Kønsbestemmelse er en udviklingsproces, hvorved et individs køn bestemmes. Køn er en reproduktionsmetode, som er udbredt blandt levende væsener. Den kræver to individer af samme art.
Normalt er kønnene adskilt. Kønnet kan bestemmes på to måder:
- Genetisk, ved hjælp af gener og kromosomer, arver organismen fra sine forældre.
- Miljømæssigt, ved at en udefrakommende faktor udløser udviklingen.
Når begge køn forekommer hos samme individ, er individet hermafrodit. Hermafrodit-systemer findes hos nogle dyr, f.eks. snegle, og hos de fleste blomstrende planter.
Genetisk kønsbestemmelse
Genetisk kønsbestemmelse bygger på særlige kromosomer eller gener, som afgør hvilken kønsudvikling et embryo følger. De mest kendte systemer er:
- XY-systemet (fx mennesker og mange pattedyr): typisk er XX hunkøn og XY hankøn. Et særligt gen på Y-kromosomet (hos pattedyr ofte SRY) igangsætter udviklingen af mandlige kønsorganer.
- ZW-systemet (fx fugle og nogle fisk): her har hunnerne ZW og hannerne ZZ; kønsrollerne afviger fra XY-systemet.
- XO- og haplodiploidi-systemer: nogle arter (fx visse insekter) mangler et kromosom eller har haploid-diploid forskelle, som bestemmer køn — fx hanner fra ubefrugtede æg, hunner fra befrugtede æg.
Ud over selve kromosomerne spiller kønsbestemmende gener og deres dosering (hvor mange kopier der er) samt regulatoriske netværk en stor rolle. Hos forskellige taxa er forskellige gener centrale (fx DMRT1 hos fugle/krabber). Kromosomale fejl kan medføre afvigelser i kønsudvikling.
Miljømæssig kønsbestemmelse
Miljømæssig kønsbestemmelse betyder, at ydre faktorer afgør kønnet under udviklingen. Kendte eksempler er:
- Temperaturafhængig kønsbestemmelse (TSD): hos mange skildpadder og krokodiller bestemmer inkubationstemperaturen i ægget, om afkommet bliver han eller hun.
- Social kontrol: nogle fisk (fx klovnfisk) kan skifte køn afhængigt af sociale forhold eller manglende partner.
- Kemiske påvirkninger: hormonforstyrrende stoffer i vandmiljøet kan ændre kønsudvikling hos fisk og padder.
Miljømæssige mekanismer kan interagere med genetik og epigenetik, så det endelige køn er resultatet af komplekse signalveje.
Hermafroditisme og plantekøn
Hermafroditisme forekommer i to hovedformer:
- Samtidig hermafroditisme: individet har samtidigt både funktionelle hanlige og hunlige kønsorganer (fx mange snegle, regnorme).
- Sequensiel (sekventiel) hermafroditisme: individet skifter kønsrolle i løbet af livet — enten fra han til hun (protandri) eller fra hun til han (protogyni), som ses hos nogle fiskearter.
Hos planter findes mange variationer: mange blomstrende planter har både han- og hunblade i samme blomst (biseksuelle blomster), andre er monoecious (separate han- og hunblomster på samme plante) eller dioecious (separate han- og hunplanter). Selvbestøvning kan forekomme, men krydsbestøvning øger genetisk variation.
Kønsbestemmelse vs. kønsdifferentiering
Det er vigtigt at skelne mellem kønsbestemmelse (det tidlige signal, der fastlægger kønsudviklingsvejen) og kønsdifferentiering (den efterfølgende udvikling af gonader, hormoner og sekundære kønstræk). Begge trin kan påvirkes af genetiske, hormonelle og miljømæssige faktorer.
Betydning og konsekvenser
Forståelse af kønsbestemmelse har praktiske anvendelser inden for dyreavl, bevaringsbiologi og landbrug. Klimaændringer, der ændrer temperaturmønstre, kan fx påvirke populationer med temperaturafhængig kønsbestemmelse. Desuden er viden om mekanismer vigtig for at forstå medfødte variationer i kønsudvikling hos mennesker og andre dyr, samt hvordan forurening kan forstyrre normale processer.
Samlet viser biologien af kønsbestemmelse en stor diversitet af strategier — fra strengt kromosomalt bestemte systemer til fleksible miljøstyrede og hermafroditiske strategier — alle tilpasset organismens livshistorie og økologi.

