Flammefougasse — britisk antitankvåben med brændende væske fra Anden Verdenskrig
Opdag flammefougasse: britisk antitankvåben fra Anden Verdenskrig — improviserede brændende mineanordninger, 50.000 tønder og fascinerende forsvarshistorie.
En flamme fougasse (fougasse eller foo gas) er en type mine eller improviseret eksplosiv anordning. Den anvender en eksplosiv ladning til at sprøjte brændende væske på et mål. Udtrykket fougasse stammer fra ældre militær brug af ordet om en form for mine eller sprængladning; i denne version tilføjes en brandende væske, så virkningen bliver både sprøjteskade og brand.
Opbygning og funktion
Flame fougasse bestod typisk af en tønde eller beholder fyldt med brændstof (fx benzin, paraffin/kerosen eller tungere olie) og en mindre sprængladning placeret så den kunne rive åbent beholderen og gøre brændstoffet til en fin forstøvning. Samtidig blev der anvendt en tændmekanisme eller et antændelsesmiddel (fx en antændt ladning, brændbar væske eller en termitbaseret antænder), så den forstøvede væske antændtes øjeblikkeligt. Når ladningen eksploderede, blev den brændende væske kastet ud i en kegleformet strøm og kunne dække veje, smalle passager eller en flanke med ild.
Anvendelse og udbredelse under Anden Verdenskrig
Flame fougasse blev udviklet i Storbritannien som et anti‑tankvåben under invasionsberedskabet i forbindelse med Anden Verdenskrig i 1940. I løbet af denne periode blev omkring 50.000 flammefougasse‑tønder sat i ca. 7.000 batterier. De fleste lå i Sydengland og nogle i Skotland. Selvom designet aldrig kom i kampbrug på britisk jord under invasionstruslen, blev det senere anvendt i felten og kom i aktion i Grækenland.
Taktisk rolle og virkninger
Flammefougasse var beregnet til at beskytte vejkryds, smalle passager og formodede angriberlinjer ved at:
- ødelægge eller immobilisere let pansrede køretøjer og blotte infanteri;
- skabe panik og nedsætte fjendens fremrykning gennem den psykologiske virkning af ild;
- virke som områdeafskrækkelse eller forsinkelsesmiddel, særlig i kombination med andre forhindringer.
Ulempen var, at effekten var lokal og uforudsigelig, afhængig af opstilling, vindforhold og korrekt antændelse. Desuden var det farligt for de forsvarende tropper at have store mængder brændstof og sprængstoffer tæt på deres egne stillinger.
Praktiske forhold og sikkerhed
Flasker og tønder blev ofte delvist nedgravet eller skjult bag jordvolde, murværk eller skovdækkede skråninger, så den antændte sprøjtning dækkede den forventede angrebsretning. Konstruktionen kunne være relativt simpel og bygge på lokale materialer, hvilket gjorde fougassen billig og hurtig at producere. Til gengæld udgjorde den en alvorlig fare ved forkert håndtering, forkert opbevaring eller ved ubeskyttet personel i nærheden.
Eftervirkninger og bevarelse
Efter krigen blev mange installationer demonteret og fjernet af sikkerhedshensyn. Flere eksemplarer og dokumentation om flammefougasse findes i museer og samlinger, og emnet studeres som et eksempel på improviserede og ad hoc‑våben fra invasionstiden. Flammefougasse illustrerer, hvordan simpel teknologi og tilgængelige materialer kunne bruges til at skabe store taktiske virkninger, men også de alvorlige risici for både angribere og forsvarere samt civile, når brandvåben anvendes i krig.
Bemærk: Selvom flammefougasse i praksis kan være meget effektiv mod bløde mål og som psykologisk våben, er anvendelse af ildvåben i mange sammenhænge kontroversiel på grund af risikoen for alvorlige forbrændinger og civile tab.
Spørgsmål og svar
Q: Hvad er en flammende fougasse?
A: En flame fougasse er en type mine eller improviseret sprængladning, der bruger en sprængladning til at udløse en brændende væske på et mål.
Q: Hvorfor blev flamme fougassen udviklet?
A: Flammefougassen blev udviklet i Storbritannien som et anti-tankvåben under invasionskrisen i 1940 under Anden Verdenskrig.
Q: Hvor mange flammegas-tønder blev sat i batterier under Anden Verdenskrig?
A: Omkring 50.000 flammegassetønder blev anbragt i omkring 7.000 batterier under Anden Verdenskrig.
Q: Hvor var de fleste af flammegasbatterierne placeret?
A: De fleste af flammegasbatterierne var placeret i det sydlige England, men der var også nogle i Skotland.
Q: Blev flamme fougassen nogensinde brugt i kamp i Storbritannien?
A: Nej, flamme fougassen blev aldrig brugt i kamp i Storbritannien.
Q: Hvor blev flamme fougassen brugt senere i Anden Verdenskrig?
A: Flammefogassen blev brugt senere i Grækenland.
Q: Hvilken krise førte til udviklingen af flamme fougassen?
A: Invasionskrisen under Anden Verdenskrig i 1940 førte til udviklingen af flammefougassen som et anti-tankvåben.
Søge