Dalai Lama /ˈdɑːlaɪ ˈlɑːmə/ er en religiøs figur i den tibetanske buddhisme. Han er dens højeste åndelige lærer i Gelugpa-skolen. En ny Dalai Lama siges at være den genfødte gamle Dalai Lama. Denne linje går tilbage til 1391. Den 14. og nuværende Dalai Lama er Tenzin Gyatso.

Mellem det 17. århundrede og 1959 var Dalai Lama leder af den tibetanske regering. Om vinteren boede Dalai Lamas i Potala-paladset. Om sommeren var de i Norbulingka-paladset. Disse to paladser ligger begge i Lhasa i Tibet. I 1959 måtte Dalai Lama flygte fra Tibet til Dharamsala i Indien. Dette er stadig hans base i dag.

Den nuværende Dalai Lama er Hans Hellighed Tenzin Gyatso. Han modtog Nobels Fredspris i 1989 for sit vedholdende arbejde for ikkevoldelig konfliktløsning og for at fremme menneskerettigheder og kulturbevarelse for det tibetanske folk.

Dalai Lama er titlen på lederen af den tibetanske buddhisme. "Dalai" er oprindeligt fra mongolsk og betyder "hav", og "Lama" er oprindeligt fra tibetansk og betyder "det højeste princip". I 1653, under Qing-dynastiet, blev denne titel for første gang godkendt af den kinesiske kejser til Dalai Lama V.

Reinkarnationslinjen og udvælgelsesprocessen

Dalai Lamas bliver betragtet som tulkuer — erkendte reinkarnationer af en fortidens åndelige lærer. Når en Dalai Lama dør, starter en lang religiøs proces for at finde den næste. Denne proces kan omfatte syn af tegn og visioner hos højtstående lamaer, consultation af orakler, tolkning af drømme og søgning efter spædbarnets evne til at genkende ejendele fra den afdøde Lama. En central rolle spilles af højtstående medlemmer af Gelugpa-traditionen og andre religiøse autoriteter.

Historisk har denne reinkarnationslinje været kontinuerlig gennem århundreder, men den kan være vanskelig og omstridt, især i politisk følsomme perioder. For eksempel har tvister om anerkendelsen af andre højtstående reincarnationer — som Panchen Lama — haft direkte konsekvenser for legitimiteten og valget af en fremtidig Dalai Lama.

Politisk lederskab, eksil og administration

Frem til 1959 var Dalai Lama både åndelig og verdslig leder i Tibet. Efter flugten til Dharamsala etablerede han en tibetansk regering i eksil (den Centrale Tibetanske Administration). I 2011 overgav han formelt sit verdenslige lederskab til en demokratisk valgt leder (Sikyong), hvilket var et vigtigt skridt i retning af at adskille det religiøse embede fra politisk magt og styrke den tibetanske eksils administrations demokratiske legitimitet.

Religiøse pligter og internationale rolle

Som åndelig leder underviser Dalai Lama i buddhistisk lære, ansvarlighed, medfølelse og ikkevold. Han rejser internationalt for at mødes med religiøse ledere, videnskabsfolk og politikere samt for at holde foredrag og retreats. Hans arbejde har øget verdens opmærksomhed på tibetansk kultur, sprog og menneskerettigheder. Samtidig har han engageret sig i dialog mellem religion og videnskab, især inden for psykologi og neurovidenskab.

Konflikt med Kina og spørgsmålet om efterfølgelse

Kinas regering ser Dalai Lama som en separatistisk figur, der arbejder imod Kinas suverænitet over Tibet. De afviser hans krav om større autonomi og har insisteret på, at fremtidige reinkarnationer af tibetanske ledere kun kan autoriseres efter kinesisk lovgivning. Dette er en kilde til stor spænding, fordi kinesiske myndigheder og tibetanske religiøse ledere kan ende med at anerkende forskellige personer som den samme inkarnation.

Et konkret eksempel er striden om Panchen Lama — en anden vigtig genfødselstradition i tibetansk buddhisme. Efter uenighed om anerkendelsen i 1995/1996 forsvandt den tibetansk-udpegede Panchen Lama, og Kina indsatte senere sin egen kandidat. Uenigheder som denne komplicerer også processen med at identificere en fremtidig 15. Dalai Lama.

Mulige fremtidsscenarier

Den nuværende Dalai Lama har ved flere lejligheder sagt, at han enten kan genfødes i udlandet eller at institutionen kan ophøre, hvis fortsættelsen vil skade Tibet eller blive politisk misbrugt. Han har også sagt, at traditionen for genfødsel bør overholde tibetansk buddhistisk praksis og tibetansk folkets ønsker.

Betydning for tibetansk kultur

Udover sin religiøse rolle fungerer Dalai Lama som symbol på tibetansk identitet, kultur og modstand mod assimilation. Hans eksilbevægelse arbejder for at bevare tibetansk sprog, religion, kunst og uddannelse blandt flygtningesamfund og i Tibetansk diaspora.