Operation Entebbe, også kendt som Operation Jonathan, var en israelsk mission til redning af gidsler. Den fandt sted i juli 1976 i Entebbe i Uganda. Et Air France-fly blev kapret den 27. juni 1976. De palæstinensiske frihedskæmpere ønskede at få løsladt fanger, der blev tilbageholdt i Israel og fire andre lande. Mange af gidslerne blev senere frigivet, men 106 israelere og jøder blev stadig tilbageholdt. Israelske specialstyrker planlagde og gennemførte en dristig redningsaktion over lang afstand af de resterende 106 passagerer den 4. juli 1976. 102 af passagererne blev reddet. Oberstløjtnant Yonatan Netanyahu, der ledede missionen, var den eneste redningsmand, der blev dræbt.
Baggrund
I slutningen af juni 1976 blev et Air France-passagerfly kapret og fløjet til Entebbe i Uganda, hvor flyets kaprere – støttet af lokale kræfter under Idi Amin – krævede løsladelse af politiske fanger i flere lande. Kapringen skabte en international krise, fordi mange af de tilbageholdte var israelsk statsborgere eller jøder, og fordi kaprerne brugte truslen om massehenrettelser til at presse regeringerne.
Kapringen og gidselstatus
Kaprernes krav førte til, at et stort antal ikke-israelske passagerer blev frigivet efter forhandlinger, mens en gruppe på 106 israelere og jøder blev holdt tilbage som forhandlingskort. De tilbageholdte blev anbragt på Entebbe-lufthavnens terminalbygning, hvor de levede under hårde forhold og konstant bevogtning.
Planlægning og gennemførelse
Den israelske regerings sikkerhedsstyrker – primært eliteenheden Sayeret Matkal sammen med andre specialstyrker fra Hæren og Luftvåbnet – planlagde en overraskelsesoperation med lufttransport i nattemørke. Operationen blev udført af flere transportfly af typen C-130 Hercules, som fløj fra Israel til Entebbe og tilbage på samme nat.
Et centralt element i planen var vildledning: angriberne brugte blandt andet en bil og uniformer, der lignede dem, Idi Amin og hans garde ofte brugte, for at komme tæt på terminalbygningen uden at vække straks mistanke. Raidet indebar hurtige, målrettede angreb på kaprerne og deres lokale støtter, frigørelse af gidslerne og en hurtig evakuering til flyene.
Resultat og tab
Operationen lykkedes i overvejende grad. 102 af de tilbageholdte blev reddet og fløjet ud af Uganda. Under og efter aktionen omkom i alt fire gidsler; én af dem, den ældre kvinde Dora Bloch, var blevet adskilt fra gruppen og bragt til hospital, og blev senere dræbt af ugandiske styrker efter operationen. Syv af kaprerne blev dræbt under angrebet, og Oberstløjtnant Yonatan Netanyahu, kommandøren for indsatsen på stedet, blev dræbt under kampene – han var den eneste israelske soldat, der omkom i selve angrebet.
Efterspil og betydning
Operation Entebbe vakte stor international opmærksomhed. Den blev rost af mange som et modigt og effektivt eksempel på præcis specialstyrkeaktion over lang afstand, men den affødte også kontrovers, fordi den involverede en væbnet aktion på fremmed territorium uden Ugandas tilladelse. Idi Amin reagerede med vrede og politisk spektakel, og forholdet mellem Uganda og Israel blev stærkt forværret.
For Israel havde aktionen stor symbolsk betydning: den viste landets vilje og evne til at beskytte sine borgere og borgere med jødisk tilhørsforhold i udlandet. Yonatan Netanyahu blev en national helt og senere navn giver for operationens alternative benevnelse, Operation Jonathan. Operation Entebbe huskes stadig som et af de mest berømte specialstyrkeangreb i efterkrigstidens historie og studeres bredt af militære og politiske analytikere.
Vigtige elementer ved operationen
- Modig og hurtigt planlagt specialstyrkeindsats
- Langdistance lufttransport og overraskelsesmoment
- Brug af bedrag (bl.a. køretøjer og uniformsimitatorer) for at reducere initial modstand
- Både militær succes og politisk diplomatiske konsekvenser
Operation Entebbe forbliver et centralt eksempel på moderne gidselredning og er genstand for bøger, film og analyser, både af hensyn til de taktiske detaljers videnskab og de etiske og juridiske spørgsmål, som aktionen rejste.


