Ahmadiyya — en islamisk reformbevægelse grundlagt af Mirza Ghulam Ahmad
Ahmadiyya — islamisk reformbevægelse grundlagt af Mirza Ghulam Ahmad. Læs om troen, historien, splittelsen, Mahdi‑påstanden og bevægelsens globale udbredelse.
Ahmadiyya (احمدیہ Ahmadiyya) er en islamisk bevægelse, grundlagt i det 19. århundrede af Mirza Ghulam Ahmad, som bevægelsens tilhængere betragter som den lovede Messias og Mahdi. Bevægelsen blev startet i det, der dengang var britisk Indien, før opdelingen i de moderne stater Indien, Pakistan og Bangladesh.
Historisk baggrund og opdeling
Mirza Ghulam Ahmad grundlagde Ahmadiyya i 1889 med det formål at fremme en religiøs fornyelse og at genoplive islams oprindelige budskab. Han præsenterede sig selv som Mujaddid (guddommelig reformator) for det 14. islamiske århundrede og hævdede at opfylde profetierne om Mahdi og den lovede Messias. Ahmadierne betegner deres organisation som Ahmadiyya Muslim Jamaat (fællesskab).
Efter Mirza Ghulam Ahmads død fortsatte bevægelsen under et kalifat (khalifat) — et åndeligt lederskab — med Hakeem Noor-ud-Din som den første kalif. I 1914 opstod der en varig splittelse i bevægelsen efter Noor-ud-Dins død. Splittelsen drejede sig i høj grad om fortolkningen af Mirza Ghulam Ahmads påstande (særligt spørgsmålet om profetisk status) og om spørgsmålet om fortsat kalifat og hvordan lederskabet skulle organiseres.
De to hovedgrupper
De to grupper, som stadig eksisterer i dag, er:
- Ahmadiyya-fællesskabet (ofte kaldet Ahmadiyya Muslim Community) — den større fraktion, som fastholder institutionen kalifatet. Denne gruppe er aktiv i omkring 190 lande og har sit internationale hovedkvarter i London, England. Den lægger vægt på global mission, etablering af moskeer, sociale projekter og et centralt åndeligt lederskab (kaliffen).
- Lahore Ahmadiyya Movement for the Propagation of Islam (Ahmadiyya Anjuman Ishaat-i-Islam, AAIIL) — en mindre fraktion, aktiv i et mindre antal lande (blandt andet i Tyskland, Australien og Pakistan) med internationalt hovedsæde i Lahore, Pakistan. Lahore-gruppen har en mere konservativ holdning til visse centrale islamske læresætninger: de afviser, at Mirza Ghulam Ahmad var en ny profet, og placerer ham i stedet som en reformator tættere på den traditionelle forståelse af islams lære.
Trosgrundlag og kontroverser
Ahmadierne selv omtaler sig som muslimer og siger, at de følger den islam, som Muhammed og hans tidlige tilhængere praktiserede. Bevægelserne deler mange klassiske islamske elementer som troen på Koranen, bøn, faste og almissegivning, men der er også særtræk, som har skabt kontrovers både internt og eksternt:
- Profetskabets afslutning: Et centralt stridspunkt er fortolkningen af Koranens vers 33:40 om Muhammed som "profeternes segl". Den internationale Ahmadiyya-fællesskabens fortolkning af dette vers og af Mirza Ghulam Ahmads rolle adskiller sig fra mainstream-sunni- og -shiaopfattelser og har ført til anklager om kætteri fra andre muslimske grupper. Lahore-gruppen er tættere på den traditionelle fortolkning, eftersom de ikke anser Mirza Ghulam Ahmad for at være profet.
- Synet på Jesus: Mange ahmadier lærer, at Jesus ikke steg fysisk op til himlen og ikke vender tilbage bogstaveligt, men snarere overlevede korsfæstelsen, rejste østpå og døde en naturlig død. Dette adskiller sig fra den almindelige muslimske opfattelse af Jesu himmelfart og fremtidige genkomst, og det er et af de mest omdiskuterede spørgsmål.
- Jihad: Ahmadiyya-bevægelsen lægger typisk vægt på en ikke-voldelig, moralsk og åndelig forståelse af Jihad, og mange ahmadier fremhæver fredelig missionsvirksomhed og dialog frem for væbnet kamp. Dette syn er en del af bevægelsens vægt på fred, uddannelse og social tjeneste.
Organisation, mission og sociale projekter
Ahmadiyya-fællesskabet er kendt for en aktiv missionsvirksomhed og organisatorisk opbygning. Bevægelsen har oversat Koranen til mange af verdens større sprog og driver et omfattende mediearbejde, herunder 24-timers satellit-tv-kanaler som MTA 1, MTA 2, MTA 3 (for arabiske seere) og regionale kanaler som MTA Africa. Det officielle Al-Islam-websted indeholder et stort bibliotek af bøger og videoer, som forklarer troen og svarer på ofte stillede spørgsmål.
Ahmadi-samfundet er også aktivt inden for uddannelse, sundhed og nødhjælp. Medlemmer har etableret skoler, hospitaler, gratis dispensarier og humanitære indsatser i adskillige udviklingslande. Den fjerde kalif, Hazrat Mirza Tahir Ahmad, spillede en væsentlig rolle i at fremme homøopati gennem tv-undervisning og oprettelse af klinikker i mange lande.
Global tilstedeværelse og størrelse
Den største fraktion af Ahmadiyya-bevægelsen er aktiv i omkring 190 lande, mens Lahore-bevægelsen arbejder i et mindre antal (omtrent 17 lande). Bevægelsens tilhængertal er genstand for skøn; samfundet selv angiver ofte tal i millionklassen (i nogle udmeldinger omkring 10–20 millioner), men præcise tal varierer mellem kilder og er vanskelige at fastslå entydigt.
Forfølgelse og juridisk status
Ahmadiyya-medlemmer, især i Pakistan, har været udsat for politisk og social forfølgelse. I Pakistan blev ahmadier officielt udelukket fra betegnelsen "muslim" ved en forfatningsændring i 1974, og i 1984 blev der indført strengere restriktioner (Ordinance XX), som i praksis forbyder ahmadier at udøve visse religiøse handlinger og at kalde sig muslimske. Disse love og samfundsmæssige holdninger har ført til diskrimination, angreb på moskeer og pastorale ledere samt retslige og sociale begrænsninger i flere områder. I andre lande møder ahmadier ligeledes diskrimination, men også anerkendelse for deres humanitære arbejde og dialoginitiativer.
Moderne profil og værdier
Ahmadiyya-bevægelsen fremhæver ofte værdier som fred, interreligiøs dialog, uddannelse og tjeneste for menneskeheden. Organisationen er velorganiseret med en global struktur, velfungerende kommunikationskanaler og udstrakt socialt engagement. Dens lære og særlige påstande fortsætter dog med at være kilde til debat inden for den bredere muslimske verden.
Mirza Ghulam Ahmad fremsatte i sine skrifter visioner om islams udbredelse og ændringer i religiøse forestillinger. Han forudsagde blandt andet, at troen på Jesu bogstavelige nedstigning fra himlen ville aftage i løbet af århundrederne, og at islam i sidste ende ville udbredes globalt. Disse profetier og bevægelsens historiske udvikling har præget dens identitet og missionsstrategi.
Mirza Ghulam Ahmad
Liwa-e-Ahmadiyya, Ahmadiyya-fællesskabets flag
Kritik
Ahmadiyyaerne betragtes som kættere af de ortodokse muslimer, fordi Mirza Ghulam Ahmad har udråbt sig selv til islams Mahdi, den kristne Messias og Vishnus sidste avatar eller inkarnation, og fordi de ikke tror på, at profeten Muhammed er den sidste profet. På grundlag af guddommelige åbenbaringer erklærede han, at han lignede Jesus i ansigt og statur, og at han var blevet sendt for at "knuse korset" og vise, at korsfæstelsen var en fabel. Derfor omtaler flertallet af muslimer ikke ahmadierne ved dette navn, men bruger de nedsættende betegnelser Qadianis (Qadian i det nordvestlige Indien er Ahmads fødested) og Mirzai (med henvisning til Mirza Ahmad). Ved at bruge disse betegnelser understreges det, at Ahmadiyya er en ny religion, der er grundlagt af en bestemt person på et bestemt tidspunkt, i modsætning til islam, som er universel: Muhammed er en profet, ikke en grundlægger, og derfor anses det for nedsættende at omtale islam som "muhammedisme".
Spørgsmål og svar
Q: Hvad er Ahmadiyya?
A: Ahmadiyya er en islamisk bevægelse, der blev grundlagt i det 19. århundrede af Mirza Ghulam Ahmad, som hævdede at være Mahdi og den lovede Messias. Målet med bevægelsen var at genoprette islams oprindelige budskab.
Spørgsmål: Hvordan blev Ahmadiyya-bevægelsen splittet?
A: Bevægelsen splittede sig i to forskellige grupper i 1914 på grund af et spørgsmål om, hvem der skulle blive den næste kalif. Begge grupper eksisterer stadig i dag.
Spørgsmål: Hvem var Mirza Ghulam Ahmad?
A: Mirza Ghulam Ahmad var grundlæggeren af det muslimske Ahmadiyya-samfund og hævdede at have opfyldt profetier om Mahdi. Han blev også kaldt Mujaddid (guddommelig reformator) i det 14. islamiske århundrede og den lovede Messias.
Spørgsmål: Hvad er de to vigtigste fraktioner inden for Ahmediyya?
A: De to vigtigste fraktioner inden for Ahmediyya er kendt som Ahmadi-fællesskabet og Lahore Ahmadi Movement for Propagation of Islam (Ahmadiyya Anjuman Ishaat-i-Islam, AAIIL).
Spørgsmål: Hvor er de internationale hovedkvarterer placeret for hver fraktion?
A: Ahmadi-fællesskabets internationale hovedkvarter er i øjeblikket i London, England, mens Lahore Ahmadi Movement har sit hovedkvarter i Lahore, Pakistan, hvor det startede.
Spørgsmål: Hvilke kontroversielle punkter står medlemmer af Ahmediyya over for?
A: Kontroversielle punkter omfatter deres syn på Jesu død og tilbagevenden, begrebet jihad, fortolkningen af Koranens vers 33:40, der omtaler Muhammed som seglens profet, og at blive betragtet som kættere af de almindelige muslimer, selv om de hævder at praktisere den samme islam, som Muhammed og hans tilhængere underviste i.
Spørgsmål: Hvordan promoverer Ahmediyyas deres tro på verdensplan?
A: Ahmedierne fremmer deres tro globalt gennem oversættelser af Koranen på alle større sprog, 24-timers satellit-tv-kanaler som MTA 1, MTA 2 og 3, ved at stille lærere, læger og humanitære nødhjælpsarbejdere til rådighed i mange udviklingslande og ved at fremme homøopati som medicin gennem regelmæssige tv-undervisningskurser og gratis apoteker rundt om i verden.
Søge