Edens Have – bibelsk paradis: Adam, Eva og skabelsesberetningen
Edens Have — bibelsk paradis: Læs om Adam og Eva, skabelsesberetningen, symbolik og følgevirkninger i Første Mosebog.
Edens Have er det sted, hvor den første mand, Adam, og den første kvinde, Eva, boede, efter at de blev skabt af Gud.
I den kristne bibel beskriver historien om verdens skabelse i Første Mosebog, hvordan Adam og Eva levede i Eden i fred med alle dyrene. De passede haven og kunne spise af alle træer undtagen kundskabens træ. Efter at de havde spist af kundskabens træ, straffede Gud Adam og Eva ved at få dem til at forlade Edens have for altid.
Historien er fortalt i 1. Mosebog 1-3 (i det gamle testamente i Bibelen) og i Tanakh. I Tanakh oversættes Edens Have som Paradis.
Beliggenhed og naturbeskrivelse
I teksten i Første Mosebog beskrives Edens Have som et frodigt sted med mange træer og fire floder, der udspringer derfra. Floderne navngives traditionelt som Pishon, Gihon, Hiddekel (ofte forbundet med Tigris) og Eufrat. Der har gennem historien været mange forsøg på at knytte Edens Have til et konkret geografisk område, men der er ingen videnskabelig enighed om en faktisk, fysisk lokalitet — mange forskere ser beskrivelsen som mytisk eller symbolsk.
Hovedpersoner og begivenheder
Udover Adam og Eva optræder også slangen i beretningen, som frister Eva til at spise af det forbudte træ. Den handling fører til at menneskene får kendskab til godt og ondt, oplever skam og får kendskab til nøgenhed. Som følge af ulydigheden bliver de udvist af haven, og adgang til træet forhindres senere af engle (cherubim) og et flammesværd (et motiv, som i teksten markerer at adgang er forhindret).
Symbolik og fortolkninger
Edens-have-beretningen har været læst på mange måder:
- Som en bogstavelig historisk begivenhed, hvor et oprindeligt menneskepar levede i et fysisk paradis.
- Som en mytisk eller allegorisk fortælling, der behandler temaer som menneskets fri vilje, ansvar, overtrædelse, tab af uskyld og indførelsen af dødelighed.
- Som et oprindelsesmyte, der forsøger at forklare hvorfor mennesker oplever lidelse, skam, arbejde og død.
Der er også forskellige fortolkninger af, hvad frugten fra kundskabens træ symboliserer — bogstavelig føde, erotisk viden, moralsk indsigt eller simpelthen evnen til at skelne mellem godt og ondt.
Religiøse forskelle i forståelsen
Jødedom, kristendom og islam beskæftiger sig alle med ideen om et tidligt paradis, men lægger forskellig vægt:
- Inden for kristendommen spiller beretningen en central rolle i doktrinen om arvesynd (især i Augustins tradition), hvor menneskehedens fald får konsekvenser for alle efterkommere.
- I jødisk tradition tolkes historien ofte som en fortælling om menneskelig ansvarlighed og valg frem for en lære om arvelig synd; fokus ligger på handlingers konsekvenser og muligheder for forsoning gennem handling og lov.
- I islam omtales Adam og Hawwa (Eva) også, og de udvises fra paradis efter at have spist af et forbudt træ, men understreges ofte at de angrede og blev tilgivet, og begrebet arvesynd i kristen forstand findes ikke på samme måde.
Teologiske og moralske temaer
Fortællingen rejser store spørgsmål, som tæller forholdet mellem skaber og skabning, frihed versus lydighed, årsag til ondskab og lidelse, samt menneskets særlige rolle i verden. Den har været brugt til at diskutere menneskets natur — både som i stand til det gode og det onde — og til at reflektere over konsekvenserne af viden og ansvar.
Edens Have i kunst, litteratur og populærkultur
Motivet om Edens Have og Adam og Eva har inspireret utallige malerier, skulpturer, digte og romaner gennem århundrederne. Kunstnere som Michelangelo og mange middelalderlige illuminatorer gengav scener fra skabelsen og udvisningen. I moderne kultur bruges "Edens Have" ofte som symbol på tabt uskyld, paradisisk ideal eller begyndelsen på menneskets historie.
Afsluttende bemærkninger
Uanset om man læser beretningen bogstaveligt eller symbolsk, har Edens Have haft stor betydning for religiøs tænkning, etik og kultur. Fortællingens enkelhed rummer komplekse temaer om menneskelig frihed, ansvar og forholdet til det guddommelige, og den fortsætter med at give stof til refleksion i teologi, litteratur og filosofi.
Triptychon "De jordiske glædernes have": Edens Have af Hieronymus Bosch
Hvor navnet Eden kommer fra
På sumerisk er Eden et navn for steppen. Det himmelske Eden er også nævnt. Det henviser til et sted, der først ser ud til at være frugtbart, men som senere ændrer sig og bliver ufrugtbart. Klimatologer har sagt, at dette er en god beskrivelse af den klimaændring, der skete i Levanten efter den sidste istid. Den grønne steppe blev tør. Det betød, at der ikke længere var mad til rådighed hele året rundt, men kun på bestemte tidspunkter. Det tvang de mennesker, der levede på det tidspunkt, til at begynde at dyrke landbrug og gemme noget af deres mad til de perioder, hvor der ikke var noget. Forskere har kaldt denne ændring for den neolitiske revolution. Denne ændring af fødevarerne er også nævnt i historien.
Den babyloniske mytologi ser hovedårsagen til menneskets skabelse i at dyrke mad til guderne. Dette er anderledes i Bibelen. Her skabte Gud planter som føde til menneskene og dyr til at holde dem med selskab.
Begyndelsen af 1. Mosebog er blevet opfattet som en beskrivelse af tilstanden før klimaændringen i en bestemt region >På grund af denne ændring var menneskene dømt til at dyrke afgrøder og holde noget mad på lager for at kunne spise det i de perioder, hvor det ikke voksede. Man har set det som om, at skabelsen først begyndte, da denne region gik over til landbrug (den neolitiske revolution, som er nævnt ovenfor). Det betyder, at 1. Mosebog groft sagt dækker tiden fra ca. 8000 - 6000 f.Kr. til ca. 2000 f.Kr.
At skulle forlade haven
Jødedom
Jødedommen lærer, at synd ikke kan overføres fra forældrene til deres børn. Der er en fri vilje, og alle er kun ansvarlige for deres egne synder. Mennesker kan gøre dårlige ting og gode ting. Guds bud hjælper dem til at gøre gode ting. Hvad der præcist udgør Guds bud er ikke nedskrevet, men skal udvikles gennem tradition. Synder tilgives en gang om året under Yom Kippur. I modsætning til kristendommen har jødedommen ingen personificeret ondskab.
Kristendom
Kristendommen mener, at synd kan overføres fra forældrene til deres børn. Dette er kendt som arvesynden. Uden Jesus må mennesker leve i synd. Augustin af Hippo formaliserede denne tro, som nu er et dogme i de vestlige kristne trosretninger (katolicismen og protestantismen).
Islam
Islam ser Adam og Eva, der blev jaget væk, som en chance for en ny start. Islam siger, at den kristne opfattelse af arvesynden er falsk. Det betyder, at det ikke ændrer forholdet mellem mennesket og Gud, at de bliver jaget væk. Ifølge islamisk tradition blev Adam og Eva placeret i forskellige dele af verden. De måtte først vandre rundt, før de fandt hinanden.
Relaterede sider
Spørgsmål og svar
Spørgsmål: Hvad er Edens Have?
A: Edens Have er det sted, hvor den første mand og kvinde, Adam og Eva, boede, efter at de blev skabt af Gud.
Spørgsmål: Hvad er skabelsesberetningen i Første Mosebog?
A: Skabelsesberetningen i Første Mosebog beskriver, hvordan Gud skabte verden, og hvordan Adam og Eva blev skabt og boede i Edens Have.
Sp: Hvad gjorde Adam og Eva i Edens have?
A: Adam og Eva passede haven og levede i fred med alle dyrene. De kunne spise af alle træer undtagen kundskabens træ.
Spørgsmål: Hvad skete der, efter at Adam og Eva spiste af kundskabens træ?
A: Efter at de havde spist af kundskabens træ, straffede Gud dem ved at få dem til at forlade Edens have for altid.
Spørgsmål: Hvor kan vi finde historien om Edens Have i Bibelen?
A: Historien om Edens Have findes i 1. Mosebog 1-3 i det gamle testamente i Bibelen og Tanakh.
Spørgsmål: Hvad er Tanakh?
A: Tanakh er en hebraisk bibel, som oversætter Edens Have som Paradis.
Spørgsmål: Hvad tillod Gud Adam og Eva at spise i Edens Have?
Svar: Gud tillod Adam og Eva at spise af alle træer i Edens have undtagen kundskabens træ.
Søge