejde (især mellem buddhisme og moderne psykologi/neurovidenskab) og i fremme af global medfølelse og ikkevold.

Afsluttende bemærkning

Gelug er en af de mest institutionelt organiserede og filosofisk systematiske retninger inden for tibetansk buddhisme. Kombinationen af streng etisk disciplin, dyb filosofisk indsigt i tomhed, målrettet udvikling af bodhicitta og avancerede tantriske yogapraksisser har gjort Gelug til en vedvarende og indflydelsesrig tradition, både i Tibet og internationalt.

Spørgsmål og svar

Spørgsmål: Hvem grundlagde Gelug-skolen i den tibetanske buddhisme?

Spørgsmål: Hvilket kloster grundlagde Je Tsongkhapa?

Spørgsmål: Hvem er den nominelle leder af Gelug-skolen?

Sp: Hvad er "de tre hovedaspekter af stien" ifølge Tsongkhapa?

Sp: Hvad er den centrale lære i Gelug-skolen?

Sp: Hvilke indiske mesteres lære fremhævede Tsongkhapa i sin undervisning?

Spørgsmål: Hvilke yogas kombineres med stiens stadier i Gelug-skolen?

Søg efter bogstav