Konstitutionel økonomi
Forfatningsøkonomi er et program for fælles studier af økonomi og konstitutionalisme. Det beskrives ofte som "den økonomiske analyse af forfatningsretten". Forfatningsøkonomi forsøger at forklare valget af forfatningsmæssige regler, der "begrænser de økonomiske og politiske aktørers valg og aktiviteter". Dette er forskelligt fra den traditionelle økonomis tilgang. Desuden undersøger forfatningsøkonomien, hvor godt statens økonomiske beslutninger stemmer overens med borgernes eksisterende forfatningsmæssige økonomiske rettigheder." F.eks. er en korrekt fordeling af statens økonomiske og finansielle ressourcer et stort spørgsmål for alle nationer. I forfatningsøkonomien forsøger man at bringe borgernes forfatningsmæssige økonomiske rettigheder og statens økonomiske politik sammen.
Oprindelser
Udtrykket "forfatningsøkonomi" blev skabt i 1982 af den amerikanske økonom Richard McKenzie. Derefter blev det brugt af en anden amerikansk økonom - James M. Buchanan - som navn for en ny akademisk underdisciplin. Buchanans arbejde indbragte ham i 1986 Nobelprisen i økonomiske videnskaber for hans "udvikling af det kontraktmæssige og forfatningsmæssige grundlag for teorien om økonomisk og politisk beslutningstagning".
Buchanan afviser "enhver organisk opfattelse af staten" som værende overlegen i visdom i forhold til borgerne i denne stat." Denne filosofiske holdning danner grundlaget for forfatningsøkonomien. Buchanan mener, at enhver forfatning er skabt til mindst flere generationer af borgere. Derfor skal den være i stand til at afbalancere statens, samfundets og det enkelte individs interesser.
Der er en vigtig opfattelse, at forfatningsøkonomi kan betragtes som den moderne "videnskaben om lovgivning".
Den stadigt voksende offentlige interesse for forfatningsøkonomi har allerede givet liv til flere akademiske tidsskrifter, f.eks. "Constitutional Political Economy" (oprettet i 1990).
Retlig fortolkning
Den amerikanske dommer Richard Posner understreger den vigtige rolle, som statsforfatningen spiller for den økonomiske udvikling. Han hævder, at "effektiv beskyttelse af grundlæggende økonomiske rettigheder fremmer økonomisk vækst".
Indiens højesteret har brugt den praktiske fortolkning af den indiske forfatning til at beskytte de fattigste og mest undertrykte befolkningsgrupper i adskillige sager om retssager af almen interesse. Dette er et eksempel på anvendelse i det virkelige liv af den forfatningsøkonomiske metodologi.
Betydning for overgangslandene og udviklingslandene
Forfatningsøkonomi lægger særlig vægt på et emne som en korrekt national velstandsfordeling. Mange lande med økonomiske systemer under forandring eller udvikling betragter stadig deres forfatninger som abstrakte juridiske dokumenter, der ikke har noget til fælles med den faktiske økonomiske politik i staten. Tre fjerdedele af alle uafhængige stater lever stadig under næsten absolut statslig kontrol med den nationale økonomi. Hverken civilsamfundet eller de enkelte borgere i disse stater har nogen indflydelse på de beslutninger, der træffes i forbindelse med den nationale velstandsfordelingsproces. Derfor er forfatningsøkonomi særlig vigtig for de lande, hvis politiske og økonomiske systemer er under forandring, og hvor staten sjældent respekterer borgernes forfatningsmæssige økonomiske rettigheder.
Relaterede sider
- Budget
- Forfatning
- Konstitutionalisme
- Økonomi
- Demokrati
- Regeringen
- Parlamentet
- Politisk økonomi
- Retsstatsprincippet
- James M. Buchanan
- Velfærdsstat
Spørgsmål og svar
Q: Hvad er konstitutionel økonomi?
A: Forfatningsøkonomi er en gren af økonomi, der studerer forholdet mellem økonomi og forfatning. Den sigter mod at forklare valget af forfatningsmæssige regler, der begrænser økonomiske og politiske aktørers valg og aktiviteter.
Q: Hvordan adskiller konstitutionel økonomi sig fra traditionel økonomi?
A: Forfatningsøkonomi adskiller sig fra traditionel økonomi ved at fokusere på de forfatningsmæssige regler og deres effekt på økonomiske beslutninger, hvorimod traditionel økonomi fokuserer på selve de økonomiske beslutninger.
Q: Hvad forsøger konstitutionel økonomi at opnå?
A: Forfatningsøkonomi forsøger at forene borgernes forfatningsmæssige økonomiske rettigheder og statens økonomiske politik. Den forsøger at sikre, at de økonomiske beslutninger, som staten træffer, er i overensstemmelse med borgernes forfatningsmæssige økonomiske rettigheder.
Q: Hvad er det primære anliggende for konstitutionel økonomi?
A: Det primære anliggende for konstitutionel økonomi er den korrekte fordeling af statens økonomiske og finansielle ressourcer.
Q: Kan du give et eksempel på, hvordan konstitutionel økonomi fungerer i praksis?
A: Forfatningsøkonomi undersøger, hvor godt økonomiske beslutninger truffet af staten stemmer overens med borgernes eksisterende forfatningsmæssige økonomiske rettigheder. For eksempel kan den analysere, om en regerings politik med at beskatte borgerne for at finansiere en bestemt industri er i overensstemmelse med borgernes forfatningsmæssige rettigheder til økonomisk frihed og ejendomsret.
Q: Hvordan forholder forfatningsøkonomi sig til studiet af forfatningsret?
A: Forfatningsøkonomi beskrives ofte som den økonomiske analyse af forfatningsret. Dens mål er at forklare, hvordan forfatningsregler begrænser økonomisk og politisk adfærd.
Q: Hvad er det overordnede mål med forfatningsøkonomi?
A: Det overordnede formål med forfatningsøkonomi er at sikre, at statens økonomiske beslutninger er i overensstemmelse med borgernes forfatningsmæssige økonomiske rettigheder. Det forsøger man at opnå ved at analysere de økonomiske implikationer af juridiske regler og institutioner.
