Uriel – ærkeenglen: betydning, historie og rolle i jødisk og kristen tro

Opdag Uriel — ærkeenglen "Gud er mit lys": hans betydning, historie og rolle i jødisk og kristen tro. Mystik, tradition og åndelig indsigt samlet.

Forfatter: Leandro Alegsa

22-02-2026 16:25

Uriel (hebraisk: אוּרִיאֵל, græsk: Ουριήλ, koptisk: ⲟⲩⲣⲓⲏⲗ, der betyder "Gud er mit lys" eller "Guds ild") er en ærkeengel i jødiske og kristne traditioner. De østortodokse, orientalsk-ortodokse og anglikanere kalder ham "ærkeenglen Sankt Uriel" eller blot "Sankt Uriel".

Navn og betydning

Navnet Uriel kommer fra hebraisk og betyder bogstaveligt "Gud er mit lys" eller "Guds ild". Betydningen peger på hans traditionelle association med lys, visdom og åbenbaring. I ikonografi og litteratur forbindes Uriel ofte med lys (solen eller en flamme) som symbol på åndelig oplysning og Guds åbenbaring for mennesker.

Historiske kilder og udvikling

Uriel optræder ikke i den hebraiske bibel (Tanakh), men findes i flere apokryfe og pseudepigrafiske tekster samt i tidlige kristne og jødiske apokalyptiske værker.

1 Henok (Bog af Henok): Her er Uriel ofte nævnt som en af de fremtrædende engle, der forklarer åbenbarelser og overvåger verden.
2 Esdras (nok bedst kendt i latin som 4 Esdras eller "Esdras’ åbenbaring"): I denne tekst optræder Uriel som den engel, der vejleder eller svarer på Esdras’ spørgsmål om verdensordenen og dommens mysterier.
Middelalderlig og patristisk litteratur: I middelalderen og i kirkefædrenes skrifter dukker Uriel op i forskellige legender og kristen tradition, især i østlige og orientalske kirker samt i nogle anglikanske kredse.

Roller og funktioner

I de forskellige traditioner optræder Uriel med flere men beslægtede funktioner:

Åbenbarer og vejleder: Uriel ses ofte som den engel, der bringer Guds indsigt, forklarer profetiske visioner og vejleder mennesker (f.eks. i 2 Esdras).
Lysets og visdommens engel: På grund af sit navn forbindes han med lys, intelligens og oplysning — både bogstaveligt (lys, flamme) og åndeligt (indsigt, oplysning).
Vogter og budbringer: I visse tekster og traditioner har Uriel roller som vogter (fx over paradisets porte eller kosmiske hemmeligheder) eller som budbringer for vigtige åbenbaringer.
Tilknytning til dom og omvendelse: Nogle traditioner tilskriver Uriel opgaver i forbindelse med dommens tid, anger og omvendelse — som vejleder der hjælper sjæle til erkendelse og omvendelse.

Ikonografi, litteratur og kunst

I billedkunst og litteratur genkendes Uriel traditionelt på nogle karakteristiske attributter:

Han fremstilles ofte med en flamme, en sol, en lanterne eller et lys — symboler på hans rolle som "Guds lys".
Nogle gange bærer han en bog eller et rulle (skriftlig viden og åbenbaring) eller et sværd/stav som tegn på beskyttelse og autoritet.
I litteratur, bl.a. i middelalderlige og renæssanceværker, optræder Uriel som vejleder og forklarer af visioner; han findes også i senere værker som John Miltons Paradise Lost, hvor han er en af de engle, der indgår i pandemoniske scener.

Anvendelse i kristen og jødisk praksis

Uriel har en forskellig stilling afhængig af trosretning og lokal tradition:

I jødiske apokryfe og mystiske traditioner indtager han en markant plads i visse skrifter og i senere mystisk tænkning, hvor hans rolle som vejleder og beskytter fremhæves.
I østortodokse og orientalske kirker nævnes Uriel i nogle hymner og ikoner, men anerkendelsen varierer fra kirke til kirke; han er ikke et universelt fast element i alle liturgier.
I anglikanske og nogle vestlige kristne traditioner er Uriel også kendt som en helgen- eller englenavn, og enkelte kirkekalendere har en mindegave eller lokal fejring tilknyttet ham.

Moderne betydning

I nutidens åndelige og kulturelle sammenhænge dukker Uriel op i mange sammenhænge: i økumeniske studier af engleforestillinger, i populærkultur, nyreligiøse bevægelser og i kunstneriske fremstillinger. For mange symboliserer han søgen efter indsigt, klarhed og åndelig oplysning.

Afsluttende bemærkninger

Uriel er et eksempel på en skikkelse, hvis betydning er vokset gennem tekster uden for den strengt kanoniske Bibel og gennem forskellige religiøse traditioners fortolkninger. Han repræsenterer især temaerne lys, visdom og åbenbaring og fungerer både som vejleder, beskytter og symbol på Guds oplysende nærvær i verden.

I jødedommen og kristendommen

Den romersk-katolske kirke anerkender kun tre ærkeengle, som er nævnt i Bibelen: Michael, Gabriel og Raphael. Men ifølge visse rabbinske og kristne traditioner er der fire eller endog syv ærkeengle, hvoraf Uriel generelt er den fjerde. I den deuterokanoniske bog 2 Esdras bliver Uriel sendt af Gud for at besvare de spørgsmål, som Ezra stiller.

Uriels rolle i de kristne apokryfe traditioner er anderledes end at besvare Ezras spørgsmål. Han siges at have reddet Johannes Døberen fra massakren på de uskyldige (mordet på alle drenge under to år i Betlehem-området) som barn og genforenet ham og hans mor, den hellige Elisabeth, med Johannes' fætter, Jesus. Dette er vist på Leonardo da Vincis maleri "Jomfruen på klipperne".

Uriel beskrives ofte som en kerub og som omvendelsens engel og er englen ved Edens port. I Peters Apokalypse viser Uriel sig at være lige så grusom som enhver dæmon, når han tvinger omvendelse frem. Han skulle også være en af de engle, der begravede Adam og Abel i Eden.