Det Religiøse Selskab af Venner er en gruppe med kristne rødder, der begyndte i England i 1650'erne. Gruppens formelle titel er Society of Friends eller Religious Society of Friends.
Folk i Society of Friends kaldes "venner" eller kvækere - begge betyder det samme. De fleste kvækere er kristne, men gruppen omfatter i dag også nogle få andre mennesker. De lever over hele verden, men de største grupper findes i Kenya, USA, Bolivia, Guatemala, Storbritannien (England), Guatemala og Burundi.
Historie
Bevægelsen opstod i midten af 1600-tallet omkring personer som George Fox, der søgte et direkte forhold til Gud uden brug af præsteskab og liturgi. Kvækere blev tidligt kendt for deres uformelle, tavse gudstjenester og for at insistere på, at hvert menneske kunne opleve Guds tilstedeværelse direkte — det, man ofte kalder "det indre lys".
Fra England spredte bevægelsen sig til kontinentet og til kolonierne, bl.a. til det, der senere blev USA. William Penn, en kendt kvæker, grundlagde Pennsylvania som et sted med religionsfrihed. Kvækere har gennem historien ofte været forfulgt og diskrimineret, men har også spillet markante roller i sociale bevægelser som afskaffelsen af slaveri og kvinders rettigheder.
Trosgrundlag og praksis
Selvom der er mange retninger inden for kvækere, deler de ofte nogle centrale træk:
- Det indre lys: Troen på, at Gud eller Ånden kan tale direkte til hvert menneske.
- Tavse møder: Mange kvækere samles i stille gudstjenester (meeting for worship), hvor deltagerne venter på at blive ledet af Ånden; nogen rejser sig for at tale, hvis de oplever inspiration.
- Præsteløshed: Ingen fast præstetjeneste i de fleste grene; ansvar og lederskab varetages af menighedens medlemmer.
- Etik og livsførelse: Vægt på sandhed, enkelhed, integritet, fred (pacifisme) og lighed mellem mennesker.
- Afstandtagen fra fællesformer: Traditionelt afstod kvækere fra at aflægge ed, fra pomp og pragt og ofte fra uniform klædedragt; i dag varierer praksis meget.
Udbredelse og organisation
Kvækere er organiseret i lokale "meeting", som igen hører til regionale "monthly meetings" og større "yearly meetings". Der findes både såkaldte unprogrammed meetings (mest for dem, der holder fast i den traditionelle tavse stil) og programmed meetings (med forudfastlagt prædiken og sang), og forskellene afspejler den mangfoldighed, der findes inden for bevægelsen.
På globalt plan arbejder organisationer som Friends World Committee for Consultation (FWCC) for at fremme samarbejde og kommunikation mellem kvækergrupper i forskellige lande.
Særlige kendetegn og socialt engagement
- Fred og konfliktløsning: Kvækere har historisk været stærkt engageret i fredsarbejde og i at hjælpe med mæglings- og genopbygningsindsatser i konfliktområder.
- Social retfærdighed: Mange kvækere har været aktive i bevægelser for afskaffelse af slaveri, fængselsreform, kvinders valgret og humanitær bistand.
- Uddannelse og velgørenhed: Kvækere har etableret skoler, hospitaler og hjælpeorganisationer i flere lande.
Inden for kvækersamfundet: forskelle og modenhed
Kvækere er ikke en ensartet gruppe. Der findes konservative kvækere, evangeliske kvækere, liberale/universalistiske kvækere og andre strømninger. Nogle lægger vægt på streng bibelautoritet, andre på åndelig erfaring og social etik. Denne mangfoldighed betyder, at praksis og holdninger kan variere meget fra område til område.
Nutidig betydning
I dag er kvækere en lille, men globalt spredt religiøs bevægelse. I mange lande fungerer de som en minoritet, men de har fortsat indflydelse gennem deres engagement i fredsarbejde, menneskerettigheder og socialt arbejde. De største fællesskaber findes, som nævnt, bl.a. i Kenya, USA, Bolivia, Guatemala, Storbritannien (England), Guatemala og Burundi, men kvækere findes i langt flere lande og kulturer.
Hvis du vil vide mere, kan du søge efter lokale "meetings" eller kontakte en national kvækerorganisation for oplysninger om mødetider, tro og praktisk deltagelse.

