Salomos Tempel | det første tempel, som israelitterne byggede til Gud
Ifølge den hebraiske bibel var Salomos tempel det første tempel, som israelitterne byggede til Gud. Det blev også kaldt det første tempel og blev først bygget af Salomon. Det stod ved siden af kongens palads og var både Guds kongelige palads og Israels centrum for tilbedelse. Bibelen fortæller, at Herren sagde til Salomon: "Jeg har indviet (gjort dette tempel særligt eller rent) ... ved at sætte mit navn der for evigt. Mine øjne og mit hjerte vil altid være der" (1 Kong. 9:3). Det var et symbol på hellighed og kongelighed og mindede israelitterne om, at Gud var Israels særlige overhoved. Det var mønstret efter tabernaklet og generelt efter andre templer på den tid og var opdelt i tre vigtige områder: Det Allerhelligste, Det Hellige og den ydre gårdsplads. Det blev bygget i Jerusalem på jebusiten Araunahs tærskeplads, hvor Salomos far David havde købt for at bygge et alter til Gud.
Midt i det gamle Jerusalem står Salomons berømte tempel.
Historiske beviser
Ifølge verdslige historikere skulle templet være blevet færdiggjort i 957 fvt. Babylonierne ødelagde det i 587 eller 586 fvt. Ifølge rabbinersk litteratur skulle templet have stået i 410 år. Ifølge værket Seder Olam Rabbah, der er skrevet i det andet århundrede e.Kr., blev templet bygget i 832 f.Kr. og ødelagt i 433 f.Kr. (3338 AM). Dette er 165 senere end de verdslige skøn.
Indtil nu er der ikke fundet nogen sikre arkæologiske beviser for Salomons tempel, og de eneste oplysninger om det første tempel i Jerusalem findes i de bibelske bøger Joshua, Dommerne, 1-2 Samuel og 1-2 Konge.
Bibelsk beskrivelse
Forberedelser til opførelsen af templet
I første omgang ville kong David bygge et tempel for Gud, men ifølge Bibelen sagde Gud til ham gennem profeten Nathan: "Du må ikke bygge et hus for mit navn, for du er en kriger og har udgydt blod." Han valgte dog Salomon til at bygge templet. Inden sin død gav David sin søn Salomon planerne for tempelbyggeriet og instruktioner om præsterne og leviterne og alt det arbejde, der skulle udføres i templet. Han gav også sine egne penge til Salomon til at hjælpe med at bygge templet, og han bad folket om at hjælpe med at give pengegaver.
Kong Salomon sendte et budskab til kong Hiram af Tyrus, som havde været venner med hans far David og sendt David masser af træ til at bygge sit palads med. I denne besked sagde Salomon, at han ville bygge et tempel til Herren, og han bad Hiram om at sende ham træ. Hiram sagde, at han ville gøre det, hvis Salomon gav mad for udgifterne til træet og det arbejde, som folk udførte. Så Hiram gav Salomon alle de ceder- og fyrretræer, han ønskede, og Salomon gav Hiram hvede til sin familie og tyve tusind bade (ca. 115.000 galloner eller 434.000 liter) olivenolie. Kong Hiram huggede træet ned og sendte det på flåder til et sted kaldet Joppa. Derfra kunne de tage træet op til Jerusalem.
Opbygning af templet
Ifølge Bibelen: "I det 480. år efter israelitternes udvandring fra Egypten, i det fjerde år af Salomos regeringstid over Israel, i... den anden måned, begyndte han at bygge HERRENs tempel." (1 Kong 6:1) Kong Salomon hentede Huram-Abi, hvis mor var en enke fra Naftalis stamme (en af Israels stammer), og hvis far var en mand fra Tyrus og en bronzehåndværker. Huram var meget dygtig til alle former for arbejde. I 2 Krønikebog 2:7 står der, at han var "...dygtig til at arbejde med guld og sølv, bronze og jern, og med purpur, karminrødt og blåt garn". Han var især god til at arbejde med bronze. Da alt det arbejde, Kong Salomon havde udført til templet, var færdigt, bragte han de ting, som hans far David havde givet Gud, ind og lagde dem i tempelets skatkamre. Så "i det ellevte år i Bul måned, den ottende måned, var templet færdigt i alle dets detaljer i overensstemmelse med dets specifikationer". (1 Kong. 6:38 NIV)
Indvielse af templet
Da templet var færdigt, bragte kong Salomon Herrens pagts ark ind i templet og lod hele Israels folk komme derhen, og de ofrede så mange får og kvæg, at "de ikke kunne registreres eller tælles". Så fyldte skyen templet - ligesom Gud viste sig ved tabernaklet på Sinaibjerget, viste han sig nu ved templet i en sky. Så lovpriste kong Salomon Gud. Han fremsagde en indvielsesbøn (at give til Gud) foran Israels folk. Han bad Gud om at holde sit løfte til kong David om at lade kong Davids sønner regere for evigt (hvilket ifølge kristendommen bliver sandt, når Jesus, Davids søn, dør for menneskeheden); derefter tilføjede han: "Men vil Gud virkelig bo på jorden? Himlen, selv den højeste himmel, kan ikke rumme dig. Hvor meget mindre dette tempel, som jeg har bygget!" - for at minde folket om, at Gud ikke var bundet til templet og ikke kunne holdes inde, selv om han havde valgt at komme og bo hos Israels folk på en særlig måde. Derefter bad han Gud om at svare Israels folk, når de bad mod eller ved templet; at høre fra himlen, når nogen syndede, eller der kom fjender til Israel, eller der var tørke eller hungersnød i landet, "...uanset hvilken katastrofe eller sygdom der måtte komme, og når en bøn eller bøn (anmodning om noget, bøn) fremsættes af nogen af dit folk Israel...så hør fra himlen, din bolig. Tilgiv og handl; behandl hver enkelt mand efter alt, hvad han gør, for du kender hans hjerte (for du alene kender alle menneskers hjerter), så de vil frygte dig, så længe de lever i det land, du gav vore fædre" (1 Kong 8:38-40). Derefter rejste Solom sig op og velsignede Israels folk og bragte ofre til Gud: "tyve tusinde stykker kvæg og hundrede og tyve tusinde får og geder. Så indviede kongen og alle israelitterne HERRENs tempel" (1 Kong. 8, 63, NIV).
Gud kommer til Salomon
Ifølge Bibelen viste Gud sig for Salomo, da han var færdig med at bygge templet, og han sagde: "Jeg har hørt den bøn og bøn, du har fremsat for mig... Mine øjne og mit hjerte vil altid være der [ved det tempel, du har bygget]." Gud advarede dog også Salomon om vigtigheden af at adlyde Guds pagt (løfte) for at nyde godt af dens velsignelser og ikke dens forbandelser. Dette var nødvendigt, fordi Gud gav Salomon magt og rigdom, hvilket mange gange fik folk til at glemme det løfte, som Gud havde givet dem.
Salomo gav også Kong Hiram af Tyrus 20 byer i Galilæa, fordi Hiram havde givet ham alt det cedertræ, fyrretræ og guld, han havde brug for. Men Hiram brød sig ikke om de byer, som Salomon havde givet ham, og han sagde: "Hvad er det for nogle byer, du har givet mig, min broder?" (1 Kong. 9:13, NIV) Han kaldte dem Cabuls land (som lyder som det hebraiske ord for god-for-noget). Sandsynligvis var Salomon kommet i større gæld til Hiram, end han først havde troet, så han havde givet byerne til Hiram, kong af Tyrus, som et tegn på, at han ville betale ham senere. I 2 Krønikebog 8:1-2 står der, at det skete senere, da Salomo blev rigere - måske på grund af ekspeditionen til Ofir (1 Kong 9:26-28;10-11) eller besøget fra dronningen af Saba.
Salomon og Israels ældste planlægger med stor glæde at bygge et tempel til Herren.
Salomo bad til Gud: "Herre, Israels Gud, der er ingen Gud som du i himlen ovenpå og på jorden nedenunder - du, som holder din pagt (løfte) om kærlighed med dine tjenere, der helhjertet følger din vej... med din mund har du lovet det, og med din hånd har du opfyldt det, som det er i dag."
Design
Salomos tempel lå ved siden af kongens palads. Grundplanen lignede de fleste vestsemitiske grundplaner. Et tidligt eksempel på et gulv opdelt i ulam, hekal og debir (portikus, hovedhal og indre helligdom) er fundet i syriske Ebla (ca. 2300 f.Kr.) og langt senere, men mere omkring Salomons tid, i Tell Tainat ved Orontes-bækkenet (ca. 900 f.Kr.). Ligesom Salomons har det senere tempel tre afdelinger har to søjler ved indgangen (i Salomons palads kaldes de Jakin og Boaz) og ligger ved siden af det kongelige palads.
Guds pagts ark blev anbragt i den indre helligdom - det Allerhelligste - som var ca. 9 meter lang, bred og høj og overtrukket med rent guld. Salomon brugte masser af guld i templet: Det var sandsynligvis fordi det skinnende guld symboliserede Guds herlighed og hans himmelske tempel (Åb.21:10-11,18,21). Inde i templet var der udskåret keruber, palmer og blomster. Dette er en påmindelse om Edens Have, som menneskene ikke længere kunne leve i på grund af deres synd. Templet var et symbol på, at israelitterne kunne komme tilbage til paradiset gennem templet.
Dette er bronzehavet, et stort bassin af metal, som præsterne brugte til at rense sig selv i. Det stod på 12 tyre.
Ting inde i templet
Nogle opdagelser i dag gentager ordene i 1 Kong 6-7.
Flytbart bassin af bronze
Der er fra arkæologiske udgravninger på Cypern fundet noget, der minder meget om det mobile bækken på hjul, som blev brugt i tempelgården.
Bord til nærværets brød
Et stenalter med fire horn på hjørnerne blev fundet ved Megiddo. Det viser en god idé om, hvordan guldalteret i templet så ud. Bordet til nærværsbrødet var også lavet af guld. Tilstedeværelsens brød (tolv stykker brød, et for hver af Israels stammer) symboliserede et kontinuerligt offer til Gud, hvorved Israel viste, at det gav Gud det, som det havde tjent med sit arbejde, og at alt, hvad Israel havde modtaget, var en velsignelse fra Gud.
Lampe stativ
Der var ti lysestager i templet, fem på hver side af helligdommen (1 Kong 7:49). Lamper som disse er blevet fundet mange steder i Palæstina, bl.a. i Hazor og Dothan.
Spørgsmål og svar
Spørgsmål: Hvad var det første tempel, som israelitterne byggede?
A: Ifølge den hebraiske bibel var Salomons tempel det første tempel, som israelitterne byggede til Gud. Det blev også kaldt det første tempel og blev først bygget af Salomon.
Spørgsmål: Hvor stod det?
A: Templet stod ved siden af kong Salomons palads og fungerede både som Guds kongelige palads og Israels center for tilbedelse.
Spørgsmål: Hvad sagde Gud om det?
Svar: Herren sagde til Salomon: "Jeg har indviet (gjort dette tempel særligt eller rent) ... ved at sætte mit navn der for evigt. Mine øjne og mit hjerte vil altid være der" (1 Kong. 9:3).
Spørgsmål: Hvad symboliserer det?
Svar: Templet er et symbol på hellighed og kongelighed, der minder israelitterne om, at Gud er Israels særlige overhoved.
Spørgsmål: Hvordan var det mønstret efter andre templer på den tid?
A: Det første tempel var mønstret efter andre templer på den tid, herunder tabernaklet, som var opdelt i tre vigtige områder - det Allerhelligste, det Hellige og den ydre gård.
Spørgsmål: Hvor i Jerusalem byggede man det?
A: De byggede det på Araunas tærskeplads i Jerusalem, hvor kong David havde købt jord for at bygge et alter til Gud.
