Religiøst samfund af venner

Historie

Selskabet af Venner begyndte i 1650'erne i England. En mand ved navn George Fox brugte flere år på at kæmpe for at finde ud af, hvordan man var en god kristen. Til sidst hørte han Guds stemme, der fortalte ham, at Kristus ville gøre det klart for ham, hvad han skulle gøre. Fox gik rundt og prædikede for folk. Han fortalte dem, at de selv kunne tale med Gud - at de ikke havde brug for en præst eller præst til at gøre det for dem. Han fortalte dem, at hvis de lyttede ind i sig selv, ville de høre Kristus fortælle dem, hvad de skulle gøre. Fox fandt andre mennesker, der havde lignende oplevelser. Sammen startede de en religiøs bevægelse, som senere blev til det religiøse samfund af venner.

Den engelske regering brød sig ikke om denne nye gruppe; på det tidspunkt var det ulovligt ikke at tilhøre den engelske kirke at være medlem af den. De satte mange af vennerne i fængsel eller fik dem til at betale penge som straf. I begyndelsen var ordet "Quaker" et navn, der blev brugt til at gøre grin med Venner, men efter et stykke tid kom disse mennesker til at kunne lide det og bruge det om sig selv.

Nogle kvækere søgte religionsfrihed og flyttede til steder som Amerika. En ung kvæker ved navn William Penn startede en ny koloni der. Han fik jorden, fordi kong Charles II af England skyldte hans far en masse penge. Denne nye koloni blev kaldt Pennsylvania, og det var et sted, hvor folk kunne tilhøre enhver religion. Penn ønskede, at folk skulle være retfærdige over for hinanden, og han kaldte den største by i sin nye koloni for Philadelphia, som betyder "The City of Brotherly Love". Snart var der mange kvækere i Amerika.

Kvækerne var meget aktive i Amerika i det nittende århundrede (1800-tallet). Mange af lederne af bevægelserne for afskaffelse af kvinders rettigheder og kvinders rettigheder, såsom Elizabeth Cady Stanton og Lucretia Mott, var kvækere.

I dag er der omkring 375.000 kvækere i verden. Dette er et meget lille antal i forhold til andre religiøse grupper. Alligevel har mange mennesker hørt om kvækere, fordi de har arbejdet hårdt for at gøre vores verden mere retfærdig og retfærdig.

Tilbedelse

Quaker-gudstjenester kaldes "møder til gudstjeneste". De starter med, at alle sidder stille og roligt. Det skyldes, at de forsøger at lytte til Gud. Nogle gange vil en kvæker føle, at Gud ønsker, at han eller hun skal sige noget. Når det sker, rejser personen sig op og fortæller det til alle. Derefter sidder de alle stille igen. På nogle møder vil mange mennesker tale. På andre møder er der ingen, der taler. Quakere føler, at et møde til gudstjeneste hjælper dem til at forstå, hvad Gud ønsker. Normalt varer en tilbedelse omkring en time.

Alle kan gå til et kvækermøde.

Quakere holder også møder til bryllupper og begravelser - når to mennesker bliver gift, eller hvis nogen dør. Når to mennesker bliver gift, handler mødet om dem og det liv, de skal leve sammen. Når en person er død, handler mødet om at huske ting om personen og det liv, han eller hun havde.

Mange kvækere i Nordamerika, Sydamerika og Afrika har en anden form for gudstjeneste, som ligner andre kristne gudstjenester. De synger salmer, og en præst holder en prædiken. De har også en stille tid, men den varer ikke så længe. Disse kvækere har ofte en stærk kristen tro.

Og til andre tider beslutter disse møder også, hvad kvækere skal gøre - disse møder kan kaldes "møder til forretninger", men andre kalder dem "møder til gudstjeneste og forretninger", fordi de omfatter dele af både gudstjeneste og forretninger.

Livsstil

Kvækerne søger den religiøse sandhed i deres indre oplevelser. De stoler på deres samvittighed som rettesnor for deres handlinger. De lægger vægt på direkte oplevelse af Gud frem for ritualer og ceremonier. De mener, at præster og ritualer er unødvendige og kan komme mellem den troende og Gud. Det, som kvækere siger, stemmer overens med det, de gør.

Næsten alle kvækere deler denne overbevisning:

• Der er en del af Gud i alle, så hver enkelt person er vigtig. Derfor værdsætter kvækere alle mennesker lige højt og er imod alt, der kan skade eller true dem.
• Gud kan findes i hverdagen lige så meget som under et møde til gudstjeneste.
• Alle har et "indre lys", der fortæller dem, hvad de skal gøre. Det indre lys kommer fra Gud.
• Alle bør forsøge at gøre det, som Gud ønsker.
• Vi bør forsøge at undgå at skade andre mennesker.
• Vi bør fortælle sandheden og ikke lyve. Kvækerne mener, at sandheden er meget vigtig.
• Vi bør ikke bruge en masse penge på os selv eller bære tøj, der får os til at se rige ud.
• Vi bør passe på verden omkring os - dyr, planter og vores planet - så den er sund og kan bruges af mennesker i fremtiden.